Første supervision

Jeg føler ikke på nuværende tidspunkt, at jeg har så meget nyt at fortælle. Jeg føler meget, at mit liv drejer sig om at arbejde og sove, og jeg er nået til det punkt nu, hvor jeg godt kunne tænke mig at være mere social, men jeg har ikke helt overskud til det endnu. Jeg får ikke slappet nok af, hvis jeg render rundt en hel masse efter arbejde.
Det begynder dog at udarte sig selv, da min kalender faktisk booker sig selv op. Så kommer jeg til at købe et par billige kyllinger, som fylder fryseren, som jeg har inviteret mine kolleger til. Så har jeg fundet nogen, som vil hjælpe mig med at sætte lamper op, som jeg også byder på aftensmad. Så er der en veninde fra Fyn, som kommer på besøg, fordi hun alligevel er i København. Jeg har stadigvæk min mors kusine Anne Mette og hendes mand, samt min mormors gamle venindes søster, som jeg skal besøge eller invitere over. Jeg begynder så småt at få et liv udover arbejde, selvom det er lige en tand for tidligt for mit overskud.

Jeg har fået en firmamobil, som jeg før har nævnt. Til den har jeg hæklet et cover/omslag i blåt garn, fordi jeg ikke ville have, at den blev ridset eller går i stykker, hvis jeg nu skulle tabe den. Da jeg så sidder på en opgave og efter tolkningen rejser mig for at pakke sammen, kan jeg pludselig ikke finde den! Den er altid, altid, altid i højre jakkelomme, og da den ikke var der, var jeg selvfølgelig overbevist om, at jeg havde tabt den. Til allersidst fik jeg dog øje på den under min stol, og da jeg peger på den, udbryder min co-tolk (tolken som arbejder på samme opgave, hvis der er brug for to tolke): "Nææh, den har forklædt sig som sok!" Det syntes jeg faktisk var lidt sjovt.
Men til selvsamme opgave fik jeg supervision - altså bare i bund og grund observation med formål at give feedback. I løbet af min anden arbejdsuge fik jeg et opkald fra hende, som har ansvar for supervision og for at sørge for, at vi får det et par gange om året. Der er flere forskellige typer supervision, bl.a. til skrivetolkning, til tegnsprogstolkning, kollegial supervision, en type hvor man bare optager sin tolkning og lader supervisoren se det bagefter mm. Men alle har tilfælles, at det er styrkebaseret. Vi vælger selv to typer supervision, hvor en af mine valg var til skrivetolkning, som er det, jeg primært beskæftiger mig med, og jeg blev anbefalet at vente med at få det til efter nogle måneder, sådan at jeg kunne føle mig mere hjemme i tolkerollen og bare være mere inde i rutinen. Så fik jeg en email en uge før, at en af de timelønnede fra firmaet også er ansvarlig for skrivetolkesupervision, og hun ville komme onsdag d. 22. marts ud på min opgave for at supervisere. Det blev jeg lidt overrasket over, for jeg havde jo forventet, at der ville gå nogle måneder. Tilmed kiggede jeg på mit skema, og det passede jo selvfølgelig med, at jeg den dag var ude på min sværeste opgave. Det er en opgave, jeg er ude på en gang om ugen, og det er en bacheloruddannelse med et meget specifikt fokus. Læreren taler hurtigt, og der er mange informationer på kort tid fyldt med fagord, udtryk og begreber gennem hele dagen, så der er 100% koncentration og tempo hele dagen. Det er bare typisk, at det lige skulle være her, min supervisor kom ud.
Så finder jeg ud af, at min supervisor er min gamle chef fra DR! Det var bare virkelig fedt! Det betyder selvfølgelig, at hun kender mig og har andre forventninger, end hvis hun aldrig havde mødt mig før, men det skabte også en tryghed for mig. Det kan være ret intimiderende at skulle have en fremmed ud på arbejde og vurdere, hvad man laver, især når jeg stadig er så ny - også selvom det er styrkebaseret, altså primært positivt. Jeg tolkede selvfølgelig med en ekstra tand fokus og pressede mig selv, og jeg så ud af øjenkrogen, at hun tog rigtig mange notater - hun endte med mindst 7 sider! Jeg og min co-tolk knoklede os igennem tre timer på højt niveau med en kort pause midt i, og til sidst fik vi så en frokostpause, hvor min supervisor og jeg aftalte, at vi gennemgik feedback, mens vi spiste i stedet for at mødes om to uger og snakke om en tolkning, vi ikke ville kunne huske alligevel på det tidspunkt.
Det var bare en kanon god oplevelse! Hun startede ud med at sige, at hun syntes, jeg gjorde det pissegodt, hvorefter hun gennemgik alle sine notater. Hun var begejstret for mit layout, mit skrivetempo, og generelt set med meget få undtagelser fik jeg alt det sagte skrevet. Hun sagde også, at hvis hun havde noget konstruktivt kritik (selvom det ikke var meningen), ville hun også sige det, men hun havde faktisk ikke noget! Jeg fik også komplimenter for min opmærksomhed, da min co-tolk skrev, fordi jeg ikke skrev på mobilen men holdt øje med tavlen, læreren og den døve bruger. Min co-tolk (en tolk fra et andet firma) sad derinde, mens jeg fik feedback, og efter min supervisor gik, indrømmede min co-tolk, at hun faktisk havde siddet smånervøs gennem hele opgaven, fordi min supervisor er kendt for at være en ekstremt dygtig skrivetolk, og hun arbejder stadig på fuldtid for DR. Men det var bare sådan en god oplevelse! Hun svineroste mig for mit arbejde, og det giver bare så meget rygrad på jobbet. Jeg ville bare gerne dele det, fordi jeg stadig er virkelig glad over det!

Ellers sker der bare de små, sjove ting. Garden marcherede gennem strøget den anden dag og spillede trommer, fløjter osv. Det så rigtig hyggeligt ud. Jeg fik kun et glimt af det, fordi jeg var på vej ind i bussen. Den 23. marts var der forskellige flag på busserne, hvilket jeg slog op på google, og det viste sig, at busserne flager på Nordens Dag for at fejre underskrivelsen af Helsingforsaftalen. Der sker hele tiden de der små finurlige ting i København.
Jeg håber, I har det godt allesammen! Rigtig god weekend!