Hmm.. I dag vil jeg nok kalde generelt god. Efter vi løsnede op i går, har vi bare haft det rigtig godt sammen. Eleanor og Ben er super søde, Ben minder mig en del om min gamle værtsfar Tim fra USA, og vi har både madsmag og humor til fælles.
Vi stod op ved 7-8 tiden ganske stille og roligt, hvor vi fik morgenmad (mysli og frugt), og jeg mødte Adelaide, den ældste pige på snart 3 år. Hun var meget genert til at starte med, men der gik usædvanlig kort tid, inden hun fortalte og viste mig ting. Hun fik vist mig farverne på sin paraply og sine svømmevinger, og hun var generelt meget livlig og glad. Vejret var fantastisk, så vi aftalte at tage i parken (hvilket er insider snak omhandlende en legeplads, ikke en rigtig park), fordi svømmehallen jo er indendørs, og det skulle vidst regne resten af ugen her.
Lad os bare sige, at stedet her er smuk... utrolig smuk.. så smuk at jeg ville gå op i bjergene og bo der. For ja, der er bjerge! Lige uden for dette hus' vindue er der en gigantisk sø og omkransende søen er der vilde bjerge med klippesider og træer overalt.
Klokken var omkring 10-11 stykker, da vi gik en tur i byen (meget tysk må jeg sige, det ligner lidt en scene fra Sommer i Tyrol - det gør hele Schliersee faktisk med søen og bjergene), og bagefter gik vi hen mod vandlandet, som har en restaurant tilknyttet. Restauranten var på en øvre etage og havde en rigtig flot udsigt mest over søen og bjergene, men der var også en tennisbane helt til den ene side, hvor en del folk spillede sammen. Vi snakker rigtig godt sammen, og vi smagte endda hinandens mad. Specielt Adelaide var vilde med mine kartofler og schnitzel, jeg tror faktisk hun spiste halvdelen af kartoflerne og en tredjedel af schnitzelen. Bagefter dansede hun af utålmodighed efter at komme ned for at lege. Ben betalte - det tog han som en selvfølge, og vi gik ned mod søen og legepladsen. Adelaide rendte meget rundt på rutsjebanen, kom til skade men fortsatte på samme, legede 'hos strudsen' (i sandkassen, som faktisk også var 'hos mig' på et tidspunkt - Ben kunne godt lide 'hvad jeg havde gjort ved taget', men jeg forklarede, at jeg godt kunne lide at sove under åben himmel), og jeg skulle passe på hendes imaginære strudseæg. En times tid senere gik vi tilbage gennem byen, fik lidt is, og jeg fik holdt Emmeline rigtigt for første gang. Hun var meget fascineret af min hånd og satte små sugemærker alle steder fra spidsen af tommelfingeren til min tredje kno på håndryggen. Tilbage i huset nåede vi faktisk kun at smide tingene, inden Ben besluttede sig for at tage en tur i robåden lige neden for altanen. Jeg tog med, så vi kunne skiftes til at ro. Adelaide skulle med, hvor der skete noget, så hun hoppede rundt i bunden af båden, fangede hajer og slog krokodiller ned med årerne. På et tidspunkt kom også en abe dansende hen til os, men det var okay, den var ganske venlig. Sikken fantasi. Det tog også alt, hvad vi havde, at holde hende fra at hoppe i vandet med tøj på og det hele. Vi kom tilbage til bredden efter 3 kvarter - en time, hvor Eleanor tog imod os. Ben snakkede allerede om at tage ud i båden igen med hende, fordi det var 'romantisk', så de tog faktisk en tur med det samme igen og overlod Emmeline til mig. Hun var lige blevet fodret, så det skulle ikke være et problem. Jeg fik hende, og de smuttede 20 minutters tid. Emmeline var virkelig sød! Først lå hun på et lammeskindstæppe i sofaen, hvor jeg fik hende til at smile, men pludselig begyndte hun at bøvse. Det blev ved rimelig længe, og jeg var bange for, at hun ville kaste op, men det gik over i hikke, hvor hun så begyndte at græde. Den første tanke, der opstod hos mig, var: Hurtigt! Nyn for hende! Nu! Men.. hvilken? IIIIIH!! Julen har bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge, na na na na na na na.... og så nynnede jeg ellers det et par minutter, hvorefter hun FALDT I SØVN!! Aaaaaw, hun var så sød!! Hun lå med hovedet ved overgangen mellem halsen og skulderen og ellers kroppen draperet over mit bryst. Og jeg blev ved med at nynne til Ben stod i stuen og kiggede på os, og Eleanor havde taget billeder! Jeg går ud fra, jeg havde døset lidt hen, for jeg hørte dem ikke komme ind. De lod hende sove hos mig den næste time, indtil vi skulle spise. Der sov hun også gennem, at jeg spiste hen over hende (jeg havde virkelig ikke lyst til at give slip), men så vågnede hun og begyndte at støtte på mine ben og lege med knapperne i min skjorte. Hun blev siddende, mens vi var derude (vi spiste på altanen), og jeg gik rundt med hende, mens jeg ryddede lidt op, men så blev hun mor/far-syg, og så fandt jeg bøger med Adelaide. Der gik dog ikke længe, før hun fik børstet tænder og blev puttet, hvor Emmeline igen endte hos mig, men denne gang var hun ikke sød baby - der var hun sur baby og græd rigtig meget, lige meget hvordan jeg holdte hende. Og jeg følte mig rigtig utilstrækkelig, da Ben kom og tog hende, for hun holdt op med at græde næsten med det samme. Han har arbejde på computeren, og meningen med min ophold er jo netop, at jeg skal hjælpe hovedsageligt morgen og aften, når der er mest travlt, så Ben kan arbejde i fred.
De siger, at det er overraskende, hvor hurtigt begge børn lod mig 'ind', men jeg håber virkelig, at jeg snart kommer ind i rutinen og virkelig kan bidrage.
Jeg håber alle har det godt! Jeg er virkelig træt lige nu. Og klokken er kun 9.. hvor er det pinligt..
Nåh, stort knus fra München!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar