I går var en ret afslappet dag. Jeg skulle først arbejde fra 10.30, hvor Svend og jeg hyggede hele dagen. Ved 14 tiden fik jeg ham med ud i bilen, så han kunne få en lur (bilens bevægelser gør ham søvnig), og så fik jeg ellers en bog og min computer med, så jeg kunne lave noget, mens jeg ventede på, at pigerne fik fri. Jeg fandt gæsteinternettet, så jeg kunne være på nettet, mens jeg ventede. Det var ret fedt. Pigerne har ikke lektier for om fredagen, så vi satte en film på og hyggede os, indtil Henning kom hjem fra arbejde. Han kommer normalt hjem ved 17 tiden, men i går kom han allerede ved 16 tiden. Han tog godt nok et bad direkte, men så havde jeg ellers fri selv. Efter mit eget bad gjorde jeg mig klar til hyggeaftenen, pakkede ekstra tøj, snacks og tandbørste til hvis jeg nu skulle overnatte, og så tog jeg af sted ved 18 tiden. Værten Arlene bor ikke langt fra mig, og det var ikke svært at finde, så der var heldigvis ingen problemer. Vejret var frygteligt, og jeg var så bange for at komme i ulykker på vejen. Da jeg bankede på døren, åbnede Rouleau (Viviannas lærer, Jessica), hvor jeg kom ind til Loretta, Heather, Arlene (selvfølgelig), og Jessica Birchfield (den første Jessica, jeg lærte at kende på Berean, som jeg sidder med til Worship). Kort efter kom Kirsten og Christine Wilson fra Alaska. Jeg tror, jeg tidligere har skrevet hendes navn 'Kristine'. De var ALLE lærere pånær Kirsten og jeg. Og Kirsten arbejder for en tandlæge, så hun er den eneste, der ikke arbejder med børn. Hvis ikke man tænker på ham som et voksent barn. De første godt 3 timer blev brugt på at fortælle historier om børnene, som lærerne underviser. Jeg kunne ikke rigtig være med der, og det ville være uhøfligt at skifte samtalen, så jeg kunne være med. Det var godt nok nogle sjove historier ind i mellem. Men Heather snakkede fx så hurtigt, at jeg ikke kunne følge med i, hvad hun sagde, og nogle gange var pointen en bevægelse, som jeg ikke så i tide. Så jeg følte mest samvær med Kirsten. Hun bidrog heller ikke rigtig til samtalen. Hun havde en stor flaske 'root beer' (sodavand), som jeg smagte for første gang nogensinde. Det tog mig over 10 minutter at komme til en beskrivelse af, hvad det smager af: lakridsrod efter man har tygget næsten al smagen ud, mest et twist af vanille. Det tog mig et glas at beslutte min mening, men jeg kan godt lide det. Hun forærede mig resten af flasken, da hun tog hjem. Det er en meget speciel smag til sodavand...og jeg har fået meget opmærksomhed, når jeg stille har nævnt, at jeg aldrig har smagt det. Både i Red Robin og til denne hyggeaften. Arlene lavede makaroni med ost og bittesmå pølsehorn til aftensmad, og efter deres historier, var der kort en bøn og snak om indflydelse og påvirkning. Bagefter faldt snakken på drenge. Arlene nævnte en Seth i forbindelse med Christine, og åbenbart var det bare et navn, Arlene fandt på, og Christine hoppede bare med på den og snød os allesammen. Der gik en halv time, inden vi fandt ud af, at de bare digtede. Så fortalte Jessica Birchfield om en kæreste, hun fik på en online dating side kaldet Christian-Mingle. Hun skulle flytte til Fayetteville efter uni og kedede sig indtil hun skulle af sted, så hun fandt en, hun faldt i snak med. Han besluttede sig med det samme for at ændre sin profilstatus til 'I et forhold' og efter to uger hjalp han med at flytte. Han begyndte så at klæbe og blive dødeligt jaloux, når hun var steder, han ikke kunne komme med til. Og så slog hun op. Hvilket jeg godt kan forstå. Så fortalte jeg min historie om en fyr fra Sønderjylland, som