Syvende dag som skrivetolk i DR Byen, 18. august

I dag har været min trætteste dag. Jeg er træt i hovedet, enormt søvnig og stiv i fingrene, og jeg ved ikke, hvad det er, der gør det. En af mine kolleger på holdet har tilbudt at skrive feedback til mig til min praktikdokumentation, og det kunne bare ikke have været en værre dag at time det på. Det var også min første dag at tolke udspring, og de har nogle udtryk, jeg slet ikke har styr på. Og kommentatorerne skifter meget hurtigt mellem at tale om de forskellige springere.
Det gik en del bedre med hockey - det gik også hurtigt, men mine hænder var ligesom varmet op, og det er bare en sport, jeg åbenbart forstår bedre.
Men der er ikke så meget at fortælle om i dag. Det var en 17.45-01.00 vagt med det mest varierede program, jeg har haft indtil videre. Først havde vi synkronsvømning, så Lige ved og næsten i Rio, derefter udspringsfinalen for kvinder, så hockeyfinalen for mænd, og til sidst havde vi badminton.

Synkronsvømning er noget af det mest fjollede, jeg nogensinde har set. Jeg er meget imponeret over og absolut klar over, at det kræver sindssygt meget at være så synkrone - og så i vand! Men ej, hvor er det fjollet. Jeg gad godt vide, hvem der opfandt det, hehe.

Den mærkeligste sætning, jeg nogensinde har skrevet, var påkrævet i nat. Under hockeykampen udbryder den ene kommentator noget på spansk, og jeg genkender ordet hjerte, men så siger han: "Og på dansk ville det oversættes til Store hjerter, kæmpe nosser." Det var lidt grænseoverskridende. Men det hører sig tolkeverdenen til at være loyal over for taleren, for hvis man redigerer nogle ting, kan modtagerne miste tilliden til tolken, for så kan de ikke være sikre på, at andre ting ikke er redigeret. Der hører rigtig meget etik med til vores fag.
Så skete der en anden fjolse-fejl: jeg havde glemt at skrive autokorrekturen på spillerne i badmintonfinalen mellem Rytter Juhl og Pedersen fra DK og Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi fra Japan. Jeg havde fundet dem og skrevet ned på forhånd, men så faldt jeg i snak med min kollega og glemte at skrive forkortelserne ind - jeg havde skrevet forkortelserne ned i hånden ved siden af navnene på det udprintede papir, men ak, slet ingen automatiseret udfyldning. Jeg opdagede det heldigvis ret hurtigt, men et par gange nåede jeg at skrive forkortelserne Mi, Ma, Pe, RJ i sætningerne. Det er en klassisk nybegynderfejl. Så jeg måtte skrive navnene ned ved håndkraft. Det var spændende hehe.
Jeg har snakket en del om autokorrektur og vores skriveborde begravet i papirer med navne på atleter og sportsgrene og specielle sportsudtryk, der hører sig til hver sport. Jeg har taget et billede af min kammerat Mads, som skrivetolker atletik her. Vi arbejdede med kvindernes syvkamp og løb af forskellige distancer med mændene. Jeg har fået lov af Mads at ligge billedet herop - men faktisk er papirerne på magisk vis lagt ret systematisk! I bør mere forestille jer den dobbelte mængde papir spredt på alle flader og balanceret op ad skærmene og lydboksen, spredt på kryds og tværs, gulvet dækket af forkastede lister, som blev 'lagt til side'/smidt væk fra bordet for at reducere papirmængden og få bedre overblik. Og hvis kommentatorerne pludselig begynder at snakke om en vi-troede-overstået sportsgren, leder vi febrilsk efter det på gulvet (eller en enkelt gang i skraldespanden, da jeg troede, at Mads var færdig med noget og smed ud for at hjælpe ham). Okay, det ovennævnte kaos er kun en gang i mellem - normalt er der ikke så meget på én gang, fordi der er et klart opdelt program, men vi har prøvet det, som jeg har beskrevet. Normalt er det mere organiseret.

Det er så sødt af min kollega at skrive feedback til mig - hun tog selv grundforløbet på tegnsprogstolkeuddannelsen for omk. 7 år siden og har så arbejdet som skrivetolk i godt 6 år for forskellige tolkebureauer. Hun kender vores tolkeverden, og hun er super at snakke med - hun er bekendt med det hele, men hun er samtidig lidt udenforstående, idet hun ikke har nogen loyalitetsforhold at tage hensyn til osv. Det er virkelig fedt! Jeg har fortalt lidt om vores praktiksituation, og så tilbød hun i sidste uge at skrive feedback til mig, som jeg ville kunne bruge til den opfølgende reflekterende opgave forbundet med praktikken. Det er sådan, at vi i praktikken har vejledere tilknyttet, som skal observere og give os et væld af feedback på vores præstation, men idet at mit arbejde under OL er selvstændigt og et rigtigt lønnet arbejde, har jeg jo ingen vejleder på - så jeg kan ikke få feedback. Det er min skole også indstillet på, og jeg skal bruge meritten for arbejdet som mit 'bevis' for det, jeg laver. Men jeg har altså fået noget feedback alligevel, og jeg er virkelig taknemmelig. Det er ikke så konkret, som en praktikvejleder ville give, men det gav alligevel noget at arbejde med og et dejligt klap på skulderen.