Om at strejfe rundt i München

Jeg kan ikke forstå, at det allerede er tre dage siden, jeg sidst skrev et indlæg. Jeg kan ikke så godt huske, hvad jeg lavede i mandags, men det er sikkert ikke noget spændende så. Men i går (tirsdag) var jeg ude i byen igen. Jo! I mandags fik jeg mit lovede transportkort, så jeg nu kan rende rundt som det passer mig i byen uden at blive snuppet - ikke fordi jeg gjorde det før, jeg lånte Bens kort, men nu har jeg mit eget og dermed mere frihed! Det er rigtig lækkert!
Så Eleanor tog børnene med til Adelaides legegruppe omkring kl 10, og derefter havde jeg tid til at gøre mig klar. Jeg havde brugt morgenen på en blanding af at holde Emmeline og kigge i en bog med masser af billeder med Münchens forskellige attraktioner. Jeg fik markeret på mit u-bahn-oversigtskort, hvilke stationer jeg skulle stå af på, for at komme de steder hen, hvor der var noget godt i nærheden. Jeg fik markeret et slot, museer, gammel gravhave, en guldengel, et gammelt kongehus, en mega bogforretning hvor forskellige aktiviteter foregår fx hvor man kan skrive et digt og komme til at læse det op foran andre med samme formål (ligesom open-mic nights), Olympia stadion med Olympiapark, Statsbiblioteket, den gamle botaniske have, og flere andre. Jeg besluttede mig for, at nu hvor jeg stort set har en oversigt over de fleste ting, jeg gerne ville se, kunne jeg jo tage dem ét sted af gangen. Har jeg nævnt, hvor fedt det er at kunne bevæge sig rundt med u-bahn, s-bahn og Tram? Jeg er i hvert fald stadig mede begejstret for det! Jeg besluttede mig for, at jeg ville tage på biblioteket (Bayerische Staatsbibliothek), for jeg havde læst, at biblioteket efter sigende skulle have mindst ét eksemplar af hver eneste bog udgivet af en person fra hele Bayern siden 1663, så jeg forestillede mig jo et gigantisk gammeldags bibliotek med reol efter reol efter reol med flot indbundne bøger og en aroma af pergament, mahogni, gammelt læder... jeg forestillede mig i store træk et bibliotek ligesom Hogwarts fra Harry Potter bøgerne. Der blev jeg dog slemt skuffet. Jeg kom til en kæmpe, KÆMPE bygning, ja, og jeg kom spændt ind i en kæmpe ingangssal - ja, sal, for intet mindre kunne gøre det. Der var en skranke af en art, men man skulle ikke betale for at komme ind, så jeg ved stadig ikke, hvorfor den var der. Ind kommer jeg ad store glasdøre, og jeg står for foden af endnu en Askepot-trappe (tyskerne må være vilde med dem, husker I Nationaltheatret?), ad hvilken jeg slentrer, som om jeg hører til. Man kan næsten mærke min spænding ved hvert skridt opad. Jeg kigger ind af endnu et par glasdøre, hvor der er en læsesal. Der er kun én anden dør i den anden ende af denne sal, og den var bag trappen, men det så mere privat ud, så der vovede jeg mig ikke hen. Jeg tænkte dog, at skatten (læs: de læssevis af bøger) måtte ligge bag læsesalen, så jeg gik gennem.. og kom til endnu en læsesal.. og bag den var en trappe, som jeg hoppede ned ad.. her var en del studenter i kø og snakkede i hjørnerne. De ventede foran et 'hegn' af glas, som adskilte dem fra nogle underlige bogreoler, hvor bøgerne lå enkeltvis eller ovenpå et par stykker - helt ligesom reolerne med skolebøger i både folkeskolen og gymnasiet.. jeg ved hvad jeg snakker om, jeg har arbejdet på begge. Så tøvende tager jeg en elevator opad og ender i salen foran læsesalene igen. Højforvirret kigger jeg lidt forsigtigt rundt, men der er INGEN bøger at finde. Så som I kan forstå, blev jeg virkelig skuffet. Jeg skal derhen igen, har jeg bestemt mig for, og denne gang vil jeg spørge personen bag skranken... hvis der ikke er for mange mennesker omkring. Det eneste fede ved bygningen var faktisk det udenfor; der var fire statuer af "De fire vise mænd" Homer (poeten til bl.a. Odysseen og Iliaden), Aristoteles (filosof), Hippokrates (doktor) og Thukydides (historiker). Bygningen var stor og af almindelig udseende, dog tre store etager og længere end kameraet kunne opfange. Det var så fornem en bygning, at den var blevet skænket hele tre indgange.

Her kan I se De Fire Vise Mænd trone foran dørene til Bayerische Staatsbibliothek

 

Jeg gik tilbage af for at finde en u-bahn tilbage, men jeg havde hele tiden Odeonsplatz i øjesyn (endnu en u-bahn plads, men der var en masse flotte seværdige ting omkring), og jeg kunne se en kæmpe kirke samt et monument med skulpturløver og store mænd i krigsuniform. Der var trafikstop pga. en masse taxier i kø, og til siden var Hofgarten, altså en gårdhave. En stor have med gule og røde træer, selvom træerne begynder at se noget skaldede ud, og i midten var.. ja en ting.. jeg sætter et billede ind.. Der var blomsterrækker i mønstre omkring det, og der var et mindesmærke lidt længere henne, samt endnu en bygning, jeg ikke ved hvad var. Helt bag alt det, begyndte en park, og jeg spurgte en dame, som sagde at det var begyndelsen til Englischer Garten. Så jeg havde fået en ordentlig gåtur ud af det. Jeg gik så tilbage af via en ukendt vej, men jeg er ved at være tryg her, så jeg går egentlig bare. Jeg fandt en u-bahn og stod på.

