Softball og fridage

Søndag var en rigtig god dag. Solen skinnede for første gang i flere dage, himlen var blå uden en eneste sky på himlen, og temperaturen var perfekt! Lunt med en brise. Jeg hørte ikke så meget efter til hverken Sunday School eller Worship. Det var lidt kedeligt, og jeg var rigtig træt. Jeg havde dog dagen før fået et opkald fra lederen i kirkens 'Nursery' (dagpleje afdeling, hvor forældre kan smide deres små unger hen, mens de selv tager til Worship. Det er ganske gratis og bliver drevet af frivillige. Jeg besluttede for længe siden at skrive mig op i håb om at arbejde med babyerne, så efter Sunday School bad lederen Mrs. Chapman (som også er rektor på skolen) mig om at komme og udfylde et ark med kontaktinformation, som bruges til baggrundstjek.
Efter Worship fandt jeg Danielle, som sad med fyrene i Single Gruppen, da hun har fortalt mig om sin mand, og jeg ville gerne møde ham. Vi snakkede lidt, inden vi gik ud for at finde ham. Han er en rigtig flot mand sidst i 20erne med den lækreste chokoladebrune hud. Det havde hun virkelig gjort godt! Han hedder Ernest. Jeg udtaler åbenbart stadig sproget med en udpræget accent - øv, det havde jeg ellers gjort mit bedste for at undertrykke! Hun sagde, at hun bedre kunne lide den måde, jeg udtaler hans navn på. De skulle ud at købe ind engang om eftermiddagen, hvilket de begge hader, så vi trak alle sammen tiden ud med snak, inden vi gik hver til sit. Min første softball træning startede 13.30, så der var stadig en lille time tilbage, da jeg gik ud i bilen efter mit træningstøj, så jeg kunne skifte på kirkens badeværelse. Jeg satte mig igen i bilen og læste, til det blev tid. Vores træner hedder Christi Hartmann. Vores hold var meget broget. Jeg var den yngste, Rita fra Single Gruppen er 25, der er en anden 25 årig, to piger sidst i 20erne, et par i 30erne, et par i 40erne og endda en på 50 år. Her troede jeg, at jeg skulle spille med unge mennesker. Banen var våd efter de sidste par dages regn, og enten var de andre sippede med at få beskidte sko, eller også var de bare ikke særlig gode. Jeg inkluderer mig selv i den sidste kategori. Jeg har kun spillet et par gange i idræt på gymnasiet, og det er efterhånden længe siden. Men de andre kender jo reglerne, hvilket er en stor fordel i forhold til mig. Jeg kender kun grundreglerne. Det skal dog nok komme. Inden jeg gik ud af bilen, tog jeg solcreme på i ansigtet. Ikke fordi jeg troede, det ville blive nødvendigt, men bare fordi jeg fandt min faktor 50 solstift i håndtasken. Det var det største held i verdenshistorien - solen føltes ikke så varm, men da jeg kom hjem, så jeg en glødende rød farve på brystet og skuldrene. Jeg havde ikke lagt mærke til det, for det gjorde ikke ondt. Det var bare farve. Anyway, jeg havde det rigtig sjovt til træning! Rita guidede mig, da jeg skulle slå ("batte"). Hun er bare så sød! Vi snakkede meget gennem træningen, hvor hun gav mig tips til spillet. Jeg må også lige blære mig med, at selvom jeg ikke skød bolden lige langt eller godt hver gang, så ramte jeg bolden flere gange end jeg missede. Og jeg er mega øm selv nu, hvor jeg skriver, tre dage efter. Jeg er bestemt super glad for, at jeg meldte mig til! Det er virkelig sjovt! Efter træning tilbød Rita at tage mig ud og købe sko med de der dutter under, som sørger for, at man ikke skrider på glat bund. Vi kunne finde ud af noget om tirsdagen, da jeg vidste, at jeg havde fri der. Vi byttede mobilnumre, inden vi tog hjem. Nu skal I ellers høre min mirakelkur for solskoldning: da smurte med det samme med en aloe vera creme, jeg fik fra min far og Hanne fra Spanien (alm. fugtighedscreme kan vel også gøre det), som jeg lod synke godt ind. Så tog jeg et bad og smurte et godt lag kokosnøddeolie på den røde hud. Så hyggede jeg resten af aftenen, sov med olien på, og næste dag var det forvandlet fra glødende rød til en lækker rødbrun farve, som mange har af meget kvalitetstid udenfor. Det var heller ikke ømt eller noget! Hurra!

Mandag var en travl dag. Men god. Jeg vågnede ret klatøjet igen denne dag, men så er det bare en velsignelse at Svend elsker at se film! Henning kom hjem ved 17 tiden igen, hvor pigerne og jeg havde lavet lektier osv, så vi hyggede os bare. Han lavede mad til os (nudler, æg og bacon), hvorefter jeg gav ungerne et bad. Selvom jeg ikke var nødt til det, hjalp jeg alligevel til. At give ungerne et bad er min yndlingsopgave faktisk, så jeg spurgte ikke engang, om han havde brug for hjælp. Jeg gjorde noget nyt denne gang - jeg smed bukser og sokker, så jeg kun var i undertøj og en undertrøje, satte på på kanten af badekarret og smed fødderne i vandet. Ikke nok med at det var nemmere at vaske ungernes hår, fordi jeg ikke skulle bukke mig så meget fremover, så kunne jeg også lege med dem! De legede, at mine ben var en by, og så spillede jeg både monster/trold og vandfald, når jeg tog bade-kanden og hældte vand ned mellem mine knæ. De gjorde så også en sport i at plaske mig til med vand. Vi brugte næsten en time i det vand, inden Henning kaldte ind, at de skulle hente Valerie fra arbejde. Jeg fik Svend smurt ind i en speciel creme og pakket i en pyjamas, men da de skulle til at køre, havde Henning ikke Svends børnesæde i bilen, så han bad mig tage ham. Det var helt fint, Svend ville se Brave (for 77. gang, men det er en film, jeg bare ikke kan blive træt af) oppe i forældrenes soveværelse, og vi puttede sammen for at se den i sengen, og vupti, var han faldet i søvn. De kom hjem ved 20 tiden, hvor jeg efterhånden havde arbejdet/hjulpet til i 12 timer. Så jeg gik tidligt i seng. Henning takkede mange gange for hjælpen med det hele, inden jeg smuttede ind til mig selv.

Tirsdag startede til gengæld rigtig dårligt. Inden jeg gik i seng dagen før, havde Valerie bedt mig åbne for nogle reparatører, som ville komme og fikse et par ting i huset. De skulle komme mellem 10 og 10.30. Det var som før nævnt min fridag, så jeg sov længe (til halv ti tiden) og puttede endnu længere. Omkring et kvarter over ti ringede Valerie og bad mig åbne for reparatørerne, som åbenbart havde stået udenfor et stykke tid, så jeg fløj ud af sengen for at åbne. Sagen var bare, at jeg ikke havde hørt dem. Valerie sagde, at de havde ringet på og banket på, mens Ranger havde gøet, men ingen havde åbnet for dem. Det er bare mærkeligt, for jeg kan altid høre biler komme på vejen udenfor (det regnede, så det kan være at det havde larmet for meget), og også oftest høre folk snakke udenfor, for mit vindue vender ud mod hoveddøren. Jeg havde bare ikke hørt noget som helst! Jeg kan godt fortælle jer, jeg fik den kolde skulder, da Valerie kom hjem kort tid efter. Hun må have fået det forkerte ben ud af sengen fra starten, for sådan en lille ting kan da ikke forsage den opførsel.. Hun spurgte, om jeg ikke havde forstået 'mellem 10 og 10.30', og at hun ville sætte pris på, at jeg ville gøre, hvad hun bad mig om. Hun kiggede slet ikke på mig og ignorerede mig i den korte tid, hun blev hjemme. Jeg havde ikke mulighed for at give min forklaring, så jeg følte mig virkelig uretfærdigt behandlet. Men jeg tror sagen er droppet.. Vi har haft tid hver for sig siden da. Jeg håber i hvert fald, at vi bare kan lade det være.. Hun var væk det meste af tiden derfra, og jeg smuttede inden jeg vidste, hun ville komme hjem med ungerne. Jeg havde jo en aftale med Rita. Vi skulle mødes ved kirken 16.30, men jeg havde taget min bærbar med og nogle bøger, så jeg havde noget at lave. Hun kom til tiden, og vi satte os over i hendes bil. Vi kom først ind i Play It Again Sports, som sælger brugt sportsudstyr. Det var en dejlig forretning, og de havde bare alt! Jeg fandt et par perfekte sko. De passede perfekt, gik op og beskyttede anklerne (jeg er helt panisk ved tanken om at blive ramt på anklerne af en softball), ser ret seje ud - og kostede 8 dollars! Jeg havde et par rigtig ubehagelige fodboldstøvler, da jeg spillede fodbold i folkeskolen, hvor det ikke var andet end sålen med dutter under og så et lag læder, der holdt det hele på plads. Så jeg vidste, at jeg skulle have et par, som også havde lidt stof i. Det var helt perfekt. Så tog hun mig til Baskin Robbins (isbod), hvor hun gav mig en iskaffe, ligesom i Baresson i Danmark! Jeg vidste ikke, de havde det her. Det er meget billegere her også.. så det var en kæmpe overraskelse. Så tog hun mig til Dick's som er en anden sportsforretning, som bare handler med nye ting. Det er også det meget dyrere. Vi snakkede hele vejen og lærte hinanden at kende. Herinde fortalte hun om co-ed softball, som de spiller til efteråret, hvor drenge og piger spiller på blandede hold! Jeg blev rigtig glad, for jeg havde troet, at jeg ikke kunne spille softball mere, når sæsonen slutter dette semester. Vi splittede op lidt over 18, hvor hun smuttede hjem hurtigt. Jeg kørte bare direkte til Singles mødet, hvor jeg snakkede med folk. Jeg var ved at være sulten, og havde egentlig planlagt at købe pizza til aftensmad, men jeg havde brugt for meget tid til shopping med Rita (hvilket jeg dog ikke fortrød), så jeg kunne ikke nå det. Der er jo alligevel altid mad til Singles møderne, så jeg kunne bare spise der. Overrasket blev jeg, da Joshua kom ind med 6 store pizzaer fra Pizza Hut. Det må have været ønsketænkning! Blandet med held - godt jeg ikke spildte de penge! Måske har jeg bare så stærke tankebølger, at jeg kan påvirke universet... uuuuh! Haha! Jeg var i alle fald rigtig heldig! Adam startede mødet med det sædvanlige 'find-en-du-ikke-kender-og-giv-hånd'. Der kom en ny fyr ned til mig og rakte hånden frem. Han virkede dog umiddelbart bekendt. Da han sagde, at han hed Jake, genkendte jeg ham med det samme - han var den fyr til Super Bowl festen, som skulle sendes på træning i en anden by. Han er lige kommet hjem, men bliver så sendt ud igen på fredag til endnu mere træning i endnu 19 dage. Jeg blev lidt distraheret af hans udseende og blev lidt fjollet, men det gjorde vidst ikke skade. Rita satte sig sammen med mig på forreste række, da mødet begyndte, hvilket var rart, da Jessica skulle besøge sin mor på hospitalet, og Danielle blev tavle-fører (point-optæller i quizzen) i stedet.
Efter mødet blev jeg længe og snakkede med Danielle. Vi snakker ofte sent om tirsdagen, men det trak så meget ud, at vi satte os ind i hendes bil, så hun ikke frøs. Her fandt jeg bl.a. ud af, at den store irriterende fyr, John, som altid vil snakke om nordisk mytologi, har aspergers, så det er ikke fordi han har prøvet at flirte med mig, når han render efter mig hele tiden. Det er en kæmpe lettelse, for jeg har absolut ingen rygrad, når det kommer til afvisninger. Han har åbenbart også en kæreste i forvejen, så jeg vil helt sikkert have nemmere ved at omgås ham. Jeg fik også at vide, at en af de andre piger i gruppen også har noget for Devan, ham jeg mødte til Super Bowl. Hun ville ikke fortælle hvem, og selvom det er nedern for mig, viser det alligevel, at jeg kan fortælle ting til Danielle, uden hun fortæller det videre. Den slags piger burde vi have flere af.

Onsdag var også til afslapning. Jeg spiste ikke noget i løbet af dagen, men lidt i tre kørte jeg til Captain Jerry's Seafood, fordi jeg havde mega lyst til fisk. Det ligger lige rundt om hjørnet, og bagefter kørte jeg gennem Sonic for at få noget at drikke, inden jeg parkerede ved Berean kirken. Der er adgang til internet, da skolen jo ligger lige overfor, og hvis jeg får lyst til at køre et andet sted hen, er det tættere på, end hvis jeg bare kørte direkte hen til Jessica og Adams boligkompleks (til onsdagsmødet), som jeg egentlig havde overvejet. Jeg nyder simpelthen bare at sidde i bilen og læse. Lidt over 19 begyndte det dog at blive for ensformigt, så jeg kørte bare hjem til Jessica og Adam med resterne af min fisk fra Jerry's med håbet om at kunne låne deres mikroovn. Jeg kom til det rigtige sted, men der var ingen lyde inde fra lejligheden, og ingen lukkede op, da jeg bankede, så jeg smed mine ting op ad muren og læste, indtil Joshua og Rick (Rick er den store af fyrene, som kom og besøgte mig på vegne af kirken dengang for et par uger siden) kom. Joshua syntes, det var underligt, at jeg ikke var kommet ind, så han buldrede på døren, og ganske rigtigt kom Adam og åbnede. Jeg banker som en tøs. Folk kom senere end normalt, så der var meget hyggesnak. Jake og Jared kom umiddelbart efter mig, og Jake spurgte med det samme, hvor jeg kom fra. Nu har jeg været her lidt over 7 uger. Det er ofte de samme spørgsmål jeg får, men nogen gange får jeg nogle virkelig dumme/underlige spørgsmål. Pointen er, at jeg godt kan lide at drille og generelt puste lidt op i tingene, så det ikke bliver så ensformigt. Jeg har indtil videre overbevist nogle om, at jeg har 6 tæer på hver fod, at vi stadig tror på nordisk mytologi, at der stadig findes vikinger, at jeg kommer fra Sibirien og et par andre ting. Her spurgte jeg bare, om han ikke troede, jeg kom fra USA, hvor Joshua (jeg kommer nok til at kalde ham Josh nogen gange, men det er altså den samme fyr) var med på den og sagde, at min accent jo var typisk for folk, der bor i Alabama. Men Jake indrømmede så, at både Rita og Danielle allerede havde sladret og sagt, at jeg kommer fra Danmark. Hvorfor spurgte han så? Et sæt bedsteforældre i hans familie er åbenbart fra Danmark! Han ved bare ikke noget om landet og kulturen, fordi de aldrig lod deres viden gå videre, og han er meget interesseret i det. De eneste timer, han rigtig hørte efter i, var sprogtimerne, og han vil gerne lære spansk og tysk i militæret. Han er 20 år og har derfor god tid til at lære det i. Jeg blev meget overrasket, da jeg fandt ud af det, for han ser både ældre ud, og har allerede prøvet en masse. Han er fx meget langt på militærets 'rangstige' af sin alder. Den her træning, han bliver sendt til og har været til, er ikke for nybegyndere. Han spurgte ind til sproget, forskellen på dansk, tysk og engelsk, hvilket sprog, der var det sværeste at lære, hvor mange jeg kunne samt andre ting. Desværre begyndte mødet lige omkring der. Emnet var: hvorfor vil en evigt-elskende-og-tilgivende Gud sende folk i Helvede til evig tid. Der kom dog aldrig rigtig en konklusion. Efter mødet var der igen hyggesnak, og jeg fandt Jessica. Hun var nysgerrig over, hvad jeg tegner til møderne, for jeg sidder altid og kruseduller. Det hjælper mig til at sidde stille og høre efter. Det er lidt terapeutisk for mig at tegne. Og hun kunne godt lide det. Jeg øver mig igen med skygger og folder. Det var dog blevet sent, så vi blev sparket ud alle sammen ved 22.30 tiden. Inden jeg gik, tilbød jeg at svare på Jakes spørgsmål - hvilket han forudsiger, han vil have en liste med, når han kommer hjem fra træning, hvorefter han bad mig tilføje ham som ven på facebook - og så krammede han mig. Jeg fik også et knus af Jessica. Jeg får ikke ret mange til hverdag, selvom børnene er meget fysisk kærlige. Så det er altid rart at være sammen med Single Gruppen, for der er altid nogen at kramme. Danielle er også meget villig. Det er så rart.

Besked fra Charlotte: jkllo
(Det betyder ikke noget - hun ville bare skrive på mit tastatur, fordi hun så mig skrive. Jeg tror, det er en hilsen!)

Stort knus herfra!