søndag den 7. oktober 2012

Om tvivlsom mad og glade babyer

Der er intet, som en glad baby. Deres glæde smitter og varmer en i hjertet.
Jeg har holdt Emmeline hele formiddagen, hvor jeg legede med og omfavnede hende, og det tog mange våde fingre (af mine) og suttemærker på min hals, inden hun besluttede sig for, at hun var sulten nok til at skifte favn. Hele dagen græd hun faktisk ikke - hun brokkede sig kun lidt, hvis hun var sulten eller sad/lå forkert. Og hun har totalt stjålet mit hjerte - jeg kan næsten ikke lade hende være!

Min søndag har været ganske stille og rolig, heldigvis. De sidste par morgener er jeg vågnet op med en øm hals, så jeg brugte formiddagen med at drikke bogstavelig talt 2½ liter Earl Grey. Jeg er ikke den eneste syge - Eleanor har også lidt ondt i halsen, og Ben brokker sig over, at alle søger sympati.
Hele dagen regnede det så meget, at alt var gråt udenfor, og vi kunne ikke engang se bjergene på den anden side af søen! Vores inaktivitet gik ud over hinanden; Eleanor og jeg rottede os sammen mod Ben, så vi har haft det overordentligt hyggeligt! :)
Ben: Why are all women so mean? Who invited you in the first place?! 

Til frokost følte jeg mig lidt som en medvært til børneprogrammet: Anton min hemmelige ven (med ham der spiller Doktor Pjuskebusk), hvor han laver sin ulækre mad til morgenmad. Kan I huske det? Ben stod ude i køkkenet og snittede alt i køleskabet; peberfrugt (som australierne kalder capsicum i stedet for pepper), hele syltede agurker, svampe, chili.. og mere ville jeg ikke se. Han sagde, at han ville komme æg i også, så det ville blive en form for omelet. Der var masser af væske i bunden af gryden, da han kom ind med det, og jeg tænkte bare: Fedt, de prøver at forgifte mig..! Lugten var heller ikke så behagelig. De satte også brød ind, så jeg tog noget på brødet og spiste det sammen - og det var totalt lækkert! Jeg vil aldrig tvivle australiere når de laver mad. Jeg vil ikke kigge på, men jeg spiser gladeligt hvad end de sætter på bordet. Til slut stak Adelaide sin hånd i smørbaren og åd det råt, inden Eleanor nåede at stoppe hende. Det var ret klamt, og det var heldigt, at jeg var færdig med at spise.

Hen midt på eftermiddagen lagde Ben og Eleanor sig ind med Emmeline for at tage en lur, og pludselig hører jeg og Adelaide en dyb brummende snorken.
Mig: Uuuuh, did you hear that? Is it a bear?
Adelaide: No, it's daddy.

Inden aftensmad tog Ben og Adelaide ud på en lang regnvejrsgåtur, vi spiste, og det var lækkert. Vi spiser stadig meget vegetarisk. Men der kom et stort dagens drama umiddelbart efter maden, hvor jeg gik på toilet; så kom Adelaide for at tjekke op på mig (hun kigger altid lige gennem dørsprækken, når jeg går på badeværelset, som om mit tisseri er meget spændende), men da hun stak af, ramlede hun hoved-først ind i kanten af sengens trækant og fik en kæmpe blå bule med flækket hud og det hele allerede i løbet af 10 sekunder. Hun brølede selvfølgelig voldsomt, og det så virkelig frygteligt ud. Jeg fik med det vuns baby i armene (på trods af at hun normalt ikke reagerer så godt på mig om aftenen) og hyggede med hende, mens kaos stod på den næste halve time. Overraskende nok kunne jeg holde hende og hygge og kramme hende næsten en hel time, inden det blev mor-tid. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde får tørre skuldre. Men Adelaide har det fint - det er 'bare' en giga bule, og hun bliver nok rigtig pjevset de næste par dage, men der er ikke sket noget alvorligt med hende. Så det er vi meget taknemmelige for.
Og jeg går tidligt i seng i aften. Jeg trænger til lidt alenetid og læsetid og dynetid.
Så godnat med jer!

Bonus:
Sætninger, jeg har hørt mest, siden jeg kom:
What's the xxx saying?
Can you peel me the grape fruit/orange?
Are the ducks/swans/waterbirds gonna come up here?
Can you hold Donna Baby (udtalt Dongbay) for me?
I might want some too! (hvorefter hun hiver læbepomaden ud af min hånd, smører et godt lag på selv og sætter proppen på)
Do you want some tea? (Vi drikker rigtig meget te hver dag, og Adelaide nyder sin flødekande som tekande mere, end hun drikker teen)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar