Hankøn alle steder!

Hennings hjemkomst har haft en større betydning på min arbejdsuge, end jeg havde regnet med. Ikke nok med at jeg har kunnet sove længe, siden han kom, jeg har heller ikke arbejdet mere end 8 timer om dagen. Tirsdag tog jeg over fra 7.30, hvor Henning og Valerie kørte pigerne i skole. Henning var hjemme lidt i 17, hvorefter jeg dog hjalp til med at holde styr på ungerne. Han lavede nudelsuppe kl. 18, hvorefter jeg tog til tirsdagsmødet med Singlegruppen. Jeg kom kvart i syv samtidig med en af fyrene, Joshua, som jeg ikke rigtig snakker med, men han er høflig og venlig. Han åbnede fx døren for mig og lod mig komme ind først. Som kun amerikanere gør :) Han ser også virkelig godt ud.. Efter at have hilst på alle dem, jeg normalt snakker med og sagt hej til resten, fandt jeg en plads på forreste række ligesom sidst, og så gik jeg ellers udenfor for at få frisk luft. Jeg havde haft dårlig mave mandag og tirsdag, så det hjalp udenfor. Vejret var simpelthen perfekt. Køligt, mørkt med klar himmel og udsigt til alle stjernerne. Det ville have været perfekt vejr til et bål. At ligge under åben himmel på et tæppe og kigge op, mens timerne tikker forbi. Jeg kom sådan til at tænke på alle mine gode spejderture, hvor vi sad sammen og snakkede til langt ud på natten i netop dette vejr, gerne med et bål og varm kakao, og på den sidste fest jeg var til. Det var hjemme hos min ven Dennis, som havde fødselsdag. Vi var udenfor og hyggede os og drak, mens netop dette vejr omgik os. Det var nogle gode minder at sidde med ude foran teatersalen. Mine tanker blev dog afbrudt af ham den store, irriterende, som ville snakke om nordisk mytologi igen. Han brugte godt nok de første 30 sekunder på at stirre på mig, for jeg havde en albue-ærme-lang trøje på, smurt buksebenene op til knæene og bare tæer, og han var selv tætpakket fra hals til tæer med varmt tøj i lag. Det første, han sagde var: "Aren't you cold?!" (Fryser du ikke?). Jeg gav dog et sarkastisk svar tilbage om, at alle danskere smider tøjet, når de fryser, hvorefter han sagde: "You're weird" (Du er underlig), hvilket jeg ikke tog som en kompliment. Jeg er altså ikke den underlige af ham og mig. Desuden er man ikke underlig, bare fordi man gør noget anderledes, som andre ikke er vant til. Så er man bare anderledes. Han smuttede heldigvis indenfor igen ret hurtigt og lod mig være, men der var mit humør ødelagt. Inden døren smækkede bag ham, kaldte han ud, at de startede snart og ventede ligesom i døren på, at jeg ville rejse mig og komme indenfor. Adam sad dog i sin bil og gennemgik aftenens spørgsmål og lektion, så jeg blev derude. Jeg tror, det var fordi han ville have mig indenfor og snakke. Der gik godt 10 minutter, inden Adam gik indenfor, og der fulgte jeg med. Det var virkelig dejligt udenfor! Indenfor var der også kommet en fyr, jeg ikke har set før. Han huskede drengene om middagen for mændene i morgen, som Mr. Hawk har snakket om længe, og han holdt mit blik længe. Jeg vil ikke lyde antagende eller noget, men det var svært at kigge væk. Han var ikke overdrevet lækker eller noget. Han havde de mest levende øjne, jeg har set. Haha, det tog mig næsten 4 minutter at formulere den tanke!
Denne aften snakkede/quizzede vi om Moses og de 12 plager, og pigerne vandt stort denne gang. Jeg sad ved siden af Danielle, og der var lige et par ord, jeg ikke forstod, som var essentielle, så jeg kunne spørge hende. Hun er 29 år, og jeg troede ikke, at jeg kunne snakke så godt med en, der er så meget ældre end mig, men hun er den jeg klinger bedst med udover Jessica Green og Kirsten, når jeg endelig ser hende. Vi virker umiddelbart som jævnaldrende, når vi snakker sammen. Jeg snakkede dog ikke så meget med hende efter, da jeg gerne ville have uddybet nogle ting, som Adam havde fortalt om. Han fortalte om, hvordan Moses' folk vandt over nogle bjergfolk (noget med malakitter eller sådan noget), men kun fordi han rakte sine arme til vejrs og bad til Gud. Dette lyder mistænkeligt meget som legenden om, hvordan danerne fik Dannebrog i kampen mod Estland. Jeg fulgtes med Jessica ud, sagde vi-ses-i-morgen, og krammede farvel, hvorefter hun komplimenterede min måde at kramme på. Jeg har jo også masser af træning haha!

I går arbejdede Valerie fra 11 til 21, så jeg tog først over 10.30, og Henning kom igen hjem ved 17 tiden. Han grillede bøffer til ham og mig og lavede grilled-cheese sandwiches til pigerne. De er ikke så vilde med kød. Han laver bare bøffer, jeg kunne dø for. Han lyser også op, hver gang vi spiser det sammen, for jeg nyder jo min mad højlydt. Ingen af de andre er så anerkendende. Vi hjalp hinanden med at gøre pigerne sengeklar, hvorefter jeg kørte halv otte til onsdagsmødet. Jeg kom først til at gå ind i den forkerte bygning, den som er lige ved siden af den rigtige, så jeg måtte gå 'the walk of shame' ned af trapperne igen for så at finde den rigtige bygning og gå hen til den rigtige dør. Joshua åbnede for mig. Jeg ved ikke hvorfor, men han så rigtig overrasket ud, inden han inviterede mig indenfor. Måske fordi jeg ikke havde gjort noget ud af mig selv. Jeg kom med briller og uden makeup. Jeg kom til at tage min bog (Kaptajn Blåbjørn på tysk) med ind fra bilen (bøger bliver jo en forlængelse af min arm, hvis jeg læser længe nok, og jeg havde lige læst et kvarters tid, inden jeg gik ind), men det var nok for det bedste. Der var kun fyre, da jeg kom, og de snakkede militær. Adam var midt i en fortælling om sin tid som udsendt et eller andet sted, og jeg ville naturligvis ikke afbryde for at snakke om noget, jeg kunne være med i. Så jeg sad lidt asocialt og læste i stedet. Viviannas lærer Jessica Rouleau (udtalt: Rulo) kom lidt før sin kæreste, og da han så kom, satte han sig i sofaen ved siden af mig. Lidt efter kom den store fyr, som besøgte mig forleden sammen med to andre på vegne af kirken, og han satte sig i stolen på den anden side af mit, og umiddelbart efter begyndte Rouleaus kæreste og den store fyr at skændtes indbyrdes og sammen med Joshua omkring Star Wars og Star Trek. Jeg troede kun, at det skete i serien The Big Bang Theory mellem hovedpersonerne Raj, Sheldon, Leonard og Howard, men det sker åbenbart også i virkeligheden. De skændtes så meget til sidst, at jeg rykkede over på en stol lidt væk, så de ikke skændtes over hovedet på mig. Der gik længe, inden debatten begyndte. Emnet var Exorcism (dæmon-uddrivelse), og det var egentlig ret interessant. Der var flere personlige historier, og det blev til en virkelig debat. Jeg sad ved siden af Jessica (Green, Adams hustru) og Rita (som også skal spille softball, så jeg kender da heldigvis nogen til træning!), så jeg følte mig rigtig godt tilpas! Ved 22 tiden blev halvdelen nødt til at tage hjem, så de kunne stå tidligt op og arbejde næste dag. Vi brød så mødet op og hyggede i stedet. Jeg snakkede mest med Jessica om dyr og nu fyre. Et venskab er virkelig opgraderet, når man kan sladre om fyre! Vi fik snakket om dem, jeg synes er flotte, hhv Joshua, Devan (fra Super Bowl men som jeg ikke har set siden, fordi han åbenbart er udsendt endnu en uge), fyren med blikket, som kalder sig DJ og en mere, som hedder Justin. Jessica kender de fleste. Joshua er åbenbart over 30 år!! Han ligner (det synes alle!) en på 24-25, men han har åbenbart været gift og alt muligt! Han ser flot ud, men han er ikke potentielt noget som helst. Kun øjeguf. Devan er sød, siger Jessica. DJ kender hun ikke rigtig, for han kommer ikke så meget. Så han er også ryddet fra bordet. Hvis han ikke kommer så meget, får jeg ham heller ikke rigtigt at se, kan jeg forestille mig. Justin er kun lidt højere end mig og så har han mørkt fuldskæg, som virkelig klæder ham, og Jessica siger, at han er det sødeste menneske i verden. Han er et par år ældre end hende, så omkring 24-25 år. Jeg føler mig virkelig ung i denne forsamling. Vi fik også snakket om mine tidligere kærester og drenge generelt i Danmark. Ved 23 tiden spurgte hun, hvordan hun kunne snige Adam væk fra de sidste to drenge, som snakkede henne ved hoveddøren, så hun kunne komme i seng. De er forholdsvist nygifte (blev i juni sidste år), så hun kan ikke lide endnu at falde i søvn uden ham. Jeg skulle også til at hjem, så jeg tøj overtøj og sko på og sagde farvel til Adam. Jeg var på vej ud af en af sidetrapperne, men jeg kom i tanke om, hvor min bil var, så jeg måtte op igen, gå forbi hoveddøren, hvor Justin og den store fyr nu snakkede med Adam udefra, og ned af trapperne på den anden side. Idet jeg gik forbi, smilede Justin til mig og ønskede mig en god aften. Så Jessica har ret. Han er virkelig sød!

I dag fik jeg en halv dag fri! Henning fortalte mig i går aftes, at han og Valerie ville tage Svend med til South Carolina for at hente den bil, som Henning havde kørt i, da han var i Tyskland. Jeg kunne derfor sove lige så længe, jeg ville, og gøre lige hvad der passede mig, til jeg skulle hente pigerne fra skole og dermed begynde min arbejdsdag. Jeg lå og puttede under dynen til ved 10 tiden med mobilen, hvorefter jeg kom op, tog et dejligt langt bad, skrev lidt med Tanya, og tog derefter til Walmart, så jeg kunne få nogle blåbær igen. Samt nogle ekstra ting. Jeg fik vasket alt mit tøj. Tidspunktet til at hente pigerne kom alt for tidligt. De var dog søde og gjorde lige, hvad jeg bad dem om. Der var selvfølgelig noget fjolleri, men de brokkede sig ikke eller gjorde modstand på nogen måde. Jeg fik dem til at skifte om til gymnastiktøj, spise snack og lave lektier i god tid, så vi kunne hygge os, inden vi kørte 16.30. Henning havde fået min GPS, så jeg måtte bruge min mobils GPS i stedet, som var lidt sværere at regne med. Jeg er også blevet langt bedre til og fået mere overskud til at tænke over den nærmeste fremtid, så da vi ankom godt 20 minutter før deres time startede, gnaskede de glade på æbler i både og et par småkager. Det tog tiden i stedet for skænderier, og da vi kom indenfor, lagde de overtøjet, og vi havde nogle putte-øjeblikke, hvor jeg holdt pigerne på skift og krammede. Jeg tror, de mangler det lidt. Der var dog et uheldigt øjeblik, hvor Vivianna kom til at sparke Charlotte i ansigtet i et hop op ad mig, så jeg holdt Charlotte lidt endnu og krammede hende, mens hun græd færdig og fik lyst til at være med til gymnastikken. Hun hyggede sig dog gevaldigt derude. Hun er den på deres hold med mest energi. De blev færdige lidt over 18.30, hvor jeg så kørte os hjem igen. Det var meget nemmere og mindre stressende, nu hvor jeg ikke havde Svend at holde styr på. De snakkede dog så meget på vejen hjem, at jeg missede den første frakørsel, men tilbage på den rigtige retning behøvede jeg ikke engang GPS'en. Der vil ikke gå længe, før jeg ikke behøver den længere. Jeg kan finde til Walmart og tilbage igen uden, ud til og hjem igen fra Jessica og Adams boligkompleks, selvom jeg kun er kommet der et par uger, og så naturligvis ud til pigernes skole. Men skolen har jeg kunnet vejen til siden uge 2. Og min kirke er jo lige over for pigernes skole. Tingene er ved at falde på plads! Hjemme havde jeg forventet, at forældrene var kommet hjem allerede, men huset var mørkt. Jeg fik sat en film på til dem, mens jeg lavede mad (en slags æggekage med bacon og krydderier). Den var åbenbart en succes. Jeg stegte også først baconen, så æggekagen kunne stege i baconfedtet. Rækkefølgen kan virkelig gøre en forskel. Vivianna spiser normalt meget lidt og under stor protest, men hun spiste to gode portioner og et stykke brød til! Det har jeg aldrig set før. Charlotte spiste mest brød, men hun brokkede sig heller ikke. Hun tilbød endda sin bacon til Vivianna. Efter maden fik jeg Vivi til at tænde for vandet, så de kunne få et bad, og jeg fik dem endda derop igen uden protest! De legede i karret, mens jeg fik sæbet deres hår ind. Det er sikrest at bare smide så meget tøj som muligt til dette arbejde, så jeg stod foroverbøjet i undertrøje og trusser, da Henning kom ind og sagde hej. Det satte jeg ikke så meget pris på. Det var lidt for afklædt til min smag. Næsten som på Mallorca, da jeg hængte tøj til tørre uden tøj på og der sad folk på altanen ved siden af. Anyway, Valerie kom ind bagefter, og jeg tror hun blev rigtig glad, da jeg opsummerede dagen for hende. At det var gået så godt og at jeg bare var gået i gang med aftenrutinen uden at blive sat til det. At jeg viste initiativ.. så de ikke skulle til det.
Deres tur havde også været god, selvom den var lang. Omkring 300 mil. De gik også i seng, så snart de kunne komme til det. Jeg har været rigtig glad i dag. Det føles, som om tingene er ved at glide på plads. Måske var jeg lidt træt af det hele de sidste par uger, fordi jeg arbejdede så hårdt, mens Henning var væk. 10 timer dagligt hver hverdag i 3 uger i streg er altså trættende, især når man bor på sit arbejde. Men Henning tager heldigvis ikke af sted igen før April, og det bliver kun en uge. Så jeg ser frem til nogle mere menneskelige dage :)

I morgen er jeg inviteret til en tøseaften hos en af tirsdagmøde-pigerne, Arlene. Hun er en ret stor trunte, men hun er lige så glad. Hun er en af humørsprederne. Det starter kl 18 hjemme hos hende, og vi kan overnatte, hvis vi har lyst. Det tror jeg, at jeg gør. Men nu ser vi. Jeg glæder mig i hvert fald. Kirsten og flere af pigerne fra min Sunday School kommer også.

Jeg håber, I alle har det godt!
Knus!