Super Bowl

I går aftes var udover alle forventninger! Jeg ankom til Service (som var ligesom Worship) godt et kvarter før 18, hvor det startede. Her fandt jeg først Jessica og Heather, som jeg altid sidder med til Worship, og vi snakkede om aftenens planer. Ingen af dem gad se Super Bowl, så jeg blev bare endnu mere frustreret, men så pegede de på Adam Green, som havde fortalt om Single Gruppens arrangement, og hans hustru Jessica Green, som jeg kunne snakke med. Jeg havde stadig 10 minutter. Adam sad med en stor gruppe fyre (de er alle sammen i 20erne), og Jessica spiller piano til kirkekoret, så hun sad oppe på 'scenen' foran alle. Jeg havde det ikke særlig godt med det, men jeg tog mig endelig sammen og gik op til Jessica. Hun er det sødeste menneske i verden! Vi snakkede næsten indtil Service startede, hvor vi til sidst udvekslede telefonnumre, og da hun var færdig med at spille til koret, skrev hun en sms med adressen til hendes veninde, som holdt Single Gruppens arrangement. Lidt over 19 var Service færdigt, og så gav jeg besked til Valerie om mine planer og kørte ellers derhen. Jeg ankom på samme tid med en anden pige, som jeg ikke kendte, så vi fulgtes til hoveddøren. En meget stor pige, værten Stephanie, lukkede op og introducerede sig for mig (hun kendte allerede den anden pige), hvorefter hun anviste mig køkkenet, hvor hun havde mad og drikke. Det var mexikansk, så jeg holdt mig til drikkevarerne og mine egne medbragte snacks. Der var i forvejen omkring fire-fem fyre, som sad spredt i stuen. Super Bowl kampen var allerede begyndt og blev projiceret på en hvid væg, som alle møblerne var vendt mod. Det var Baltimore mod San Francisco. Stephanie satte sig ved siden af en af fyrene i en sofa, den anden pige jeg kom på samme tid med (hvis navn er Heather) i en stor stol, og jeg satte mig i en anden stor pudebetrukket stol op ad væggen, så vi sad i en lille gruppe. Heather var rigtig interesseret i de her klassiske oplysninger om mig, som hvor jeg kommer fra, sprog, kultur, hvad jeg lavede i Fayetteville, hvor lang tid osv. Hun er selv fuldtidsbabysitter og kommer fra Ihio eller Iowa, så vi havde noget at snakke om. Hun passer dog kun ét barn på 16 mdr, så hun har det ikke for hårdt. Og så gik hun på en skole, som træner folk til at blive fuldtidsbabysittere. Det var en engelsk skole. Fyren i sofaen lyttede med og kom også selv med spørgsmål, men han holdt sig lidt mere tilbage. Da Heather løb tør for spørgsmål, og vores samtale begyndte at gå i stå, begyndte jeg at spørge ind til fyren. Han hedder Devan Ramos (på facebook hedder han Dominic Ricci, hvis nogle af mine veninder skulle være interesseret, vi er allerede blevet venner derinde), er 24 år og kommer fra Idaho. Han arbejder og er ved at blive uddannet i militæret på Fort Bragg, så han bor også på basen. Har været tre år i marinekorpset. Og vi snakkede hele aftenen. Vi havde en masse til fælles, og vi var begge kommet for at være sammen med andre, mens vi så kampen. Han og Heather ville også høre mig snakke dansk, i hvilket øjeblik Stephanie satte sig igen og blev totalt forvirret haha! Jeg fulgte ikke rigtig med i kampen, men alle var kort efter mig ankommet også og havde sat sig sammen i den anden ende af stuen, hvor der var flere møbler, og hver gang det rigtige hold scorede (eller, jeg tror faktisk de heppede på begge hold alle sammen, for deres udråb var lidt tilfældige haha!), sprang hele gruppen simultant op og råbte og skreg, som man rigtig ser på tv. Hele rummet var levende med snak, latter og god stemning. Det eneste tidspunkt alle rettede hele opmærksomheden mod 'skærmen', var da halvlegen begyndte og Beyoncé (latin-amerikansk sangerinde kendt for ikke at være et tyndt siv og have en fantastisk stemme) sang og dansede på en scene. Her regnede jokes fra højre og venstre, der blev for sjov snakket om at danne en gruppe, som skulle opføre en sang, der hedder 'Single Ladies', som har en virkelig latterlig dans, og et par af drengene efterlignede på gulvet foran os. Bare forestil jer nogle høje, hvide unge mænd i 20erne uden rytme i kroppen svinge med hofterne og pege på deres ringfinger. Det var virkelig sjovt.
Der var et øjeblik, hvor strømmen åbenbart gik ud (jeg lagde dog ikke mærke til noget, men jeg går ud fra, det må have været ved selve kampen og ikke i huset), hvor vi alle rejste os, lagde en hånd på en af drengene, Jake, og bad en bøn til, at han ville klare sig godt. Han var også i militæret og skulle til en intens trænings 'camp' allerede i dag. Vi satte os ned igen bagefter, og Devan og jeg snakkede videre, selv mens kampen var i gang. Han tog desværre hjem lidt i ti, da han skulle tidligt op i dag. Jeg forstår det udmærket, det skal jeg jo også. Efter han tog af sted, snakkede jeg med en pige, som hedder Serenity. Jeg har aldrig hørt det navn før, men det er smukt alligevel. Hendes bror var der også, en 20-årig (fortalte hun mig) som jeg har lagt mærke til også spillede en instrument i kirkekoret. Serenity er også fuldtidsbabysitter for en 11 mdr gammel baby, så her kunne vi også snakke. Hun er kun 17 år og har danset ballet i 8 år. Det fik vi også tiden til at gå med, men efterhånden som tiden nærmede sig halv elleve, begyndte jeg at miste tråden og sige usammenhængende sætninger, så det var tid for mig at sige godnat og tak for denne gang. Jeg sagde farvel til Serenity og gik hen til Stephanie for at takke hende for gæstfriheden. Jessica og Adam havde også rejst sig, og jeg blev grebet i endnu 20 minutters samtale med dem, som også ville vide lidt mere om Danmark, mit sprog, hvor mange sprog jeg kan (det er ikke en jeg ofte får), (alt imens Adam havde sin arm om sin hustru, det var virkelig sødt!) og så fortalte de mig om deres møder tirsdage og onsdage aftener i Single Gruppen. Jessica vil skrive lidt mere om det i en sms, da jeg virkelig begyndte at blive træt og måtte til at hjemad. De ville gerne, som de sagde: 'pick my brain', som jeg af søvnighed tog lidt for bogstavelig. Men jeg er efterhånden vant til, at folk morer sig over min sprogbarriere. Vi sagde godnat, og jeg kom hjem. Huset var mørkt og stille, hvilket passede mig udmærket. Jeg var supertræt, men sjovt nok så snart jeg lagde mig efter aftenrutinen, begyndte både min krop og hjerne at summe af glæde og alle indtrykkene. Det er en meget sødere og meget mere interesseret-i-at-involvere-sig gruppe end College and Career gruppen, som jeg startede med. Jeg var lykkelig over at have taget mig sammen, lykkelig over at have mødt dem.. lykkelig over at have muligheden for at møde dem. Jeg var bare summende begejstret. Så jeg lå alligevel og vendte og drejede mig til ved 1-tiden, inden jeg endelig faldt i søvn og skulle op kl. 7.
Stephanie tog nogle billeder, så dem lægger jeg ud, når jeg engang får fat i dem.
STORT knus til alle.