Dette og de næste par udlæg har jeg skrevet, da det skete, men jeg ventede med at udgive dem, fordi jeg ikke ville risikere, at noget familie på begge sider fandt ud af det gennem her. Nu udgiver jeg det godt et halvt år efter, da det er nok på afstand for os begge.
Det er ganske nyt for os begge to, men i går den 6. juni 2024 fik jeg to svage positive graviditetstests. Alle steder, jeg har læst, siger, at en svag positiv stadig er positiv, da testen reagerer på hormonet hCG i min urin, og en lille mængde er stadig en mængde. Jeg tager en test igen i dag den 7., og hvis vi har behov igen, tager jeg en test igen senere. Mathias har svært ved helt at forstå det, og ærligt er det også totalt surrealistisk for mig. Vi har mest snakket om børn på et abstrakt niveau, men på Mathias' mormors fødselsdag den 31. marts stoppede jeg med minipiller. Vores beslutning var, at hvis noget skete, ville det ske, men vi ville ikke gå målrettet efter min ægløsning. Jeg ville dog stadig tracke min ægløsning for at følge med, for jeg har læst en del om, at når man stopper på hormonel prævention, kan kroppen bruge op til mange måneder på at vende tilbage til sin naturlige cyklus.
Jeg fik min første menstruation efter 5 uger (mandag den 6. maj), som varede i 5 dage (kortere end mine menstruationer før minipillerne), og i de 5 uger nåede jeg ikke at detektere en ægløsning. Min ægløsning skulle i følge testene være faldet den 23. maj, og vi hyggede dagen før og dagen efter. Jeg tænker den 22. maj var udslaget, for værterne på podcasten Fødselskanalen siger, at man har mest sandsynlighed for at blive gravid to dage før og en dag efter.
Så mere eller mindre med vilje er vi jo blevet gravide i første "forsøg", eller første sporbare cyklus. Det synes jeg er lidt vildt, for vi er begge fyldt 31 år, og jeg havde lidt forestillet mig, at det ville tage et stykke tid. Det sjove er, at Marlene og James i mandags ringede for at fortælle, at de er gravid med deres andet barn, og at de har termin omkring den 3. februar. Hvis man går efter den første dag i min sidste menstruation, kan jeg regne mig frem til, at vi har termin omkring den 10. februar. Det bliver et travlt vinterhalvår med fødselsdage! Jeg har selv fødselsdag i december, i januar har min mor, mormor, svigermorfar, svigeronkel og svigermor fødselsdag, og i februar har min svigerfar, Mathias, Marlene og min papsøster Anja fødselsdag. Til det kan vi tilføje vores og Marlenes kommende barn. Hvis Marlene dog skal have kejsersnit igen, som hun fik med Julie, plejer de at ville udføre kejsersnittet en uges tid før termin, og for mig er det jo første graviditet, så det kan meget vel gå over tid, før jeg føder - hvilket jeg overvejende vil gøre naturligt.
Der kommer til at blive mange ting, vi skal tage stilling til - om vi vil have tidligere scanninger end tilbudt af det offentlige, om vi vil have kønnet at vide, om vi vil have barnet på hospitalet eller hjemme osv. Vi står også midt i huskøb og venter kun på at få solgt vores andelslejlighed, som desværre viser sig mere besværligt end først antaget. Vi regner med, at vi sidder i vores nye hus inden vinter, og så skal vi jo også beslutte, om vi skal have barnet på Roskilde eller Holbæk sygehus, som begge er tæt på.
11. juni:
Nu er der gået nogle dage, hvor vi har kunnet summe lidt over vores lille nyhed. Vi synes begge, det er svært at helt forstå, at vi sandsynligvis bliver forældre om 8 mdr., men delvist er det også fordi, vi er klar over, at omtrent hver 4./5. graviditet går i vasken inden for de første tre måneder. Jeg tror også, det bliver nemmere at forholde sig til, når vi har scanningsbilleder, eller når jeg render rundt med en bule på maven.
Hen over weekenden tog jeg to ekstra tests, som begge viste positiv, og især den sidste søndag eftermiddag var den slags tydelige streg, hvor man bare slet ikke er i tvivl om, at noget er derinde. Udover at min menstruation er udebleven, har jeg ikke så mange symptomer endnu, og hvis jeg ikke havde taget en positiv test, ville det måske ikke have faldet mig ind, at jeg var gravid, så jeg er glad for, at jeg var opmærksom. Jeg har hovedpine og halsbrand i perioder, og mine bryster er meget ømme, men jeg har hverken kvalme eller sanseforstærkning, hvilket jeg kun vil være glad for, hvis det udebliver, haha. Jeg kan også mærke træthed, men det er ikke på et overvældende niveau, og jeg ville ikke have tænkt over, at det var på grund af graviditet, hvis ikke jeg vidste det i forvejen.
Siden sidste år begyndte Mathias og jeg at tage multivitamintabletter og andre tilskud, både fordi det ville gavne os selv, men også for at fylde mine depoter op, så når jeg engang ville blive gravid, så startede vi ikke med et underskud af visse vitaminer. Jeg så dog i går, som var 5+0, altså 5. fulde uge og begyndelsen af 6. uge, at der ikke var nok folsyre og kalk i vores multivitaminer - og der var faktisk lidt rigeligt af vitamin A, som ikke er så godt at få for meget af - så jeg bestilte nogle vitaminpiller målrettet graviditet med alle de rigtige mængder af de rigtige vitaminer. De hedder VitaCare Mama Gravid og pr. dag indeholder 1 multivitamin/mineral, 1 tablet calcium/magnesium og 2 kapsler omega-3. Jeg fandt først ud af, efter jeg bestilte dem, at de kun indeholder til 30 dage, hvor jeg faktisk troede, det var til 4 mdr., fordi der stod 120 stk., men når der er 4 tabletter om dagen, giver det rigtigt nok til 30 dage. Det var lidt mange penge for kun en måneds vitaminer, men jeg tager det som den perfekte næring til Mini, og så må vi finde ud af, om vi fortsætter med en ny pakke efter de 30 dage eller finder et alternativ.
Udover vitaminer tænker jeg faktisk meget mere over, hvad jeg spiser. Det har ikke været svært at gå kold tyrker på alkohol, og mit sukkerindtag er også faldet betydeligt. Jeg har undersøgt, hvad jeg må spise, ikke må spise, og hvad jeg må indtage i begrænsede mængder, og jeg kan mærke, at jeg automatisk vælger sunde madvarer at putte i munden nu frem for kalorieholdige måltider. Jeg og Mathias snakkede i går om, at vi skal spise mere fisk, broccoli, bælgfrugter og fuldkorn, og at avocado faktisk skulle være en supermad til Mini. Vi kan godt lide avocado, men det er ikke noget, vi har spist meget af, så det bliver noget, vi vil prioritere at have hjemme nu.
Ellers har vi lært, at Mini nu ved 5+0 er 2mm, så på størrelse med et riskorn. Den har et hjerte med to kamre, som allerede slår, selvom det ikke kan registreres ved en scanning. Dens rygmarv begynder at tage form, da neuralrøret begynder at lukke sig, og hoved og hale og små arm- og ben-dutter er ved at forme sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar