Tavshedspligt

I dag havde jeg min anden opgave med Høreforeningen til et personalemøde. Det sidste møde, jeg tolkede, blev skrivetolket på en computer, hvor vi via en projektør sendte det, vi skrev, op på et filmlærred, så alle kunne se. Til denne opgave koblede vi computeren til en iPad, fordi der kun var én bruger, som skulle læse det, så teksten blev vist på iPad'en, som han kunne læse.
Opgaven var igen en to-tolkeopgave, så min vejleder og jeg skulle tolke med en af hendes kolleger. Igen gik det ganske fint. Jeg brugte de råd, som min vejleder gav mig i forgårs, hvilket hun var meget tilfreds med. Hun sagde desuden, at der allerede var en forskel fra mit arbejde sidste gang og denne gang, bl.a. at jeg skrev en del hurtigere og dermed fik mere med. Det er fedt, at der allerede sker noget fra gang til gang, men jeg har på fornemmelsen, at jeg nok også ryger en tur nedad, før det bliver rigtig godt.
Der er ikke så meget at sige om arbejdet i sig selv, men det gik virkelig op for mig i dag, hvor enormt voldsomt vigtigt tavshedspligt er for tolke! Dem jeg skulle tolke snakkede ufiltreret om nogen, de havde ansvar for og delte deres private og følsomme historier (som dem, de havde ansvar for, dog havde givet lov til), og flere af historierne fik min fortid til at ligne en vandpyt ved siden af havet. Det er meget grænseoverskridende informationer at vide om andre, og forestil jer at komme ud til rigtig mange opgaver i løbet af sit arbejdsliv - resultatet er, at man som diskret tolk kommer til at vide rigtig meget og rigtig mange private detaljer om rigtig mange mennesker. Selvfølgelig ved man aldrig, om man ser de folk igen, men faren ved ikke at været meget selvdisciplineret angående tavshedspligten er, at selv umiddelbart ubetydelige detaljer nævnt for en anden person kan gøre, at den anden person kan regne ud, hvem man snakker om - og så er den omtalte persons privatliv kompromiseret. Det kan selvfølgelig have den konsekvens, at brugerne mister tilliden til tolkene (hvis noget skulle slippe ud), men for brugerne er det jo absolut ikke rart, at andre kender til ting om deres liv. Jeg tror, at det ville være det værste for mig, hvis jeg skulle blive døv engang; at en tolk skulle komme til at vide ting om mig. Tavshedspligten er virkelig en af de allervigtigste elementer i tolkes etik, og hvor har jeg stor respekt for både brugernes tillid til os og for tolkenes hemmelighedsholderi!

Første dag med Høreforeningen

Nu går jeg ind i en ny praktikperiode med tolkeformidlingen i firmaet Høreforeningen.
Det er igen skrivetolkeopgaver, jeg skal ud på, men ulig mit arbejde i DR Byen har jeg her en vejleder tilknyttet. Vejlederen er en certifikeret og erfaren tolk, som jeg skal følge ud på deres opgaver - det er meningen, at jeg skal arbejde, og vejlereden skal observere og skrive feedback til mig, som jeg skal bruge til at blive klar som selvstændig tolk, men hvis jeg bliver overvældet, alt for presset af niveauet/hastigheden eller der sker noget andet, som gør at jeg har brug for at få en pause, vil vejlereden overtage, og når der så kommer et belejligt tidspunkt, skal vi snakke om, hvad der gik galt, og hvordan det kan undgås fremover. Det kan også være, at vejlederen vurderer, at tolkningen måske ikke lever op til det påkrævede niveau (det kan der være flere grunde til, udover at man ikke er dygtig nok, f.eks. at man har arbejdet længe og bliver træt, så der kommer flere fejl, eller at man bare ikke kan finde ud af emnet), og så kan de også overtage.

Denne praktik er mere i stil med det arbejde, som sker på klassiske tolkebureauer, og der er en skarp politik om tavshedspligt - så igen til forskel fra DR Byen vil jeg fra nu af ikke kunne skrive en masse detaljer om de oplevelser, jeg gør mig. Derfor kan det godt være, at mine arbejdsindlæg på denne blog bliver kortere og/eller en anelse ensformige, og det beklager jeg på forhånd, hvis det bliver sådan.

Men idag havde jeg min første opgave som skrivetolk i Høreforeningen! Ligesom min første dag i DR Byen følte jeg ikke, at jeg gjorde det bedste, jeg kunne, men der er en masse nye indtryk og nye måder at gøre tingene på, som jeg skal lære. Her er det også at jeg lærer, hvordan man opfører sig som tolk i offentligheden. Fordi at jeg er ude blandt så mange mennesker, skal jeg virkelig tænke over, hvordan jeg opfører mig og gør, så snart jeg træder ind ad døren - tolkehvervet er tolkning, men mange ser tolken som en hjælper. Der kan have ret store konsekvenser ved de valg, vi tager - f.eks. har jeg hørt om en tolk, som tolkede på en skole, og da eleverne blev sat til at arbejde individuelt, bad læreren tolken om at hjælpe den døve, hvis han havde brug for hjælp - men tolken er ikke kvalificeret til at undervise, og hvis tolken så siger noget forkert, vil den døve lære noget forkert. Det kan yderligere blive rigtig pinligt, hvis der sker en konfrontation mellem den døve elev og læreren, hvor tolken både ville skulle oversætte det og måske ville blive inddraget i det - "fordi tolken sagde sådan og sådan". Det er bare et eksempel for at illustrere, at det virkelig kan gå galt, hvis vi ikke tænker over, hvad vi gør før, under og efter tolkeopgaven.
Jeg skulle tolke et møde i dag med godt tyve personer til stede, som alle bidrog til samtalen. Det var en to-tolkeopgave, og jeg observerede det første kvarter (ved to-tolkeopgaver er det mest almindeligt at skifte hvert kvarter), hvor jeg så, at tolken skrev alle navnene på dem, som bidrog til samtalen, og så skulle jeg pludselig til at huske tyve navne. Min vejleder var dog kanon god her, da hun lavede et 'kort' over siddepladserne med personernes navne. Så jeg kunne heldigvis kigge derpå, hvis jeg blev i tid.
De var alle sammen enormt søde! Jeg kom en halv time, før opgaven startede, så jeg sagde hej til dem, der allerede var der, og så satte jeg mig på den plads, tolkene skulle sidde og strikkede. Efterhånden som folk kom ind, kom de allesammen over og sagde hej til mig.
Den første halve tid af arbejdet skiftede vi alle tre til at tolke, men det sidste stykke tid skiftedes jeg og den anden tolk til at skrive, så min vejleder kunne observere mig og give feedback.

Jeg er virkelig overvældet over, hvor god feedback, jeg fik!
Vi snakkede selvfølgelig om de ting, der udfordrer mig, men det er ting, der kommer med erfaring og fokus. Men min vejleder skal udfylde et lille skema med opgave, timer, underskrift og en vurdering om Under forventing, På forventet niveau og Over forventning, og hun gav mig et Over forventet. Og hun sagde bare generelt, at jeg kunne mit arbejde og havde en god attitude udadtil, som det passer sig en tolk. Det var bare rigtig lækkert at høre! Så jeg har bare fået en rigtig god start på arbejdsmarkedet og praktikken. Jeg glæder mig til at lære mere og komme ud på flere opgaver!

Botanisk Have

Nu billederne fra Botanisk Have. Det var stort og smukt, men f.eks. Kongens Have var lige så stort.

 

Rosenborg Slot og Kongens Have

Mandag havde jeg interviewet med den døve kanal, og jeg har svært ved at vurdere, om det gik godt eller dårligt. En af mine klassekammerater skal også interviewes på et tidspunkt. Udsendelsen kommer på døvekanalen d. 1. oktober, sagde journalisten, så det bliver spændende at se!
Interviewet foregik i Kongens Have, hvor Rosenborg Slot også er. Da interviewet var færdigt, tog jeg en masse billeder af stedet, og bagefter gik jeg over i Botanisk Have, som er godt fem minutter derfra. Jeg lægger herunder billeder af Rosenborg Slot og Kongens Have, og i et andet oplæg lægger jeg billeder op af Botanisk Have.
Hvis I trykker på billederne, bliver de større.