En næsten-fridag

I dag var det jo meningen, at Eleanor ville tage Adelaide og Emmeline med til Adelaides legegruppe/børneaktivitetsgruppe, som startede halv 10. Det blev det ikke imidlertid, for da jeg stod op kl. 8, var der helt stille i huset. Jeg kunne dog høre pusleri nede i kontoret, så jeg gik ned og tjekkede; og der sad Adelaide lige så fint og stille og så en film på computeren, jeg i skrivende stund ikke kan huske hvad var. Ben sov på sofaen, som Adelaide sad på, og det så så søndag-formiddagsagtigt ud, at jeg bare gik op igen for at lade freden være. Det var der dog ikke noget af, for lillepigen kvidrede med sin høje morgenfriske stemme efter mig, så jeg gik ned igen-igen for at dæmpe hende lidt og holde hende beskæftiget, til der kom liv i huset. På trods af hendes høje stemme sov Ben bare videre hele formiddagen. Vi så lidt af filmen, men så gik hun ud af det og ind i nogle spil, der var på computeren. Vi spillede sammen (jeg guidede hende gennem, men hun gjorde det) spil som Cut The Rope, Bouncy Mouse og Clever Kyle-eller-sådan-noget. Jeg forventer ikke, at alle kender disse spil - bare vid, at det er ganske stille og rolige og børnevenlige spil, som egentlig på et lille niveau udfordrer ens koordination og logik. Det fik vi en god time til at gå med, inden Eleanor dukkede op og fik Adelaide klar til at komme til legegruppe. Der var imidlertid kun et kvarter til, at de skulle være der, men det skulle vidst være en meget afslappet gruppe, hvor folk egentlig bare dukker op hen ad vejen. Adelaide havde dog hygget sig gevaldigt, for hun begyndte at gøre oprør mod at tage af sted. Endelig ved halv 11 tiden smuttede de (det var planlagt, at de ville tage hjem til en af børnenes forældre efter legegruppen, hvor de ville blive til aftensmadstid, så jeg ville ikke med men vil se frem til at komme af sted næste uge). Så hele dagen har jeg egentlig bare gået og hygget mig; læst lidt, ryddet op, sørget for at Ben fik spist, mens han arbejdede, lavet aftensmad (bare pasta med tomatsovs, men det blev rigtig godt!) og hørt musik. Jeg har mest været alene, og det har passet mig vældig fint - og da de så kom hjem, var jeg glad for at kunne lege med Adelaide frem for at det blev noget, jeg 'skulle'. Hun kan godt lide at slå nogle bamser/dukker, jeg får til at flyve, og når jeg så klager og hyler på deres vegne, kysser hun dem for at gøre det godt igen. En enkelt gang kom hun faktisk til at ramme min hånd med en klods, hvorefter hun kyssede min finger, lige hvor hun ramte. Det var rigtig sødt! Efter aftensmaden kravlede hun også ned i vasketøjskurvene på mit værelse og 'læste højt' for sig selv, mens hun sad på hug og var helt nede under kanten. Det så skide skægt ud, og bagefter hoppede hun hen til mig, mens hun stadig stod i den, og ville have at jeg 'læste højt' fra 'en bog', som egentlig bare var noget, der lignede et iturevet postkort. Og så 'læste' vi eventyr op for hinanden. Det blev bare nogle små historier, jeg kom op med hen af vejen, som egentlig ikke var så spændende, men hun virkede tilfreds med det, og det er trods alt det vigtigste. Hendes eventyr til mig var så senere kortfattede versioner af mine eventyr.

I vasketøjskurven mens hun læste højt for sig selv
Klik for at forstørre!

Her 'læser jeg højt' mens hun står i vasketøjskurven og lytter
Klik for at forstørre!

Der gik ikke så længe, før Adelaide fik børstet tænder og blev puttet, mens jeg holdt Emmeline. Mens jeg kiggede hende i øjnene, slog det mig, hvor meget hun egentlig har ændret sig fysisk, siden jeg kom. På de knap to uger jeg har været sammen med dem, kan jeg se små forandringer hos hende! Jeg havde ikke troet, at babyer voksede helt så hurtigt, men jeg glæder mig til at se, hvordan hun ser ud, inden jeg rejser hjem igen. Det skal nok blive sjovt!
Igen i aften spillede jeg et par timer Guild Wars. Det var hyggeligt og gav os lidt stille voksentid sammen, inden jeg smuttede i seng. Jeg har efterhånden gjort det til en vane at holde Emmeline lidt, inden jeg går i seng. Det beroliger mig ligesom et kram ville. Hun har faktisk egenhændigt holdt mit fysiske nærhedsbehov i ro, siden jeg kom - jeg har stadig ikke følt behov for at få et knus af Ben eller Eleanor, selvom jeg er begyndt at få lyst til det. Jeg har bekæmpet impulsen her til aften for at spontankramme Ben som tak for at lade mig spille. Men jeg vil alligevel beholde det lidt mere professionelle forhold lidt endnu.... dét, og jeg ved ikke, hvordan de reagerer på et fremmed kram.

I morgen skal vi ud i byen for at se lidt mere til ære for mig, og vi snakker om at skaffe mig et pre-paid kort til min mobil, så jeg ikke skal betale kassen, når de vil i kontakt med mig. Jeg kommer til at bruge Bens metrokort, indtil søndag, for åbenbart følger metrokortene ugedage/månedsdage, så det kan ikke betale sig, at jeg får et helt månedskort endnu. Men vi tager det stille og roligt - så længe jeg kan bruge Bens, er det for mig lige meget.
Jeg glæder mig til at se, hvad morgendagen bringer mig!
Hils omkring jer.