Jeg havde sagt ja til at komme med Eleanor, Emmeline og Adelaide til børnegruppen i dag, og jeg stod op tidligt, så jeg kunne komme i bad. De første 5 minutter havde bruseren kun to instillinger: kogende og is. Men den blev normal efter lidt tid, og det var rigtig dejligt at starte dagen sådan. Familien tog selv for lang tid i badet, fordi Adelaide var lidt besværlig (lød det til, de var alle under bruseren på samme tid, så jeg kunne kun høre samtalen), så der var kun 20 minutter til sidst, inden vi skulle være der, og jeg bestemte mig egentlig for i sidste øjeblik at blive hjemme, fordi jeg ville færdiggøre min Au Pair Application (noget online hvor jeg skal skrive jeg ved ikke hvor meget, og de fleste af spørgsmålene får mig egentlig bare til at gentage mig selv.. det er ret træls). Efter de var gået, kom en rengøringsdame (det vidste jeg ikke, de havde, men det gør vel også tingene lidt nemmere), som jeg snakkede lidt med. Hun virkede lidt lettet over, at nogen i huset kunne snakke lidt tysk nu, så det ikke blev en kamp, hver gang hun skulle vide noget. Hun var rigtig venlig og ganske rolig.
Jeg fik lavet en del på min Application, men så snart pigerne kom hjem til middag, var min arbejdsro totalt massedestrueret. Adelaide har nogle af sine legeting inde hos mig, og hun var simpelthen så glad og begejstret og ivrig efter at lave noget med mig, vise mig ting og få mig til at holde mit grønne lagen op, så koen kunne spise det (v-bogstavet fra et skumgummi-bogstav-spil). Det var helt umuligt at lave noget, selvom jeg sagde, at jeg lavede noget vigtigt og ville lege med hende om lidt, så stak hun forskellige bøger helt op i mit ansigt, så hun blokerede mit udsyn totalt. Og hun var bare så glad, så det smittede, og jeg blev egentlig ikke sur, selvom det var lidt irriterende, når jeg havde travlt. Hun var så sød! Den slags har jeg bare ikke et 'skjold' mod. Det var ikke engang kun et øjeblik, det var bogstaveligt fra de kom hjem til jeg begyndte at lave mad ved 16-tiden (jeg havde tilbudt at lave kartoffel-porre tærte). Hun hjalp mig flittigt med at lave tærten, hvor jeg æltede dejen, og hun grattede det ud i fadet, jeg skar grøntager ud, og hun arrangerede det nydeligt i dejen og op ad kanterne, jeg knækkede æggeskallerne, og hun rørte æggemassen og hældte det på grøntsagerne. Hun spilte selvfølgelig (hun er jo kun 2½ år), men hun er ikke så slem til at være i vejen - hun hjælper faktisk og var rigtig glad for det. Hen ved 18 tiden blev alt dog lidt for meget, og hun blev så pylret, at hun kom i seng, før vi kunne spise. Jeg fik Emmeline, og Eleanor puttede Adelaide. Det er efterhånden nogle dage siden, at Emmeline faldt i søvn på mig. Det savner jeg lidt.. Men jeg kan være sammen med hende rigtig meget af gangen nu, og hun vil egentlig kun over til mor eller far, når hun er sulten eller oversøvnig. Ben kom hjem fra arbejde omkring kvart over syv, hvor jeg dækkede bord, og vi satte os for at spise sammen. Han var taknemmelig for, at vi ventede, for når han arbejder så meget, er det ikke så ofte, at han kan være med til familietid. Vi snakkede lidt om vores dag, og jeg fortalte om, hvor munter, Adelaide havde været og ikke ville lade mig være i fred, og Eleanor sagde, at det første, Adelaide spørger om hver morgen er: Is Nanna awake? Det varmer rigtig langt ind. Jeg er glad for, at vi har det så godt sammen!
Jeg er rigtig træt (hvorfoooor?!) og vil i seng nu. Vi snakkes alle sammen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar