Presidents Day

I dag er en helligdag for amerikanerne, så de fleste har fri. Dvs at jeg havde fri. Der var lidt en anspændt stemning i huset, da Valerie ville have pigerne til at gøre deres værelse rent og rydde op efter dem i hele huset, men.. ja.. så hun var ret gal. Jeg vågnede også op med en stor lyst til at tage i biografen, så jeg skrev til Laura fra New Zealand - hende jeg snakkede mest med til vores skydning med de andre Au Pairs. Vi har flere gange prøvet at arrangere noget sammen, men glemt det eller haft rimelig travlt. Hun var ude med hendes værtsfamilie, men hun ville skrive, når hun var hjemme.
Jeg undersøgte filmene, der bliver sendt i øjeblikket, og jeg ville selv gerne se enten Django (om en tidligere slave, som tager ud for at finde sin hustru ved en led plantage ejer), Hansel and Gretel (moderne version af Hans og Grete, som nu var voksne og hekse-jægere), Warm Bodies (en rigtig lækker zombie får et forhold til et menneske, som skulle ændre verden for de levende døde - jeg er virkelig ikke til zombie film, men ham, som spiller zombien er virkelig lækker!) eller Safe Haven (en kvinde som flytter til North Carolina og involveres med en enkemand og til sidst må stå ansigt til ansigt med sin fortid). Django er lidt for lang og havde kun ét sendetidspunkt, og de andre havde bare nogle mærkelige tidspunkter. Da hun skrev tilbage at hun var hjemme, besluttede vi os for Hansel and Gretel, som ville blive sendt præcis en time fra der, så jeg styrtede ud af døren og kørte ud for at hente hende. Det tog 20 minutter fra hendes hus til mit, da jeg gav hende et lift hjem fra skydebanen, så jeg regnede med at kunne nå filmen, men på vejen var den 'eneste' vej blokeret af vejarbejde, så jeg blev nødt til at vende om og køre til højre indtil GPS'en viste en anden vej. Det var lidt en neglebider situation, da min retningssans er værre end et kompas på nordpolen, men jeg nåede efterhånden hendes hus. Det var dog en omvej dobbelt så lang som den egentlige rute. Vi nåede derfor ikke filmen der, men vi besluttede at se filmen i 3D, som blev vist en halv time senere. Vi nåede ind i biografen bogstaveligt talt 5 minutter før filmen startede, så vi blev ikke udsat for så mange reklamer. Laura købte en pakke med en genopfyldelig popcorn og to store sodavand til os, siden jeg havde hentet hende. Hun var helt fjollet af glæde over at komme ud af huset. Det var en fryd at være i nærheden af! Hun har ikke normalt adgang til en bil, og i hendes nabolag er der ikke noget spændende i nærheden, så hun kommer aldrig ud. Jeg havde været bange for, at jeg pressede mig på ved at foreslå turen, så jeg var glad! Filmen viste sig dog at være skod. Jeremy Renner spillede Hansel, og han var det eneste, der gjorde filmen god. Han er rigtig dygtig og rigtigt øjeguf haha! Der var ikke så mange i salen, så vi bredte os godt ud på sæderne. Lige inden filmen skulle jeg på toilettet, og på vejen ud var jeg lige ved at rende ind i en fyr. Han virkede også lige så entusiastisk som Laura, så da jeg gav et lille gisp, sagde han "Uuuuuh it's like a scary movie".. Hvilket minder mig om noget.. det vender jeg tilbage til!
Hele filmen var simpelthen så langt ude, og både Laura og sad sad hele filmen igennem og tænkte "Hva fanden sker der.." Det var virkelig en dum beslutning at se den film.. Vi grinede af den hele vejen fra salen til bilen. Biografen var placeret inde i et shoppingcenter, så Laura ville lige ind i Cato og kigge på sko. Hun har lidt en skofetish (ej, hun elsker bare sko), men det tog kun 5 minutter for hende at finde to par. Jeg kørte hende hjem, tankede op og kørte så hjem. Familien var ikke hjemme, så jeg skiftede til nattøj og tændte computeren for at høre lidt musik og skrive dette indlæg, men jeg var kun hjemme i 5 minutter, før jeg fik et opkald fra Henning, som ville have mig til at åbne døren, fordi jeg var kommet til at låse døren. Der er to låse på hoveddøren, hvor den øverste ikke virker udefra, men vi slår den til indefra. Det er åbenbart blevet en refleks for mig. 

Så, bio-fyrens kommentar syntes jeg var sjov. Hvilket mindede mig om i går, da jeg så Pocahontas med pigerne. Der er den scene, hvor John Smith får forbud fra at se Pocahontas, og Pocahontas får samme forbud fra sin stamme, men man ser John Smith snige sig fra lejren for at se hende og advare om hans kammeraters angreb. Mens vi ser ham snige sig væk, sukker Charlotte dybt og siger i et drømmende, sværmerisk tonefald: "He's so sneaky". Det lød bare sjovt! Og specielt fordi han ikke var særlig god til at snige. Han blev jo opdaget af både ham den rødhårede og den onde leder.

I morgen starter min arbejdsdag forholdsvist sent. Jeg starter først ved 8 tiden, og arbejder til Henning kommer hjem. Nok ikke senere end 17.. Jeg tror, det bliver nemmere for mig, nu hvor Henning er hjemme..

Jeg håber, I har det godt!
Stort knus!