Okay, så i dag har været en.. dag hvor jeg endelig så mit hjem for de næste 7 uger.. Og jeg må sige, at jeg er meget positivt overrasket, for hele ugen har familien givet udtryk for, at de boede i en hule. Altså et lille bitte sted. Og de har fortalt historier om, hvor stor en bitch deres udlejer er, og hvor nysgerrige naboerne er. Jeg vil komme ind på det senere, men jeg er ret træt lige nu.
Jeg skal selvfølgelig også snart lægge billeder ud, men internetforbindelsen i Schliersee var rædderlig, så jeg har ikke haft mulighed for det rigtigt. Men forbindelsen her i lejligheden er ti millioner gange bedre, end den egentlig er hjemme i Ulstrup, så der skal nok snart komme gang i den!
Hov, mens jeg husker det, mor: vil du ikke afsende konvolutten på mit værelse? Jeg har allerede sat frimærker og adresse på, så du skal bare stikke den i postkassen ved næste lejlighed du får - tak, møs!
Jeg har allerede set størstedelen af kvarteret, og det er slet ikke, hvad jeg forestillede mig af så stor en by som München - det ligner egentlig bare et almindeligt kvarter i en hvilken som helst by, stor som lille. Jeg tror faktisk allerede, at jeg kan finde rundt både til indkøb (vi var to steder i dag), og det overrasker mig, at min stedsans ikke har spillet pus med mig endnu. Mon ikke det kommer en dag, hvor jeg har glemt min telefon.
Anyway, vi skal til en børneaktivitetsgruppe i morgen kl. halv 10, og ved samme lejlighed tror jeg, at jeg får mit metrokort, så jeg kan strejfe rundt, som det passer mig og udforske byen. Jeg ved at shoppingkvarteret ligger ved Marienplatz, så det kan meget vel passe, at jeg vender næsen den vej ved først givne mulighed. Jeg vil skrive lidt mere i morgen, men vid, at jeg har det godt og er glad her.
Jeg har ofte tænkt over, at gud, hvor har det egentlig været træls og grimt at være arbejdsløs og fyret de sidste uger, men jeg har altid troet på, at når én dør lukker sig, åbner to andre. Jeg har helt sikkert åbnet den helt rigtige dør - vi har altså bare kemi, familien og jeg. Vi passer rigtig godt sammen, og jeg er rigtig glad for at være her. Hvis resten af mit ophold bliver bare halvt så godt, som det har været indtil videre, bliver det svært at rejse hjem igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar