Tolkeskilt

Hej allesammen! Jeg har bare en lille nyhed, men som jeg har ventet længe på; jeg har endelig fået mit tolkeskilt! Alle tolke har et skilt, som de har på, når de er ude på opgave, så folk kan se, at tolken ikke er en del af hvad end situation, man befinder sig i - det er ligesom en læges kittel eller en hvilken som helst anden uniform eller skilt. Det har tolkens navn og logoet for firmaet på. Tolke har ikke deciderede uniformer, som gør, at vi skiller os ud, men det er mest udbredt at have mørke farver og konservativt tøj på, som ser generelt professionelt ud. Hvordan vi klæder os og opfører os, kan reflektere tilbage på firmaet, som vi arbejdet for, så derfor er det vigtigt at vise et godt ansigt udadtil. Mit skilt blev bestilt umiddelbart efter, jeg blev ansat, men det blev sendt til afdelingen i Jylland, og jeg har ventet siden på, at chefen i den afdelingen skulle komme til København. Det fik jeg i går! Det er en forholdsvist lille forskel, men nu føler jeg mig faktisk 100% som en rigtig tolk i stedet for en vikar eller praktikant. Det giver et helt skridt op på professionalitetsstigen.

Påskehygge og sejr

Jeg har bare haft den bedste påskeferie! Hvis der er mange aftaler, plejer jeg at blive lidt overstimuleret socialt, men det skete faktisk ikke denne gang. Jeg havde torsdag til at gøre rent i annekset, hvor jeg boede før, så fredag var der påskefrokost hos min mormor, og lørdag-søndag var jeg hos min far i anledning af hans fødselsdag. I første omgang var det bare dejligt at have en længere-end-en-weekend periode fri og sammen med familien. Jeg føler, at jeg har arbejdet hårdt den første måned+, så her havde jeg mulighed for at lufte hovedet og hænderne og slappe af.
Nu er jeg imidlertid tilbage i staden og klør på igen.

Jeg havde en fantastisk mærkelig oplevelse i bussen forleden. De er ved at lave noget renovation ved Vor Frue Kirke, hvor der skal lægges fjernvarmerør, og på vejen ned til en af mine opgaver kom pludselig en af renovationsteknikerne ind med en stor gennemsigtig sæk. Det gik hurtigt op for os tættest på ham, at der var noget, som lignede et kranium og nogle knogler - og ganske rigtigt. De søde, ældre damer begyndte at spørge ind til skelettet, hvor teknikeren fortalte det med fjernvarmerørene, så de var nødt til midlertidigt at flytte skeletterne, så de kunne komme til. Skelettet i sækken var helt pillet fra hinanden; så var der et kranium her, en hånd der, og en stor rodebunke med knogler, og de var alle sammen gulligt brune. Han sagde, at den del af kirkegården, de flyttede i øjeblikket, var 400 år gammelt, men hans skelet var fra 1800 tallet. Det ser man altså ikke hver dag, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle se et ægte skelet i bussen midt i København.

Det er en helt grundlæggende del af arbejdet som tolk at være fleksibel. Vi får vores skema kun for en uge ad gangen fredagen inden den pågældende uge. Derudover bliver vi kontaktet jævnligt med spontane opgaver, som vi selv må vurdere, om vi vil påtage os - de kan komme op til en time, før opgaven starter. Jeg prøver at påtage mig så mange, jeg kan, da jeg gerne vil give et indtryk af at være fleksibel - så længe det ikke overskrider 45 timer om ugen, som er den lovlige grænse. Men jeg har altid haft en rigtig god oplevelse på de spontane opgaver, og det ender næsten hver gang med, at den døve/hørehæmmede ønsker at bestille mig igen, så det er også smart karrieremæssigt at give den en ekstra tand.
Jeg har lige i dag været ude på en mere eller mindre spontan opgave - det var en hørehæmmet, som jeg har tolket for omkring for 3 uger siden, som netop ønskede at bruge mig igen. Hun har også allerede bestilt mig til den næste aftale. Men det er bare sådan en hyggeligt lille opgave engang i mellem, og den hørehæmmede er bare så sød.
I den anden grøft oplevede jeg så en stor aflysning - det sker også jævnligt, at de døve aflyser opgaverne, hvis de f.eks. studerer/er i praktik, og de beslutter ikke at dukke op. Jeg havde byttet en tolkning i sidste uge med min kollega Sofia, fordi det gav mest mening destinationsmæssigt - min opgave var i nærheden af Sofias forældres hus, og hendes opgave var 20 minutter fra min lejlighed. Vi byttede så, men jeg var godt nok nervøs for opgaven! Jeg havde aldrig været på det sted før, og det var inden for noget medicinsk uddannelse, så inden fik jeg en liste med omk. 60 anatomiske begreber og fagtermer på både dansk og latin, og kun 2/3.dele  af begreberne var der tegn for. Dem skulle jeg kunne inden opgaven for at gøre det nemmere både for mig og for den døve. Det havde været noget andet, hvis det bare var danske fagtermer, men fordi det primært var latinske ord, kunne jeg simpelthen ikke lære dem. Jeg var skrækkeligt nervøs. Da jeg så kl. meget tidligt om morgenen lige kom ud af hoveddøren, fik jeg en sms om, at opgaven var aflyst. Det var bare den største lettelse nogensinde, og jeg gik bare direkte indenfor igen. Jeg fik så en anden opgave i stedet, men den kunne sagtens overkommes - jeg mener, at det bare var en af mine sædvanlige opgaver.

Og så har jeg tolket en vigtig fodboldkamp for den ene af de to døve, jeg tolker træning for. Alle som kender mig ved, at jeg absolut ikke er fodboldpige, og det har også været en primær udfordring i selve tolkeprocessen (den mentale proces), at jeg ikke forstod deres begreber og udtryk. Nu har jeg imidlertid været på opgaven i godt 6 uger, og selvom jeg ikke forstår det hele, begynder tingene faktisk at give lidt mere mening for mig (meget mod min forventning). Holdet har også accepteret mig nu som ikke-bare-en-som-kommer-sporadisk, næsten som en del af holdet. De siger alle sammen hej til mig, når jeg kommer, og de opmuntrer mig til at spørge, hvis der er noget, jeg ikke forstår, fordi de har oplevet tidligere i forbindelse med en anden tolk, at det lidt går ud over alle (ikke kun den døve), hvis tolkningen ikke går godt. Så de er meget interesserede i at hjælpe, fordi de kan se, at det gavner dem alle i sidste ende. Jeg har tidligere haft et problem med træneren, idet jeg fik en stærk fornemmelse af, at han var træt af mig som tolk, men det er som om problemet er væk nu. Inden kampen her i weekenden gav han spillerne på bænken en highfive i sin begejstring og som opmuntring, og til sidst kommer han også hen til mig og giver mig en ordentlig highfive, så det summer i min hånd bagefter. Og efter kampen, da vores hold vandt, fik jeg endnu en highfive både af træneren men også af flere af de andre spillere. Stemningen var helt vild, og solen skinnede, og jeg tror altså, at det er min yndlingsopgave til dato. Jeg skulle lige med ind i omklædningsrummet til sidst (også i halvlegen), hvor der kom de sidste beskeder, sejrstalen og sejrsgrupperåbet, hvor de også hev mig med ind. Til sidst begyndte de alle sammen at slå på metalrøret for at skabe så meget støj som muligt, for at få den sidste energi ud og fejre sejren. Jeg tror, det er noget tradition. Til sidst kom der både øl, sodavand og pølser, hvor jeg også blev opmuntret til bare at tage, men så begyndte de at gå i bad, så jeg stak ret hurtigt af.
Men det var bare en fantastisk opgave og fedt at være med i alt det der! Jeg er ved at have en oprigtig interesse for holdet og spillerne - jeg er efterhånden rigtig mentalt investeret i opgaven, hvilket gør det en fryd at komme på arbejde og giver motivation til at give lidt ekstra hver gang.

Jeg skal ud på næste opgave nu, så jeg skriver igen en anden dag.
Hav det godt allesammen!

Første måned overlevet

Så er det vidst på tide at skrive endnu en opdatering. Jeg har nu overlevet min første måned som tegnsprogs- og skrivetolk, og det er en helt vild oplevelse! Mit syn på, hvad rigtigt tolkearbejde og den egentlige tolkerolle faktisk er, er blevet formet og ændret, og selvfølgelig passer mange af de ting, jeg troede, inden jeg begyndte at arbejde - også fordi at jeg har været i flere praktikforløb, hvor jeg på mere stilfærdige måder blev kastet ud i det og fik indtryk derfra. Men andre ting har virkelig ændret sig, siden jeg kom på egen hånd!
Jeg vidste i forvejen, at mit skema kom til at se meget forskelligt ud fra uge til uge - vi kan få faste opgaver, men de kan ligge på forskellige tidspunkter. Jeg har f.eks. tre primære opgaver, som jeg tolker på, men nogle uger har jeg Opgave A mandag, tirsdag, torsdag og fredag formiddag, Opgave B onsdag hele dagen, og Opgave C mandag aften. En anden uge kan jeg have Opgave A tirsdag og torsdag hele dagen. Opgave B mandag hele dagen, og Opgave C tirsdag aften, torsdag aften og lørdag eftermiddag. Ofte får vi beskeder fra administrationen, om vi kan tage ekstra opgaver, altså spontantolkninger, hvis vi har fri en periode eller i weekenden, og vi tager imod så vidt det er muligt. Jeg har stadig følelsen af, at jeg kaster mig ud i hver opgave, for selvom jeg er bekendt med opgaverne, er situationerne stadig nye og udfordrende. Og jeg har haft rygende travlt!
Jeg føler også, at mit samvær med mine kolleger ikke kunne blive bedre! Det er en kæmpe fornøjelse at have kolleger, jeg har det så godt med, og det er virkelig altafgørende, at jeg har nogen at snakke med, hvis en opgave er gået knap så godt, der kommer et dilemma, eller hvis man bliver i tvivl om noget. Jeg føler mig ikke helt integreret på kontoret endnu, selvom jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at hænge ud der i mine mellemtimer osv. Der er et par af de andre tolke, jeg kommer godt ud af det med, men primært har jeg kontakt med mine kolleger i mit firma.

Der er ikke sket så meget ud over arbejde for mig - jeg skal være ude af lejligheden hveranden weekend, grundet min lejlighed er en pendlerlejlighed, så de to weekender indtil videre har jeg været i Jylland og gør min gamle lejlighed rent. Jeg havde jo to uger fra min ansættelse til første arbejdsdag, så jeg havde slet ikke tid til andet end at finde en lejlighed og pakke mine mest nødvendige ting at tage med. De weekender jeg ikke har været i Jylland, har jeg enten arbejdet om lørdagen eller været på opdagelse i København. Jeg har selvfølgelig været i kirke om søndagen og slappet af de eftermiddage. Så går tiden altså rigtig hurtigt!

Der går heller ikke så lang tid til påsken - da kan jeg se frem til endnu en tur til Jylland i længere tid, hvor jeg skal tilbringe noget tid med min mormor og min far bl.a. Jeg glæder mig rigtig meget til ligesom at komme lidt væk og få bearbejdet mine oplevelser og indtryk, og selvfølgelig se min familie igen! Det bliver bare generelt godt!

Lige i øjeblikket venter jeg på kontoret siden min opgave sluttede i eftermiddags til vi har personalemøde. Senere lægger jeg et kort oplæg op om sidste lørdag, hvor jeg var turist med min gamle klassekammerat Sarah. Vi tog en masse billeder, som jeg synes, I også skal have fornøjelsen af, men det tager noget tid at hente billederne fra min iPad og lægge dem op på bloggen. Det skal dog nok blive gjort! Jeg skal også nok snart lægge et mere interessant indlæg op!

Fleksibilitet og første hustolkeopkald

Min arbejdsdag i dag er et typisk eksempel på, at omstillingsparathed er vigtig i vores fag. Det er en god ide ikke at lægge sit skema helt fast i hovedet, så man ikke går i baglås, når der sker ændringer. Min oprindelige skema sagde for idag, at jeg skulle arbejde fra 12.30 på én opgave og ud på en anden opgave kl 17.30, hvorefter jeg så ville være hjemme kl 20-20.30.
Jeg tager min firmamobil med ind på mit soveværelse nogle nætter, for hvis jeg får vigtige beskeder, ser jeg dem med det samme i stedet for at gøre mig klar og så se det i sidste øjeblik. Det viste sig at være en god ide, for jeg vågnede lidt før kl 8 af en besked fra den døve bruger på min første opgave om, at den var aflyst. Det skriver jeg til administrationen og lægger mig ned igen, selvom lyset skinner ind af vinduet og alligevel forhindrer mig i at sove. Så får jeg en besked tilbage fra administrationen, om jeg kunne være hustolk (tolk på kontoret, hvor man skal tage imod opkald og tolke mellem de ansatte i på kontoret og dem, som er i telefonen - enten på skype eller på mobilen). Det kunne jeg desværre ikke nå, men kort efter fik jeg så en anden opgave mellem kl 11 og 12. Den sagde jeg så ja til, men jeg skulle skynde mig for at nå det.
Jeg har som regel de samme tre opgaver hver uge på forskellige dage og tidspunkter, da vi ofte bliver tilknyttet døve brugere som faste teams - så de døve ikke får en ny tolk hver dag. Det er en fordel for alle parter, for så lærer tolkene jo også terminologien og får en baggrundsviden, som hjælper i tolkesituationen. Nogle gange får vi selvfølgelig også enkeltopgaver. Men når jeg møder en ny døv bruger, introducerer jeg gerne mig selv og siger, at jeg er nyansat, så de er klar over, at det er derfor, der opstår en udfordring - hvis der opstår noget. Det gør dem også lidt mere tålmodige, hvis der er noget. Jeg er jo primært ansat som skrivetolk, så jeg bruger ikke tegnsprog nær så meget som mine kolleger. Men det gik ganske udmærket, og bagefter udtrykte hun dyb taknemmelighed for, at jeg var kommet. Det var meget opmuntrende at se, hvor glad hun var for det! Det var også meget fordi, at hun ved sidste aftale det-sted-vi-var-henne ikke havde fået en tolk af ukendte grunde, og der havde de været nødt til at skrive med pen og papir. Det er bare ikke holdbart, og de havde åbenbart ikke nået hele planen pga det. Så jeg kan godt forstå, hun var glad for at få tolk denne gang. Men hun gav mig også en generel opmuntring i, at hun mente, jeg var en dygtig tolk, så jeg skulle bare fortsætte - og det gør mig jo bare rigtig glad! Men det var bare så sjovt, for vi mødte begge over 20 minutter før opgaven egentlig startede, så vi snakkede selvfølgelig sammen; jeg havde rigtig svært ved at aflæse hende! Jeg forstod godt nøgle-tegnene, men jeg sad og svedte samtlige 20 minutter og tænkte "Åh nej, jeg kommer til at ødelægge det hele, skabe så mange problemer, og jeg får garanteret en klage!" Jeg var helt nervøs over det! Men LIGE så snart selve opgaven begyndte, gik det bare så godt! Det var faktisk mit tegnsprog, som jeg skulle fokusere mest på at få til at fungere! Aflæsningen og stemmetolkningen gik bare totalt flydende! Det var ret sjovt, hvordan sådan noget sker. Og selvom jeg kæmpede lidt med tegnsproget, forstod hun mig helt fint. Bagefter fik hun også firmaets visitkort, så hun havde mulighed for at kontakte os igen til fremtidige opgaver, hvilket hun også virkede glad for. Jeg gik derfra med en kæmpe succesfølelse!

Jeg tog direkte hen til kontoret, fordi det lå tæt på opgaven, og fordi min kollega Sofia var derovre i forvejen som hustolk. Min aflyste opgave skulle jeg have tolket sammen med Mads, så han sad også på kontoret, indtil han skulle ud på sin næste opgave, så vi sad alle tre og spiste frokost sammen. Vi har faktisk meget socialt samvær i forhold til, hvad jeg forventede, da jeg fik jobbet! Normalt er tolkning et enearbejde, så man ser som regel ikke sine kolleger, medmindre man tager ind til kontoret.
Men her tog jeg faktisk mit allerførste opkald med kontorets hustolke-mobil! Jeg var ikke hustolk, bare ledig på kontoret, men da jeg sad ved siden af Sofia, og der pludselig kom et opkald, smed hun mobilen over til mig for at "kaste mig ud i det"! Min store skræk har faktisk været vagten som hustolk, som vi også kan få, hvis der ikke er andre opgaver, men jeg har været heldig at undgå det. På uddannelsen har vi haft et forløb med denne slags tolkninger, men det har været mit mest usikre område. Selve denne tolkeform, som kaldes fjerntolkning, er en udfordring, fordi der er begrænset fysisk kontakt med brugerne (dem, man tolker for), fordi at opkaldene kan handle om ALT, så man skal som tolk være parat til alle emner, men udover det skal man også finde den rigtige person at snakke med, så det kræver, at man ved, hvad de forskellige hedder og arbejder med. Det gør jeg bare slet ikke endnu! Men det kommer. Selve tolkningen af opkaldet var ikke så slemt, og bagefter gik jeg derfra med en følelse af, at den hustolkevagten ikke er så farlig. Så det handler virkelig om at kaste sig ud i det!

Nu har jeg en opgave i aften og skal snart ud af døren, så jeg stopper her.
Jeg havde en hyggelig dag med en klassekammerat fra uddannelsen i lørdags, hvor vi legede turister og så en masse ting, men det skriver jeg om i et andet indlæg samt lægger billeder op.
Fortsat god mandag!

Første supervision

Jeg føler ikke på nuværende tidspunkt, at jeg har så meget nyt at fortælle. Jeg føler meget, at mit liv drejer sig om at arbejde og sove, og jeg er nået til det punkt nu, hvor jeg godt kunne tænke mig at være mere social, men jeg har ikke helt overskud til det endnu. Jeg får ikke slappet nok af, hvis jeg render rundt en hel masse efter arbejde.
Det begynder dog at udarte sig selv, da min kalender faktisk booker sig selv op. Så kommer jeg til at købe et par billige kyllinger, som fylder fryseren, som jeg har inviteret mine kolleger til. Så har jeg fundet nogen, som vil hjælpe mig med at sætte lamper op, som jeg også byder på aftensmad. Så er der en veninde fra Fyn, som kommer på besøg, fordi hun alligevel er i København. Jeg har stadigvæk min mors kusine Anne Mette og hendes mand, samt min mormors gamle venindes søster, som jeg skal besøge eller invitere over. Jeg begynder så småt at få et liv udover arbejde, selvom det er lige en tand for tidligt for mit overskud.

Jeg har fået en firmamobil, som jeg før har nævnt. Til den har jeg hæklet et cover/omslag i blåt garn, fordi jeg ikke ville have, at den blev ridset eller går i stykker, hvis jeg nu skulle tabe den. Da jeg så sidder på en opgave og efter tolkningen rejser mig for at pakke sammen, kan jeg pludselig ikke finde den! Den er altid, altid, altid i højre jakkelomme, og da den ikke var der, var jeg selvfølgelig overbevist om, at jeg havde tabt den. Til allersidst fik jeg dog øje på den under min stol, og da jeg peger på den, udbryder min co-tolk (tolken som arbejder på samme opgave, hvis der er brug for to tolke): "Nææh, den har forklædt sig som sok!" Det syntes jeg faktisk var lidt sjovt.
Men til selvsamme opgave fik jeg supervision - altså bare i bund og grund observation med formål at give feedback. I løbet af min anden arbejdsuge fik jeg et opkald fra hende, som har ansvar for supervision og for at sørge for, at vi får det et par gange om året. Der er flere forskellige typer supervision, bl.a. til skrivetolkning, til tegnsprogstolkning, kollegial supervision, en type hvor man bare optager sin tolkning og lader supervisoren se det bagefter mm. Men alle har tilfælles, at det er styrkebaseret. Vi vælger selv to typer supervision, hvor en af mine valg var til skrivetolkning, som er det, jeg primært beskæftiger mig med, og jeg blev anbefalet at vente med at få det til efter nogle måneder, sådan at jeg kunne føle mig mere hjemme i tolkerollen og bare være mere inde i rutinen. Så fik jeg en email en uge før, at en af de timelønnede fra firmaet også er ansvarlig for skrivetolkesupervision, og hun ville komme onsdag d. 22. marts ud på min opgave for at supervisere. Det blev jeg lidt overrasket over, for jeg havde jo forventet, at der ville gå nogle måneder. Tilmed kiggede jeg på mit skema, og det passede jo selvfølgelig med, at jeg den dag var ude på min sværeste opgave. Det er en opgave, jeg er ude på en gang om ugen, og det er en bacheloruddannelse med et meget specifikt fokus. Læreren taler hurtigt, og der er mange informationer på kort tid fyldt med fagord, udtryk og begreber gennem hele dagen, så der er 100% koncentration og tempo hele dagen. Det er bare typisk, at det lige skulle være her, min supervisor kom ud.
Så finder jeg ud af, at min supervisor er min gamle chef fra DR! Det var bare virkelig fedt! Det betyder selvfølgelig, at hun kender mig og har andre forventninger, end hvis hun aldrig havde mødt mig før, men det skabte også en tryghed for mig. Det kan være ret intimiderende at skulle have en fremmed ud på arbejde og vurdere, hvad man laver, især når jeg stadig er så ny - også selvom det er styrkebaseret, altså primært positivt. Jeg tolkede selvfølgelig med en ekstra tand fokus og pressede mig selv, og jeg så ud af øjenkrogen, at hun tog rigtig mange notater - hun endte med mindst 7 sider! Jeg og min co-tolk knoklede os igennem tre timer på højt niveau med en kort pause midt i, og til sidst fik vi så en frokostpause, hvor min supervisor og jeg aftalte, at vi gennemgik feedback, mens vi spiste i stedet for at mødes om to uger og snakke om en tolkning, vi ikke ville kunne huske alligevel på det tidspunkt.
Det var bare en kanon god oplevelse! Hun startede ud med at sige, at hun syntes, jeg gjorde det pissegodt, hvorefter hun gennemgik alle sine notater. Hun var begejstret for mit layout, mit skrivetempo, og generelt set med meget få undtagelser fik jeg alt det sagte skrevet. Hun sagde også, at hvis hun havde noget konstruktivt kritik (selvom det ikke var meningen), ville hun også sige det, men hun havde faktisk ikke noget! Jeg fik også komplimenter for min opmærksomhed, da min co-tolk skrev, fordi jeg ikke skrev på mobilen men holdt øje med tavlen, læreren og den døve bruger. Min co-tolk (en tolk fra et andet firma) sad derinde, mens jeg fik feedback, og efter min supervisor gik, indrømmede min co-tolk, at hun faktisk havde siddet smånervøs gennem hele opgaven, fordi min supervisor er kendt for at være en ekstremt dygtig skrivetolk, og hun arbejder stadig på fuldtid for DR. Men det var bare sådan en god oplevelse! Hun svineroste mig for mit arbejde, og det giver bare så meget rygrad på jobbet. Jeg ville bare gerne dele det, fordi jeg stadig er virkelig glad over det!

Ellers sker der bare de små, sjove ting. Garden marcherede gennem strøget den anden dag og spillede trommer, fløjter osv. Det så rigtig hyggeligt ud. Jeg fik kun et glimt af det, fordi jeg var på vej ind i bussen. Den 23. marts var der forskellige flag på busserne, hvilket jeg slog op på google, og det viste sig, at busserne flager på Nordens Dag for at fejre underskrivelsen af Helsingforsaftalen. Der sker hele tiden de der små finurlige ting i København.
Jeg håber, I har det godt allesammen! Rigtig god weekend!

KBH Billeder fra de første par uger

Jeg synes bare lige, at jeg ville dele lidt billeder. De er ikke vigtige eller sammenhængende, men det er bare billeder, jeg har taget, når min interesse lige blev vækket.
Jeg viser blandt andet Ørstedsparken og Israels Plads, som begge er i nærheden af Nørreport, og jeg går imellem dem, hvis jeg skal ned på kontoret.

Søren Geds Garage - det er bare et sjovt navn til en bar på Nørre Farimagsgade

Et bordtennisbord i Ørstedsparken tæt på mit firmas kontor

Københavns Universitet - det er sådan en flot bygning! 

Københavns Universitet

Det er vigtigt, at tolken sidder godt! Så fedt at de simpelthen har en fast stol her!

En flok duer, der bare sad og så tykke ud

Prøv at se, hvor meget umage de gør sig for at lave små dobbelthager!

Ørstedsparken

Ørstedsparken set fra Israels Plads

Israels Plads 

Israels Plads

Israels Plads

Jeg synes bare, at der er så mange steder i København, som er virkelig hyggelige, og der sker rigtig meget ved skønheden, når der er solskin og blå himmel!

Integration

Jeg har været herovre i godt halvanden uge nu, og jeg er ved at føle mig nogenlunde på plads både i Søborg og ved arbejdet.
Jeg kæmper stadig med usikkerhed både ved selve mødet med de hørende og døve brugere og selve tolkningerne. Jeg har heldigvis ikke fået en opgave endnu, som jeg følte, at jeg ikke magtede, og selvfølgelig er alt en udfordring stadig, men jeg begynder at få lidt sikkerhed i form af, at jeg i det mindste har fået strategier til at håndtere udfordringerne. Og jeg prøver også at huske på, som mine kolleger også siger, at ingen kan forvente, at jeg udfører en perfekt tolkning som nyuddannet - der vil gå flere måneder, inden det begynder at blive godt. Men jeg synes næsten, at min adfærd omkring folkene i lokalet, jeg tolker i, er sværere at vurdere end selve tolkningen. Jeg vil gerne fremstå venlig men neutral og ikke som en del af selve tolkesituationen - altså jeg skal ikke bidrage med svar eller meninger selv. Jeg har svært ved at vide, om jeg siger for meget eller for lidt, når jeg snakker med de hørende eller døve, selvom jeg faktisk føler de døve nemmere at kommunikere med.
Til gengæld har jeg haft to døve brugere, som nogle af de andre tolke har fortalt er lidt specielle. Der er f.eks. en, som kan virke sur, hvis man ikke forstår ham, og en anden som ikke helt vil vedkende sig tolken, men de er faktisk dem, jeg har det bedst med! Det er ikke første gang, jeg finder ud af, at jeg klinger bedre med de 'skæve' typer end de mere 'almindelige'. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan de har det med mig, men jeg har ikke opfattet deres speciel-heder på samme måde, som de andre har.

Men jeg kan virkelig godt lide mit arbejde! Der er som sagt nogle udfordringer, men i det store og hele glæder jeg mig over, at jeg er ude på opgaverne og får lov til at tolke. Jeg føler mig lidt som en hemmelig agent, når jeg sådan tager fra sted til sted hver dag, har tavshedspligt og egentlig har ansvar for, at et væsentligt element fungerer (kommunikationen). Jeg er vild med mit firma og har nogle enormt søde kolleger - både i mit firma og resten af DOT. Alle er åbne og villige til at svare på spørgsmål, og jeg føler, at jeg har fået et rigtig godt forhold til en tolk, som hedder Sofia.
Jeg har primært arbejdet med skrivetolkning indtil videre, men tegnsprogstolkning bliver stødt og roligt introduceret til mit skema. Og mit første personalemøde er på tirsdag. Det bliver spændende!
Jeg har også allerede prøvet at møde en time for tidligt til en af mine faste opgaver, fordi det som regel starter kl. 8, men lige den dag startede den først kl 8.55. Det var en lang morgen..

Så vil jeg fortælle lidt om en opgave, jeg havde forleden. Jeg skulle tolke på et universitet, og jeg skulle med metroen derhen. Pludselig får jeg øje på ingen anden end Lotte Heise! Måske bliver det mødt med lidt skepsis, men det var altså hende. Jeg blev kastet lidt af kurs, fordi hun ikke snakkede, men den var god nok!
Da jeg så kommer op til lokalet og møder min co-tolk, finder jeg ud af, at hun ikke har samme udstyr som hos Teksttolk. Hun arbejder for firmaet Tolkdanmark, og deres system er helt noget andet. Da jeg havde overdraget mit udstyr til Mads, var jeg nødt til at dele med hende; det bestod af et eksternt tastatur og en tablet. Når brugeren sidder med tabletten, havde tolkene altså kun tastaturet at gøre med. Det er altså det, man kunne kalde blindskrift. Jeg tror, at det gik fint nok, men det krævede noget ekstra mental energi at huske, hvad jeg allerede havde skrevet og samtidig konstruere resten af sætningen, jeg er i gang med. Hvis jeg så ved, at jeg har lavet en slåfejl og måske først når mentalt op på det flere anslag længere fremme, skal jeg til at tælle tilbage, mens jeg sletter, samtidig med at jeg fortsat lytter til taleren, og så fortsætter sætningen, mens jeg har lyttet efter, hvad taleren siger og skal fortsætte det hele. Det er meget nemmere, når jeg selv har en skærm foran mig, så det krævede en del mentalt overskud at holde styr på det hele. Hvis jeg skal derud igen, håber jeg virkelig, at jeg har mit eget udstyr! Men denne bruger var en af dem, jeg kom rigtig godt ud af det med. Efter tolkningen gik jeg op for at sige farvel, og hun sagde, at hun gerne ville have mig som tolk igen. Det er altså stort allerede at blive ønsket som tolk! Så jeg havde rimelig rank ryg resten af dagen.

Så oplevede jeg noget knap så rart i bussen igår. Det var rimelig fyldt med passagerer, og pludselig begynder en kvinde at tude og klynke og tale på svensk, og folk i bussen ignorerer hende, som det er meget normalt at gøre, når nogen opfører sig tosset. Til sidst spørger en ældre kvinde, hvad der er i vejen, og den hysteriske kvinde begynder rasende at fortælle, at en mand (som stod tæt på hende) havde fulgt efter hende, fordi han gerne ville i seng med hende, og de stod jo så nu i bussen blandt os andre. Og da hun så blev ved med at sige nej, havde han taget en appelsin frem og sprøjtet hende i hovedet med saften. Det var en meget bizar situation.

Jeg vil slutte af med nogle lidt tilfældige men hyggelige observationer.
Jeg kører med enten bus 42 eller 6a på vej ned til Nørreport, hvor jeg enten går resten af vejen til opgaverne i det område eller tager videre transport derfra. På vejen kører bus 42 forbi Emdrup Søpark, som virker som et kanon hyggeligt område! Der er garanteret nogle rigtig hyggelige og kønne gåture deromkring.
Jeg kører forbi Rosenborg slot hver dag med begge busser.
Og så har jeg opdaget, at der på Haraldsgade er gamle bygninger (brugt til beboelse) med ældgamle smedejernsaltaner. Det ser bare så hyggeligt og rustikt ud!

Det var vidst det for denne gang.
I morgen skal jeg tolke en fodboldkamp, hvilket jeg er absolut nervøs for. Fodbold er ikke lige min spidskompetence, og hold da op hvor er der mange udtryk! Så bliver det spændende, hvordan det kommer til at gå, haha.
Jeg skriver igen, når der sker mere spændende.