torsdag den 4. oktober 2012

Om at føle sig overflødig

Altså, nogen gange kan jeg ikke forstå, at de har brug for hjælp. Jeg har så også kun været her i to dage, men de ser virkelig ud til at kunne klare sig fint. Ben arbejder meget hjemmefra, og hvis han hører Emmeline græde, kommer han alligevel og tager hende. Og Eleanor går alligevel hjemme, fordi Emmeline stadig er meget ung. Jeg fandt ud af, at hun kun er 3 måneder, jeg havde bare misforstået dem. Det føles egentlig bare, som om jeg er på besøg, ikke ansat. Jeg laver ikke engang halvt så meget, som jeg gjorde i Lemvig.
Okay, så i dag har selve dagen været bedre. Jeg vågnede ved 8 tiden, hvor jeg gik ind i stuen. Ben sad på computeren, mens Eleanor stadig var i seng med Emmeline, og Adelaide var i stuen og kiggede i sine billedbøger. Mine morgener er lidt uklare for mig (ingen kommentarer!), fordi vi ikke laver så meget. Jeg var nede ved søkanten med Adelaide for at kigge på de mange ænder, svaner og vandfugle (som hun så snedigt har kaldt dem, fordi vi ikke kender arten). Vandfuglene er faktisk meget sjove at kigge på - de dykker ned helt ned på bunden og svømmer rundt dernede under vandoverfladen! Ligesom vi kan svømme rundt under vand. Jeg havde stillet hende på kanten af et kalkmurværk, som udgjorde kanten fra søen, og der kun hun rundt, mens jeg holdt hende, og vi plukkede dunhammere til fuglene, fordi vi ikke havde noget brød til dem. Det fik vi brugt godt en tre kvarter på, inden vi gik ind for at få morgenmad. Dagen fik vi brugt på 'oplæsning' (hvor vi kigger på bøgerne og forestiller os, hvad dyrene på billederne siger, fordi det står på tysk og Adelaide ikke ville kunne forstå det), en tur til købmanden, hvor Adelaide sad i fronten af en plastikbil, som var sat til fronten af indkøbsvognene til børn. Skide være med de bitte små indkøbsvogne til børnene i Danmark, disse børneindkøbsvogne styrer! Ellers hyggede vi os hjemme med at tegne, se Ice Age sammen, og Ben tog til sit kontor i München. To gange brokkede Emmeline sig lidt, mens jeg havde hende, men så begyndte jeg at nynne Julen har bragt velsignet bud, igen, og hun faldt hurtigt i søvn begge gange. Ligesom i går spiste jeg med Emmeline på brystet, og det var rigtig hyggeligt! Adelaide begyndte at blive meget humørsyg, fordi hun var så træt, så Eleanor læste en godnathistorie for hende, mens jeg skiftedes til at holde Emmeline og rydde op i køkkenet. Vi fik lækker hjemmelavet quiche til aften. Men det virkede, som om Emmeline blev mere og mere træt, og lige pludselig var jeg ikke god nok. Hen på aftenerne foretrækker hun kun mor eller far. Det er fint nok, men jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe bedre. Alt går rigtig godt, mens det er dag. Det trøster lidt på en egoistisk måde, at det tog rigtig lang tid for Eleanor at dæmpe den lille til sidst. Måske var det bare en af de dage. Eleanor og jeg havde en masse kvalitetstid sammen, da vi sad alene sammen de sidste 2½ time af vores vågne timer. Vi snakkede om hendes egne Au Pair oplevelser og værdier inden for børneopdragelse. Det var rigtig hyggeligt, og vi kommer godt ud af det med hinanden. Sidst på aftenen begyndte folk at affyre fyrværkeri, men det var bag huset, så vi fik ikke set så meget af det.

Bonus om den bette:
Om dagen dur jeg fint som soveperson, og jeg kan forholdsvist nemt lulle hende i søvn. Hun elsker at komme så højt op som muligt og prøver gerne at kravle lidt opad, inden hun lægger sig til ro. Hun er en lille savlebaby, og så meget som jeg har båret rundt på hende indtil videre, har jeg et konstant suge-savle-mærke på siden af nakken, og det er permanent koldt, når hun ikke har placeret sin savlemund på. Og på trods af ømme biceps har jeg det rigtig godt, fordi mit fysiske behov er opfyldt. Når jeg har så meget kropskontakt med Emmeline, behøver jeg slet ikke presse mig på hos andre for at få et kram, og det var ellers en bekymring, jeg altid har, når jeg kommer et nyt sted hen - jeg har brug for et knus af og til, og det er lidt svært kun med fremmede omkring sig. Men det har vist sig ikke at være et problem, for den lille er glad for at sove på mig.
Jeg er bekymret for ikke at hjælpe nok, men Eleanor har sagt, at jeg gør, hvad de har brug for, og er god med den lille. Jeg er rigtig glad, omgivelserne er smukke, og børnene/familien er sød.
Indtil videre har jeg ikke travlt med at komme hjem (blink-blink).
Knus til alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar