Værtsforældre på ferie og Washington DC

Puh ha, jeg prøver at komme i tanke om alle de ting, jeg har lavet. Jeg har haft sindssygt travlt de sidste par uger.
Jeg kan starte med at fortælle, at Henning, Valerie, ungerne og Hennings mor Vivian tager til Washington DC fra i morgen aften efter Viviannas gymnastik, og så kommer de først hjem mandag aften. Jeg har virkelig mange planer i weekenden, og jeg tror desuden ikke, der ville være plads til mig i bilen, så vi blev enige om, at jeg bare kunne blive hjemme. Jeg ser virkelig frem til en hel fri weekend!
Fredag aften tager jeg hjem til Ricardo, hvor vi igen skal ud at svømme i poolen, som hører til hans lejlighedskompleks. Jeg vil 100% udnytte, at jeg ikke skal op tidligt lørdag, så det bliver nok sent.
Lørdag fra middag holder min Bible Study gruppe et Pool Party med barbecue, og vi reserverer poolen i Jessica og Adams lejlighedskompleks. Jeg overnatter nok hos dem, hvor jeg har lovet at lave dansk mad til dem. Jessica glæder sig helt vildt - Adam er lidt skeptisk, fordi han ikke er så frisk til nye ting, men jeg håber, jeg finder noget, han kan lide.
Søndag har vi et Au Pair møde, hvor vi tager i Botanisk Have og medbringer mad fra vores land. Jeg håber, at jeg kan være sammen med Ricardo igen bagefter.

Valerie og Henning tog til den Dominikanske Republik (i Caribien) fra torsdag til mandag aften. De tog afsted kl. 2 om morgenen og kom hjem samme tid mandag - som jo så var tirsdag morgen. Vivian kom tirsdag med formålet at hjælpe mig, for jeg kunne jo ikke have ansvaret for alle unger hele tiden. Jeg skal nok skrive snart mere detaljeret, hvad vi lavede, men de var ikke så slemme, som de kunne have været. De var for det meste rigtig søde, og Svend savnede ikke nogen af dem i løbet af dagen. Det var først, når han vågnede om natten, at han begyndte at græde. Men det var alligevel udmattende, for jeg ville ikke have, at Vivian følte, jeg udnyttede hende, så jeg havde ikke megen fritid - det blev først, når ungerne gik i seng, eller hvis jeg gik ud. Fredag tog jeg ud til ham, efter Vivian og ungerne gik i seng kl. 9. Vi så en ret grusom film med titlen The last king of Scotland, og vi endte med at..lege sugemaller. Jeg kom hjem rimelig sent, og jeg fik nok ikke mere end 5 timer søvn, før jeg skulle op og tage pigerne til svømning. Jeg lavede kartoffel-porre tærte og æbletærte med pigerne efter svømning, og jeg fik lov til at smutte ud til Ricardo igen ved 16 tiden. Det var meningen, vi skulle ud at købe ind, så jeg kunne lave stegeso-kylling til aftensmad, men han faldt i søvn og vågnede først, da jeg kom og bankede på, så vi endte med at spise på IHOP (International House of Pancakes), inden vi tog hjem til ham igen. Vi så filmen Limitless med Bradley Cooper i hovedrollen, og jeg var lidt cranky, men det skal jeg nok også komme ind på, når jeg får mere tid. Jeg kom også rigtig sent hjem der. Søndag skulle jeg tage ungerne i kirke, så jeg kørte os derud for at møde kl. 10, og jeg blev der og læste (jeg gik ikke ind der, jeg normalt er, når jeg er med familien i kirke), indtil de fik fri kl. 12. Jeg tog i kirke i Berean om aftenen, hvilket var rart, bare for at komme væk et par timer..

Jeg skal nok skrive mere detaljeret snart!
Jeg håber, I alle har det godt derhjemme!

Feriekaos og dates

Jeg fik udgivet sidste indlæg for bare et par minutter siden, da den var gemt som kladde. Jeg har blogger materiale nok samlet hen over de sidste to uger til at skrive en bog, så jeg vil i stedet være doven og sige, at jeg har haft travlt, og der er sket en masse.
Det mest spændende er nok, at jeg har fået et rigtig godt forhold til en haitiansk fyr ved navn Ricardo. Vi har været på to dates indtil videre; første date var lidt akavet. Lørdag aften. Vi skulle have mødtes ved 16 tiden ved Lake Rim, men som jeg fandt ud af, var han faldet i søvn, så han kom to timer for sent. Jeg var imidlertid taget til søen før tid for at nyde stilheden og lytte til en lydbog, men jeg endte jo med at stege i sydens sol, blev døs, og da han endelig kom, tog det et godt stykke tid, før min hjerne begyndte at virke igen, så jeg kunne føre en ordentlig samtale. Vi blev der en times tid, hvor vi sad ude på en fiskerbro og snakkede om kulturforskelle og interesser. Han er som sagt haitiansk, men han er født og opvokset i New Jersey (han har dog ikke deres accent - han snakker som de fleste sorte mennesker gør). Så tog vi på seafood restaurant, hvor vi virkelig kom godt ud af det med hinanden. Jeg følte mig rigtig godt tilpas i hans selskab, så jeg slappede helt af og sad i skrædderstilling på min plads - hvilket en af tjenerne kom og kommenterede på, hun var lidt misundelig på, at jeg kunne. Bagefter tog vi tilbage til søen, hvor han parkerede med bagagerummet ud mod søen (han har en jeep-agtig bil), åbnede bagtil og lagde bagsæderne ned, og så lagde vi os ved siden af hinanden for at nyde udsigten og snakke videre. Jeg vil ikke gå i detaljer, for så bliver jeg aldrig færdig, men han begyndte at fryse, og vi endte med at ligge og putte. Da vi kørte tilbage til min bil (for vi skulle alligevel samme vej, så vi blev enige om at tage hans bil) og sagde farvel, krammede vi bare. Jeg var ikke klar til mere. Jeg var først hjemme lidt over halv to om natten, og jeg var lidt chokeret, men det havde bare været så hyggeligt!
Fredag i sidste uge snakkede vi lidt om, om vi skulle lave mad sammen og se en sportskamp, for han elsker at se basketball på tv. Der var dog ikke tid til at købe ind (han har bogstavelig talt INTET i sit køleskab), så da jeg kørte over til ham efter Viviannas gymnastik, var aftalen at tage ud og svømme i poolen, som hører hans lejlighedskompleks til. Der var dog en stor gruppe sorte mennesker dernede, og selvom jeg absolut ikke er racist eller har noget imod dem, ville jeg alligevel føle det mærkeligt at være den eneste hvide blandt dem. Det har jeg aldrig prøvet før. Vi besluttede så at se filmen The Last King of Scotland (Den skal I holde jer fra, den er afskyelig!), indtil vi kunne komme derned. Klokken var over elleve, da vi endelig spottede en øde pool, så vi skyndte os at gøre os klar og rende derned. Han havde tidligere indrømmet, at han ikke kan svømme, så en del af vores tid gik med at prøve at lære ham det. Jeg viste ham i hvert fald hvordan, og han øvede, og vi skiftedes også til at sidde på hinandens ryg, mens den anden enten gik eller svømmede rundt. Der var en jacuzzi ved siden af den store pool (som var overraskende lun i forhold til dansk vand), som vi også sad lidt i, men når jeg dukkede hovedet under, føltes det, som om jeg havde sniffet chili og gnubbet tungen mod samme, så jeg skiftedes til at vænne mig til det varme vand og springe i det 'kolde'. Omkring 1 om natten havde han fået nok af vand og ville op, så vi gik tilbage til hans lejlighed og tog et bad (hver for sig naturligvis). Vi hørte haitiansk (kreolsk) musik og hyggede (i form af snak og kram), endnu en times tid, inden jeg slæbte mig selv ud lidt over to. Han fulgte mig ned til min bil, vi krammede og holdt om hinanden virkelig længe, for jeg vidste, at når jeg gav slip, ville der følge et kys, og jeg hyperventilerede næsten ved tanken. Det er ikke hver dag, man kysser en sort person! Hvad hvis jeg ikke kunne lide det? Det ville være super akavet! Men jeg fik endelig taget mig sammen, og det var ganske rart. Noget jeg skal vænne mig til (og nu efter et stykke tid kan jeg rigtig godt lide, hvor forskelligt det er). Jeg kom sikkert hjem, og efter min aftenrutine med at rense hud og børste tænder, kom jeg først i seng kl. 3. Den følgende dag var hård, men det var virkelig det værd.

Ricardo og jeg har kun set hinanden privat en gang om ugen, men vi har skrevet sammen over facebook hver eneste dag uden undtagelse, siden vores første date. Vores kemi er fantastisk. Jeg kan fortælle ham hvad som helst, og jeg lærer noget nyt hver gang, jeg snakker med ham - om det så er om mig selv, det virkelige liv (for jeg ved godt at jeg lever med ungdommens syn, som sandsynligvis er lidt naivt) eller ham og hans kultur. Jeg har også mistet min neutralitet til sorte mennesker. Før kunne jeg blive lidt nervøs, hvis jeg så grupper af dem snakke, og jeg ville gå i store buer om dem, men nu.. tja, det føles bare mere naturligt. Jeg kan også sagtens se mig selv blive gift med en sort fyr en dag. Jeg kan godt lide at se farvekontrasten, når Ricardo stryger mig over armen eller holder min hånd.
Han er den, jeg bliver mest ked af at rejse fra, når den tid kommer.
Vi skal være sammen igen lørdag fra senere eftermiddag og indtil jeg kan tage mig sammen til at køre hjem igen. Denne gang skal vi lave mad sammen (nok stegeso-kylling) og måske se en film bagefter eller gå en tur. Planer kan selvfølgelig ændres, men jeg er sikker på, vi nok skal hygge os!

Jeg håber, I alle har det rigtig godt!

Sidste skoleuge gået

Sidste skoledag:
Kl. 8.30 havde 1.-6. klasse en Award Ceremony, hvor de fik uddelt Bulldog Awards (skolens maskot er en bulldog - det er en award for kampånd (med lektier) og forbedring i karakterer), Service Award (venlighed, lydighed osv) og priser for bedste og andenbedste karaktergennemsnit i klassen. Vivianna er nu færdig med 2. klasse, så hendes klasse var der jo også, og det var hende, jeg, Valerie, Henning og Svend kom for at se - hun fik bare ikke noget. Det undrer mig ikke, men det er bare træls, når jeg stod ekstra tidligt op for det. Hun fik dog med sine karakterer en award for udelukkende A's og B's (karakterer) og for at være den anden bedste i spansk.
Jeg tog et hurtigt smut i Walmart med Vivianna, som insisterede på at køre hjem med mig. