fredag den 8. februar 2013

Weekendplaner og fritid

Jeg tror, jeg er nået grundigt til andet stadie i 'tilvændings-kurven', hvor man føler sig lidt følelsesmæssigt afskåret. Jeg er endelig begyndt at kunne finde rundt i byen til de vigtige steder som skolen, kirken (lige ved siden af pigernes skole), Walmart, shoppingcentret og Jessica og Adams lejlighed (de bor under 10 minutter fra os). Der går desuden ikke længe, før jeg kan finde til ungernes gymnastikundervisning selv. Alt sammen uden GPS. Jeg tror, jeg vil finde et bibliotek i morgen. Jeg savner lidt (meget) stilheden og lugten af gamle bøger ved mit ungdomsarbejde. Desuden er det jo også en fremragende mulighed for alenetid.

Vivian og Nayra tog endelig hjem i morges før nogen af os stod op. Selvom de har hjulpet med Svend og andre pligter, har det alligevel været hårdt. Vivian tog mere af min energi end Svend nogensinde har gjort. Svend og jeg har haft en rigtig god dag i dag. Han har ikke grædt overhovedet. Så jeg venter lidt spændt på det.

Mødet onsdag aften var ikke så spændende, som jeg havde håbet - men jeg lærte en del om bibelen haha. Jeg kom til deres lejlighedskompleks ved 20 tiden, og jeg ringede til Jessica for at få vejledning til deres lejlighed (stedet var kæmpe stort!!), hvor allerede en bunke fyre var ankommet og til rette. Adam tog i mod mig og viste mig rundt samt bød på snacks og drikkevarer, og snart kom både Jessica (hun havde været til kirke orkester øvelse) og et par andre piger. En af dem var den unge lærer, som holder opsyn med Viviannas klasse, når jeg henter pigerne - hun hedder Ms. Rulo for hende, men jeg fik aldrig hendes fornavn. Alle lærerne, jeg snakker med fra Berean, er midt i 20'erne, jeg synes godt nok, de er unge. Der var en masse snak, så vi startede først over 21. Emnet denne aften var 'hvordan det gamle testamente har profetier, som Jesus opfylder i det nye'. Der er et forskelligt emne hver onsdag aften. Folk skiftedes så til at komme med små paragraffer, som passede til emnet, og det var bare lidt.. kedeligt. Inden vi begyndte, forklarede Adam, hvordan de forskellige kapitler i testamenterne var opdelt og passede ind under hinanden. Så jeg lærte da lidt. De var ikke færdige (jeg havde jo ikke rigtig noget at byde ind med) ved 22 tiden, men da var jeg ved at være godt træt, så jeg undskyldte mig og kørte hjem. Men jeg dukker nok op igen næste uge for at se, om det bliver lidt hyggeligere.

Når jeg får fri, er jeg begyndt med en serie ved navn Switched at Birth, som jeg så i gymnasiet, men sæsonen sluttede, og nu er afsnittene begyndt igen. Så det får jeg tiden brugt med nu. Jeg er også gået i gang med serien One Tree Hill, min gamle yndlingsserie. Så jeg snupper lige et par afsnit af en af serierne for at gasse ned efter Valerie kommer hjem. Nogen gange er det virkelig tiltrængt. Jeg glæder mig også til at komme på biblioteket i morgen. Det skal nok blive hyggeligt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar