En mola graviditet

 Dette og det næste udlæg har jeg skrevet, da det skete, men jeg ventede med at udgive dem, fordi jeg ikke ville risikere, at noget familie på begge sider fandt ud af det gennem her. Nu udgiver jeg det godt et halvt år efter, da det er nok på afstand for os begge.

Lørdag 29.juni

Når nu statistikken er så høj for graviditeter, der går til, var jeg godt klar over, at jeg kunne komme ud for det. Når det nu skulle ske, er jeg nok meget glad for, at det var første graviditet, så jeg ikke havde et glad, lille første barn hjemme, som jeg skulle skåne for situationen og de mange følelser. Samtidig har jeg også en søster, som er indtil videre vellykket gravid med andet barn, og hun er rædselsslagen for at miste det, ligesom hun også var for at miste sin første graviditet. Jeg tager gerne én for holdet for at opfylde statistikken, så hun ikke skal igennem det. Jeg var ikke så bange for at miste, som hun har været. 

Jeg var til akutscanning på Hvidovre Hospital i går efter arbejde. Lige den dag (som i øvrigt var min sidste arbejdsdag hos mit nuværende firma, inden jeg bliver ansat i søsterfirmaet efter sommerferien), var jeg så enormt heldig at have en kort dag med tidlig fri, så det kunne lade sig gøre at være fleksibel med scanningstider. Jeg mødte kun søde mennesker hele processen igennem. Jeg blev hentet ind til tiden, og der var en kort samtale om årsagen til mit besøg, om jeg havde symptomer, blødning osv. Jeg er begyndt at få lidt kvalme om morgenen nogle dage, men det er kommet for nyligt, og jeg har ikke oplevet blødning overhovedet siden min menstruation for snart to måneder siden. Jeg fortalte også, at min eneste frygt faktisk var, at det var en graviditet uden for livmoderen. Hvis jeg skal have en abort, virker den medicinske mere tiltalende for mig, fordi den virker både mindre invasiv, og fordi vi kan gøre det hjemme. Den kirurgiske abort foregår under fuld narkose, og så suger de livmoderen tom. Jeg har været under narkose flere gange og er ikke bange for det, men det er bare tanken om den slags abort, jeg ikke er så tryg ved. 

Så kom jeg op på briksen og ringede til Mathias, så han kunne være med. Han er stadig i prøvetidsperioden på sit nye arbejde i Roskilde, så vi syntes ikke, han skulle tage fri. Lægen scannede mig vaginalt og snakkede meget lægesprog til den anden læge/sygeplejerske i rummet, og så kaldte de en overlæge ind for at snakke om det. Jeg forstod kun ordene biopsi og patologisk graviditet, hvilket ikke lover helt godt. Efter jeg fik bukser på igen, fortalte lægen mig så, at jeg har det, der hedder en mola-graviditet, som hun selv aldrig har set før i virkeligheden. Kun 80-90 kvinder får det om året i Danmark, og det er en vækst uden foster, der vokser i livmoderen, og kroppen opfører sig som om, den er gravid. Da de skal være helt sikker på, at alt bliver fjernet, skal jeg have en kirurgisk abort. De fandt en tid til mig allerede på mandag, og det vil blive en overlæge, der udfører indgrebet. De fortalte en masse ting om faste og andre forberedelser, men jeg fik det faktisk dårligt, så nogle ting har ikke helt sat sig fast, men de har givet mig alle de relevante papirer, som jeg kan læse over weekenden. Lægen sagde også, at en mola ikke forhindrer eller komplicerer fremtidige graviditeter, så jeg skal ikke være bange for min fertilitet fremover. 

Jeg blev sendt videre til en anæstesilæge og til sidst blodprøver. Anæstesilægen var en frisk mand i 30erne, som, både fordi vi snakkede om andre ting, og fordi han var så nede på jorden, fik beroliget mig lidt. Vi snakkede bare om, hvorvidt jeg havde været under narkose før, om jeg har allergi over for noget, og hvilken medicin jeg tager nu. Jeg skulle vise, hvor meget jeg kunne bevæge munden og tungen, og generelt virkede det meget stille og roligt. Han var bare rigtig venlig og frisk. 

Til sidst skulle jeg havde blodprøver, og det gik ret hurtigt. Det var en kvinde på min alder, der tog mine prøver, og hun var enormt sød. Her nåede jeg bare et punkt, hvor jeg ikke kunne rumme mere, så da hun smalltalkede, kunne jeg ikke tage mere information, og jeg blev ked af det over hele situationen. Hun gav mig et kram og var bare rigtig sød og ønskede mig held og lykke, og så tog jeg hjem. Jeg vil overordnet give 10 ud af 10 stjerner for helhedsoplevelsen på Hvidovre. Selvom det var en dårlig årsag til at være der, synes jeg bare, alle var enormt søde og dygtige. 

Jeg har ikke læst nogen af papirerne endnu, for jeg er ikke helt klar til at tage stilling til noget eller tænke for meget over, hvad jeg skal på mandag. Vi tilbringer weekenden hos min svigerfar, både fordi Mathias gerne vil gøre campingvognen klar til vores sommerferie næste søndag, for at få lidt fred fra byen, og så fordi der er Åbent Hus i vores lejlighed i morgen. Vi er blevet ret glade for, at vi har overladt det hele til en ejendomsmægler, så de kan sørge for det hele, og hvis/når der kommer flere fremvisninger, smutter vi ofte ud af byen i weekenderne og har i øvrigt snart sommerferie, hvor vi tager halvanden uge til Jylland i campingvogn. Så kan vi have ro i maven over, at vi ikke behøver tage hjem, hver gang nogen vil se lejligheden, og ejendomsmægleren har kontor 30 meter fra vores hoveddør, så det er nemt at aflevere nøglerne. 

Nu skal jeg bare slappe af og læse papirerne, når jeg kan rumme det.