Integration

Jeg har været herovre i godt halvanden uge nu, og jeg er ved at føle mig nogenlunde på plads både i Søborg og ved arbejdet.
Jeg kæmper stadig med usikkerhed både ved selve mødet med de hørende og døve brugere og selve tolkningerne. Jeg har heldigvis ikke fået en opgave endnu, som jeg følte, at jeg ikke magtede, og selvfølgelig er alt en udfordring stadig, men jeg begynder at få lidt sikkerhed i form af, at jeg i det mindste har fået strategier til at håndtere udfordringerne. Og jeg prøver også at huske på, som mine kolleger også siger, at ingen kan forvente, at jeg udfører en perfekt tolkning som nyuddannet - der vil gå flere måneder, inden det begynder at blive godt. Men jeg synes næsten, at min adfærd omkring folkene i lokalet, jeg tolker i, er sværere at vurdere end selve tolkningen. Jeg vil gerne fremstå venlig men neutral og ikke som en del af selve tolkesituationen - altså jeg skal ikke bidrage med svar eller meninger selv. Jeg har svært ved at vide, om jeg siger for meget eller for lidt, når jeg snakker med de hørende eller døve, selvom jeg faktisk føler de døve nemmere at kommunikere med.
Til gengæld har jeg haft to døve brugere, som nogle af de andre tolke har fortalt er lidt specielle. Der er f.eks. en, som kan virke sur, hvis man ikke forstår ham, og en anden som ikke helt vil vedkende sig tolken, men de er faktisk dem, jeg har det bedst med! Det er ikke første gang, jeg finder ud af, at jeg klinger bedre med de 'skæve' typer end de mere 'almindelige'. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan de har det med mig, men jeg har ikke opfattet deres speciel-heder på samme måde, som de andre har.

Men jeg kan virkelig godt lide mit arbejde! Der er som sagt nogle udfordringer, men i det store og hele glæder jeg mig over, at jeg er ude på opgaverne og får lov til at tolke. Jeg føler mig lidt som en hemmelig agent, når jeg sådan tager fra sted til sted hver dag, har tavshedspligt og egentlig har ansvar for, at et væsentligt element fungerer (kommunikationen). Jeg er vild med mit firma og har nogle enormt søde kolleger - både i mit firma og resten af DOT. Alle er åbne og villige til at svare på spørgsmål, og jeg føler, at jeg har fået et rigtig godt forhold til en tolk, som hedder Sofia.
Jeg har primært arbejdet med skrivetolkning indtil videre, men tegnsprogstolkning bliver stødt og roligt introduceret til mit skema. Og mit første personalemøde er på tirsdag. Det bliver spændende!
Jeg har også allerede prøvet at møde en time for tidligt til en af mine faste opgaver, fordi det som regel starter kl. 8, men lige den dag startede den først kl 8.55. Det var en lang morgen..

Så vil jeg fortælle lidt om en opgave, jeg havde forleden. Jeg skulle tolke på et universitet, og jeg skulle med metroen derhen. Pludselig får jeg øje på ingen anden end Lotte Heise! Måske bliver det mødt med lidt skepsis, men det var altså hende. Jeg blev kastet lidt af kurs, fordi hun ikke snakkede, men den var god nok!
Da jeg så kommer op til lokalet og møder min co-tolk, finder jeg ud af, at hun ikke har samme udstyr som hos Teksttolk. Hun arbejder for firmaet Tolkdanmark, og deres system er helt noget andet. Da jeg havde overdraget mit udstyr til Mads, var jeg nødt til at dele med hende; det bestod af et eksternt tastatur og en tablet. Når brugeren sidder med tabletten, havde tolkene altså kun tastaturet at gøre med. Det er altså det, man kunne kalde blindskrift. Jeg tror, at det gik fint nok, men det krævede noget ekstra mental energi at huske, hvad jeg allerede havde skrevet og samtidig konstruere resten af sætningen, jeg er i gang med. Hvis jeg så ved, at jeg har lavet en slåfejl og måske først når mentalt op på det flere anslag længere fremme, skal jeg til at tælle tilbage, mens jeg sletter, samtidig med at jeg fortsat lytter til taleren, og så fortsætter sætningen, mens jeg har lyttet efter, hvad taleren siger og skal fortsætte det hele. Det er meget nemmere, når jeg selv har en skærm foran mig, så det krævede en del mentalt overskud at holde styr på det hele. Hvis jeg skal derud igen, håber jeg virkelig, at jeg har mit eget udstyr! Men denne bruger var en af dem, jeg kom rigtig godt ud af det med. Efter tolkningen gik jeg op for at sige farvel, og hun sagde, at hun gerne ville have mig som tolk igen. Det er altså stort allerede at blive ønsket som tolk! Så jeg havde rimelig rank ryg resten af dagen.

Så oplevede jeg noget knap så rart i bussen igår. Det var rimelig fyldt med passagerer, og pludselig begynder en kvinde at tude og klynke og tale på svensk, og folk i bussen ignorerer hende, som det er meget normalt at gøre, når nogen opfører sig tosset. Til sidst spørger en ældre kvinde, hvad der er i vejen, og den hysteriske kvinde begynder rasende at fortælle, at en mand (som stod tæt på hende) havde fulgt efter hende, fordi han gerne ville i seng med hende, og de stod jo så nu i bussen blandt os andre. Og da hun så blev ved med at sige nej, havde han taget en appelsin frem og sprøjtet hende i hovedet med saften. Det var en meget bizar situation.

Jeg vil slutte af med nogle lidt tilfældige men hyggelige observationer.
Jeg kører med enten bus 42 eller 6a på vej ned til Nørreport, hvor jeg enten går resten af vejen til opgaverne i det område eller tager videre transport derfra. På vejen kører bus 42 forbi Emdrup Søpark, som virker som et kanon hyggeligt område! Der er garanteret nogle rigtig hyggelige og kønne gåture deromkring.
Jeg kører forbi Rosenborg slot hver dag med begge busser.
Og så har jeg opdaget, at der på Haraldsgade er gamle bygninger (brugt til beboelse) med ældgamle smedejernsaltaner. Det ser bare så hyggeligt og rustikt ud!

Det var vidst det for denne gang.
I morgen skal jeg tolke en fodboldkamp, hvilket jeg er absolut nervøs for. Fodbold er ikke lige min spidskompetence, og hold da op hvor er der mange udtryk! Så bliver det spændende, hvordan det kommer til at gå, haha.
Jeg skriver igen, når der sker mere spændende.