Ukendt monument med flot have og gule træer omkring: Hofgarten

Jeg besluttede mig for at tage til Königsplatz (én station fra hovedbanegården) for at kigge lidt på museerne/Glyptotekerne (hvad det så end betyder). Da jeg nåede hovedbanegården, steg en afrikansk udseende mand på og stod lige ved siden af mig. Først troede jeg, at han snakkede i telefon, men efter at have set de underlige blikke fra mine medpassagerer, opdagede jeg, at han bare snakkede ud i luften! Han havde en normal talevolumen og med variation i tonefaldet, så det virkelig lød, som om han snakkede med nogen. Desuden snakkede han på swahili.. det var meget mærkeligt, men han holdt ikke øje med nogen, og han gik ikke tæt på nogen, og der skete ikke noget. Han snakkede bare ganske stille og roligt med sig selv. Det var ret underligt, og jeg var glad for kun at skulle ét stop videre. Jeg kom op til overfladen og troede først, at det var en blindgyde af natur. Jeg gik dog igennem og så to Glyptoteker og et monument, som kunne ligne en 'Tor', altså en kæmpe port. Begge Glyptoteker var i græsk stil med søjler og en stentrappe op til indgangen. Udenfor på væggene var eksempler på, hvad hvert museum/Glyptotek viste indenfor. Den tættest på u-bahn var med billeder og andre sådanne ting, mens den i den anden ende af pladsen var med græske og egyptiske skulpturer, og mens jeg kiggede på dem, kom jeg sådan til at tænke på min historielærer Henrik fra gymnasiet. Vi brugte et helt forløb (tror et par måneder) på at analysere skulpturer og billeder af skulpturer. Jeg vil rigtig gerne ind i dét glyptotek, og det koster kun 3,5 euro at komme ind. Det er ikke specielt stort i forhold til andre museer, men det er rart nok, at jeg ikke skal bruge timevis derinde. Ude ved siden af skulpturglyptoteket var et skilt, hvor der stod Mensa på, så jeg fulgte nysgerrigt pilen. Jeg ville jo gerne se stedet for de specielt kloge mennesker, men jeg blev ret forvirret, da jeg så en masse unge mennesker rende rundt derinde. Ind kom jeg dog, så en masse opslagstavler med beskeder og tilbud, ligesom på skoler, og der var en cafe i den anden ende. Først da jeg kiggede nærmere på Mensaskiltet udenfor bygningen, så jeg at der stod et eller andet med elev samfund konsultation.. jeg kan ikke huske det. Men der må jo så findes en Mensa til elever og en Mensa til kloge mennesker. Endnu en skuffelse, men der var flot natur omkring, så det var ikke så slemt. På vej tilbage så jeg et stort gult fancy hus, som jeg troede var et gammelt royalt hus, men som jeg kiggede i min München bog nu, så jeg det rigtige hus.. så jeg har egentlig bare billeder af et stort fancy gult hus. MEN!! Jeg tog u-bahn tilbage til Marienplatz (jeg er virkelig blevet bekendt med u-bahn systemet), hvor jeg fik frokost på en cafe, inden jeg tog tilbage.

I dag blev jeg vækket halv 7 af aktiv baby som befandt sig i mine arme, før jeg nåede at 'åbne øjnene'. Adelaide var allerede oppe og i gang men heldigvis, HELDIGVIS, nedenunder, hvor hun så en film. Jeg er ved at blive godt vant til at jonglere baby samtidig med at lave andre ting - hun er alligevel mest tilfreds, når man går rundt med hende, så jeg lavede morgenmad, mens hun hang lige så komfortabelt på mit bryst og arm. Jeg fik også spist det meste af det, mens jeg legede med hende med hendes farverige tøjdyr og pivdyr, men et tidspunkt over 8 blev hun træt og besluttede sig at vække dem, der endnu ikke var oppe. Eleanor stod endelig op og tog hende igen, hvorefter jeg var for vågen til at sove videre, så jeg.. kan egentlig ikke huske, hvad jeg lavede. Det har dog været en stille dag. Emmeline faldt igen i søvn på mig, så vi hyggede godt en halv time på sofaen, inden jeg lagde hende i sengen og ryddede op i køkkenet. Eleanor lavede lækker frokost i form af ovnbagt græsker, løg og hvidløg, og sammen med min orientalske ret til aften, har vi nok spist et halvt hvidløg hver. Jeg kommer til at svede hvidløgssaft i morgen! Ad HAHA!! Jeg prøver at komme ud og gå hver dag, og det passer som regel med, at der er en lille indkøbsliste, så jeg var også ude at købe ind. Det blev et smut ind i Pennymarkt (den købmand tættest på os) og en asiatisk specialitetsforretning, hvor jeg fik noget tofu, så det blev en ret så spændende ret til aftensmad! Jeg håber at kunne falde i søvn tidligt i aften, så jeg kan fungere ordentligt i morgen. Jeg tror dog at Eleanor og børnene tager til legegruppe, så jeg kan gøre som jeg vil i løbet af dagen!

Vi snakkes, Danmark!