lignede Phineas fra Phineas og Ferb (Disney Channel program). Det var min værste 'date' til dato. Bagefter begyndte Christine og Jessica at diskutere fiske-kamp og Star Trek. Åbenbart har Christine dræbt to fisk indtil videre, fordi hun ville kæle med dem i hånden. Sådan døde hendes første fisk ved navn Commander. Nu har hun en fisk, som hun klæder ud i rumdragt og pudser på andre fisk, som skal kæmpe Star Trek-stil. For at kunne kæmpe, skal man have set alle Star Trek film og afsnit i serien. De tog pis på hinanden uden tvivl, men det var en meget underholdende samtale. Så hyggesnakkede vi, lavede popcorn med smør og Candy Floss. Og så viste de alle sammen deres drømme-brudekjole. De er alle mellem 24 og 26 år vil jeg tro. Kun jeg og Heather havde ikke kigget på det. Kirsten havde allerede en i skabet, fordi hun var forlovet engang. Det var rigtig hyggeligt, men ved 22.30 tiden tog Kirsten hjem, og kort efter tog alle andre end Christine også hjem. Arlene blev mere og mere belastende (hun var MEGET højlydt og havde været hele aftenen. Jeg kan ikke forstå, at hendes naboer kan holde det ud), så jeg gad ikke være alene med dem to. Så jeg fik sagt pænt godnat og tog hjem. Jeg skrev til ved 1 tiden med Malachi over sms, hvorefter jeg endelig faldt i søvn.
I dag tog pigerne til svømning, og mens familien var væk, gjorde jeg min del af rengøringen; feje gulvene og tørre alle bordene af. Imens snakkede jeg med Lise, som endelig har besluttet også at blive Au Pair. Så hun ville gerne have nogle tips. Jeg har jo også en del af fortælle, så det skal nok blive godt! Vi snakkede lige knap 3 timer, hvorefter jeg tog til frisøren. Mit hår er ikke blevet klippet længe, så det har været næsten helt nede til smilehullerne over måsen. Det har været alt for belastende både at vaske og børste, så jeg har villet have det klippet i uger. Så endelig!!! Jeg ankom til et Beauty College (frisørelever som klipper til en brøkdel af hvad professionelle koster) kl. 14.20 og skrev mig på listen. Man kan ikke reservere en tid, så man skal bare gå ind og skrive sig på og vente. Kl. 15 blev jeg kaldt op, hvor jeg skulle betale de 6 dollars for klipningen (mod de professionelles pris til mindst 35 dollars). Ti minutter efter blev jeg så vist hen til en ung mexikansk pige. Hun var ikke alt for begavet, og hun blev først helt færdig med klipning og føntørring kl. 16.15 (jøsses i skuret), men hun gjorde det fint. Jeg har slet ikke behov for en professionel. Marlene har klippet mit hår de sidste 5 år efterhånden (med nogle få undtagelser). Håret gror jo ud igen.
Da jeg kørte igen, kom jeg hurtigt ud på en vej, som jeg efterhånden kender ud og ind, så jeg behøvede ikke engang GPS'en hjem. Walmart lå også på vejen, så jeg kørte lige omkring efter blåbær og ansigtsrens. Jeg var først hjemme 17.30, hvor jeg hjalp med at folde vasketøj hurtigt, inden Henning grillede nogle spareribs. Det var rigtig lækkert! Resten af aftenen har jeg set tv med ungerne, mens Henning og Valerie kunne have et par stille øjeblikke til dem selv.
Vejret har været rigtig dårligt det meste af ugen hvis ikke hele ugen. Det drypper konstant og regner med jævne mellemrum, himlen er overskyet, og familien bliver ved med at skrue op for varmen, fordi de fryser. Kulden generer mig ikke så meget. Det er gennemsnitligt 5-7 grader udenfor, så det er jo ikke slemt. Det er jo også stadig februar. Jeg glæder mig dog rigtig meget til foråret, når blomsterne springer ud og alt bliver lidt grønnere.
Knus allesammen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar