Så er det vidst på tide at skrive endnu en opdatering. Jeg har nu overlevet min første måned som tegnsprogs- og skrivetolk, og det er en helt vild oplevelse! Mit syn på, hvad rigtigt tolkearbejde og den egentlige tolkerolle faktisk er, er blevet formet og ændret, og selvfølgelig passer mange af de ting, jeg troede, inden jeg begyndte at arbejde - også fordi at jeg har været i flere praktikforløb, hvor jeg på mere stilfærdige måder blev kastet ud i det og fik indtryk derfra. Men andre ting har virkelig ændret sig, siden jeg kom på egen hånd!
Jeg vidste i forvejen, at mit skema kom til at se meget forskelligt ud fra uge til uge - vi kan få faste opgaver, men de kan ligge på forskellige tidspunkter. Jeg har f.eks. tre primære opgaver, som jeg tolker på, men nogle uger har jeg Opgave A mandag, tirsdag, torsdag og fredag formiddag, Opgave B onsdag hele dagen, og Opgave C mandag aften. En anden uge kan jeg have Opgave A tirsdag og torsdag hele dagen. Opgave B mandag hele dagen, og Opgave C tirsdag aften, torsdag aften og lørdag eftermiddag. Ofte får vi beskeder fra administrationen, om vi kan tage ekstra opgaver, altså spontantolkninger, hvis vi har fri en periode eller i weekenden, og vi tager imod så vidt det er muligt. Jeg har stadig følelsen af, at jeg kaster mig ud i hver opgave, for selvom jeg er bekendt med opgaverne, er situationerne stadig nye og udfordrende. Og jeg har haft rygende travlt!
Jeg føler også, at mit samvær med mine kolleger ikke kunne blive bedre! Det er en kæmpe fornøjelse at have kolleger, jeg har det så godt med, og det er virkelig altafgørende, at jeg har nogen at snakke med, hvis en opgave er gået knap så godt, der kommer et dilemma, eller hvis man bliver i tvivl om noget. Jeg føler mig ikke helt integreret på kontoret endnu, selvom jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at hænge ud der i mine mellemtimer osv. Der er et par af de andre tolke, jeg kommer godt ud af det med, men primært har jeg kontakt med mine kolleger i mit firma.
Der er ikke sket så meget ud over arbejde for mig - jeg skal være ude af lejligheden hveranden weekend, grundet min lejlighed er en pendlerlejlighed, så de to weekender indtil videre har jeg været i Jylland og gør min gamle lejlighed rent. Jeg havde jo to uger fra min ansættelse til første arbejdsdag, så jeg havde slet ikke tid til andet end at finde en lejlighed og pakke mine mest nødvendige ting at tage med. De weekender jeg ikke har været i Jylland, har jeg enten arbejdet om lørdagen eller været på opdagelse i København. Jeg har selvfølgelig været i kirke om søndagen og slappet af de eftermiddage. Så går tiden altså rigtig hurtigt!
Der går heller ikke så lang tid til påsken - da kan jeg se frem til endnu en tur til Jylland i længere tid, hvor jeg skal tilbringe noget tid med min mormor og min far bl.a. Jeg glæder mig rigtig meget til ligesom at komme lidt væk og få bearbejdet mine oplevelser og indtryk, og selvfølgelig se min familie igen! Det bliver bare generelt godt!
Lige i øjeblikket venter jeg på kontoret siden min opgave sluttede i eftermiddags til vi har personalemøde. Senere lægger jeg et kort oplæg op om sidste lørdag, hvor jeg var turist med min gamle klassekammerat Sarah. Vi tog en masse billeder, som jeg synes, I også skal have fornøjelsen af, men det tager noget tid at hente billederne fra min iPad og lægge dem op på bloggen. Det skal dog nok blive gjort! Jeg skal også nok snart lægge et mere interessant indlæg op!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar