Englischer Garten besøg

Dag i byen

I går lavede jeg ikke noget indlæg - jeg var bare for træt. Her kommer en lille update, inden jeg fortsætter med dagens eventyr!
Okay, så Eleanor ventede til jeg lige præcis havde åbnet øjnene, inden jeg fik baby i armene, så hun og Adelaide kunne tage et bad. Det lyder så udnyttelsesagtigt, når jeg genlæser det, men hun ved, at jeg elsker Emmeline, og jeg tager hende gerne på alle tidspunkter af døgnet. Jeg synes, hun lugter lidt af cornflakes ret ofte. Hun faldt dog i søvn ret hurtigt, så jeg lænede mig bare tilbage og læste lidt. Da badet var færdigt, kom Adelaide ind på værelset og fjollede lidt rundt, inden babyen vågnede. Jeg lavede noget havregrød på den gammeldags facon (i gryde), da de ikke har nogen mikroovn - men jeg synes, det smager bedre sådan. Det var rigtig lækkert, og Adelaide var meget interesseret i det.  
Dagens plan var, at jeg skulle se lidt af München - så vi tog u-bahn til shoppingcentrum Marienplatz, fik nogle u-bahn oversigter på stationen og kom op til overfladen - hvor vi blev mødt af synet af rådhuset, som var rigtig flot! En kæmpestor bygning i barokstil (tror jeg) som mest af alt mindede om et slot. Som vi kiggede på det, begyndte et par damer at smide hjerteformede balloner ud af vinduerne, så de svævede op mod himlen. Jeg ved stadig ikke hvorfor, men det så godt ud. Vi fortsatte hen ad en gade, som Eleanor ikke umiddelbart kunne genkende, så vi gik på opdagelse. Vi kom forbi operahuset, Marienhof, Residenzmuseum, Residenztheater, Hofgarten, Frauenkirche (desværre under ombygning) og fik en kop kakao nær Karlsplatz i et giga fancy indkøbscenter, som havde udsigt ud over en kirke og noget af byen. Vi tog en indviklet vej tilbage via både Tram (et lille smalt tog over jorden) og u-bahn tilbage til Marienplatz, hvor vi tog hjem igen fra. Det havde været en lang og lystig dag, og vi kom hjem lidt i 6, hvor alle var super trætte. Vi fik hurtigt ordnet aftensmad (salat med kogte æg), inden Adelaide blev puttet. Jeg var simpelthen så super træt, og jeg brugte min aften på værelset, men jeg kom alligevel skammeligt sent i seng - ved 11 tiden.. fyyy..   

Jeg har lige en opfølger på en tidligere kommentar: jeg har fortalt, hvor sødt og nuttet Emmeline er, når hun gnubber sit ansigt mod ens bryst. Jeg har efterhånden lært, at hun gør det, når hun er træt - ligesom når vi gnubber øjnene. Emmeline har været lidt snottet på det sidste, og efter sidste gang, hun gnubbede sit hoved på mig, fortalte jeg Eleanor, at jeg nogen gange mistænkte hende for at gøre det for at tørre savl af i mig - hvorefter babyen selv fik det største grin på. Det var virkelig god timing at vælge at grine på.. lille snedige unge..
Men det var min fredag.

Jeg stod op i dag kl. 10 og blev mødt af et stille hus. Jeg fik hygget med min morgenrutine og fik helt overset Eleanors besked til mig på tavlen i køkkenet, som sagde hvor de var (parken og ude at købe ind). Jeg fik også kigget lidt på internettet omkring operahuet, som vi gik forbi i går, og der var et helt skema over månedlige forestillinger - og jeg blev fristet af en ballet. Jeg kan se koncerter når som helst alle steder, men jeg har altid gerne villet se en ballet, og der var en i aften som sidste forestilling, og jeg gik lidt i panik. Lidt senere tjekkede jeg så selve skemaet for balletterne udelukkende, og der fandt jeg nogle forestillinger, som både havde flere sædemuligheder, flere datoer og så mere spændende ud. Jeg bestemte mig for, at nu skulle det fandeme være (undskyld mit franske), så jeg bestilte en billig billet til balletten Gods and Dogs af en tjekkisk koreograf. Jeg så et par billeder, og kostumerne er fantastiske! Jeg ser virkelig frem til det her! Jeg føler mig så kulturel (hæhæ)! Ej hvor skal det blive godt!
De kom hjem (pigerne - Ben sov, da han havde været oppe til kl. 8 i morges for at arbejde) ved 12 tiden, hvor Eleanor fik bikset noget tofu-noget og salat frem til frokost. Jeg tror aldrig, jeg har smagt tofu, men efter at have hørt at det var en form for ost, har jeg lidt holdt mig fra det - men jeg synes, det var overraskende lækkert. Vi fik det bare stegt i tern på panden med en blanding af hvidløg, ingefær, olie, soja og krydderier. Jeg ville egentlig gerne have været på byrundtur fra Marienplatz i dag, men jeg stod op for sent og overvejede i stedet at tage til Englischer Garten (Europas største park, uuuuh). Efter frokost gjorde jeg fantasi til virkelighed, fik mit eget sæt nøgler (yes!), tog tasken under armen og gik ned til vores u-bahn på mit første eventyr på egen hånd. Der er kun to stationer at vælge imellem, så jeg var heldig i første forsøg. Vores rute går direkte til universitetet, hvor jeg skal stå af, så det var en ganske ligetil rute - så langt så godt. Oppe over overfladen spurgte jeg en studerende, hvor jeg kunne komme til Englischer Garten, hvorefter hun giver mig en ravende beskrivelse - bevares, jeg forstod det hele, men jeg har bare et filter oppe i hjernen, som suger al nødvendig information ud på ingen tid, så jeg gik egentlig bare videre. Det eneste jeg kunne huske efter 10 sekunder var, at det kun skulle tage 5 min, før jeg var der.. men jeg gik i et kvarter, uden der skete noget, så jeg spurgte igen en dame, og hun pegede bare ned af en vej til højre (jeg havde gået langs hovedvejen). Jeg havde godt luret, at jeg måske bare gik parallelt med haven, men det lignede altså ikke Europas største park, og jeg var bange for at fare vild, hvis jeg vovede mig ind i det. Jeg tog chancen - og det ene øjeblik gik jeg blandt enorme huse og vejarbejde, og bogstavelig talt det andet øjeblik befandt jeg mig blandt enge, skovbryn og flotte efterårsfarver alle vegne. Man kan helt seriøst ikke se en overgang - lige pludselig er man der bare... ligesom Narnia! Så jeg gik rundt derinde og frydede mig over et smukt sted som dette inde i en kæmpe storby som München. På engen foran mig spillede to hold fodbold mod hinanden, på stierne rundt om engene gik familier, enlige og par ture, jeg så en toårig skyde en bold hen til sin far, par sidde på bænke rundt omkring, hestevogne, cykler og en stor sø lige fremme. Jeg sigtede efter søen. Det var meget idylliske omgivelser, og der var mange mennesker, men i så stor en park føltes det ikke overbefolket. Jeg gik rundt om søen og kiggede på fuglene. Der var en restaurant helt henne ved søbredden samt et par statuetter og mindesmærker. Da jeg nåede hele vejen rundt om, fandt jeg et skilt, som viste, hvor alle seværdighederne var. Målet med denne tur var egentlig at se det kinesiske tårn Chinesischer Turm, så jeg gik i den retning. Omkring 100 meter fra tårnet hørte jeg orkestermusik, så jeg skynder mig derhen.... og kan ikke finde kilden til musikken. Der er ølhuse og grille placeret rundt omkring og uendeligt mange grønne bænke og siddepladser rundt omkring. Det er først, da jeg når hele vejen rundt til den anden side, at jeg ser et lille orkester sidde oppe i tårnet. Selve tårnet var ikke så imponerende; jeg havde forestillet mig de klassiske farver i rød, guld og hvid eller deromkring, men det var bare en vejrbidt træbygning i kinesisk byggestil. Endnu et kik på kortet sendte mig så i retning af en gammeldags karrusel og senere et tempel af en art. Det var placeret på toppen af en bakke, og naturligvis skulle jeg op, nyde udsigten og tage et par billeder. Nede igen kom en ung mand hen til mig og spurgte, om jeg ville tage et billede af ham og omkring 10 medrejsende. Jeg fik ikke fat på, hvor de kom fra, men det var helt bestemt ikke Tyskland. Jeg begyndte at blive småtræt, så jeg besluttede mig for lige så stille at vende næsen hjemad. Jeg kom forbi flere gadespillere både en enlig mand med flotte øjne på violin og en gammel duo på cello og harmonika. Jeg havde hele tiden holdt en circa-sans af, hvor jeg skulle henad for at komme tilbage, og jeg endte faktisk ude, hvor jeg originalt skulle være drejet indad! Jeg ved dette, fordi jeg kom forbi det på vejen ind i parken, og det var lige i nærheden af universitetets u-bahn. Jeg kunne slet ikke forstå mit held!
Jeg så, at der kun var U3 (u-bahn rute 3) og U6 (min rute) her ved uni, og da jeg kommer derned hopper jeg faktisk bare på det nærmeste U6 tog, da det allerede holdt der, da jeg kom derned. Jeg blev da glædeligt overrasket, da den kører i den rigtige retning! Yaaay!! Jeg kommer tilbage til mit lokalområde (Partnachplatz) ved 16 tiden og vender næsen hjemad. Jeg var hammersulten og søgte lidt efter et sted, der solgte pretzler, men de lukkede allesammen lige som jeg stak næsen indenfor, så jeg blev nødt til at tage en omvej hjem til butikken Penny (jaaaaa, for nu kender jeg området godt nok til at tage smutveje! hurra for forbedret stedsans.. eller noget..) for at købe en. Endelig tilbage er jeg totalt udmattet og smider mine ting. Huset ligner ødelæggelserne efter Anden Verdenskrig, for de var ved at støvsuge, så alt lå bare alle steder, så støvsugeren kunne komme til. Mens Eleanor flyttede på ting, skubbede Adelaide rundt på støvsugeren og lod som om hun hjalp. Bagefter bestemte Eleanor sig for, at vi skulle ned til Penny for at købe stort ind, og hun ville gerne have mig med, så jeg kunne hjælpe med at holde styr på børn, varer og pakke varerne ved kassen. Så på med skoene igen og glad mine over at jeg da fik rørt mig. Da vi kom hjem, havde Ben lavet mad, som stod klart til os på bordet, og det smagte rigtig lækkert! Det var egentlig bare nudler, men han havde laver en blanding med blandt andet chili, hvidløg, olie, cashewnødder og.. og æg! Men det var godt!
Vi hyggede nede på kontoret efter Adelaide faldt i søvn, og nu er det over midnat, så jeg lægger mig også.
PS Jeg ville faktisk blive glad, hvis nogen gad skrive til mig.. jeg lægger mit hjerte ud på min hjemmeside, men jeg har kun fået 1 email fra mormor og morfar (tak for det!), og jeg vil rigtig gerne høre, hvad I går og laver alle sammen.
Knus og godnat.