Tavshedspligt

I dag havde jeg min anden opgave med Høreforeningen til et personalemøde. Det sidste møde, jeg tolkede, blev skrivetolket på en computer, hvor vi via en projektør sendte det, vi skrev, op på et filmlærred, så alle kunne se. Til denne opgave koblede vi computeren til en iPad, fordi der kun var én bruger, som skulle læse det, så teksten blev vist på iPad'en, som han kunne læse.
Opgaven var igen en to-tolkeopgave, så min vejleder og jeg skulle tolke med en af hendes kolleger. Igen gik det ganske fint. Jeg brugte de råd, som min vejleder gav mig i forgårs, hvilket hun var meget tilfreds med. Hun sagde desuden, at der allerede var en forskel fra mit arbejde sidste gang og denne gang, bl.a. at jeg skrev en del hurtigere og dermed fik mere med. Det er fedt, at der allerede sker noget fra gang til gang, men jeg har på fornemmelsen, at jeg nok også ryger en tur nedad, før det bliver rigtig godt.
Der er ikke så meget at sige om arbejdet i sig selv, men det gik virkelig op for mig i dag, hvor enormt voldsomt vigtigt tavshedspligt er for tolke! Dem jeg skulle tolke snakkede ufiltreret om nogen, de havde ansvar for og delte deres private og følsomme historier (som dem, de havde ansvar for, dog havde givet lov til), og flere af historierne fik min fortid til at ligne en vandpyt ved siden af havet. Det er meget grænseoverskridende informationer at vide om andre, og forestil jer at komme ud til rigtig mange opgaver i løbet af sit arbejdsliv - resultatet er, at man som diskret tolk kommer til at vide rigtig meget og rigtig mange private detaljer om rigtig mange mennesker. Selvfølgelig ved man aldrig, om man ser de folk igen, men faren ved ikke at været meget selvdisciplineret angående tavshedspligten er, at selv umiddelbart ubetydelige detaljer nævnt for en anden person kan gøre, at den anden person kan regne ud, hvem man snakker om - og så er den omtalte persons privatliv kompromiseret. Det kan selvfølgelig have den konsekvens, at brugerne mister tilliden til tolkene (hvis noget skulle slippe ud), men for brugerne er det jo absolut ikke rart, at andre kender til ting om deres liv. Jeg tror, at det ville være det værste for mig, hvis jeg skulle blive døv engang; at en tolk skulle komme til at vide ting om mig. Tavshedspligten er virkelig en af de allervigtigste elementer i tolkes etik, og hvor har jeg stor respekt for både brugernes tillid til os og for tolkenes hemmelighedsholderi!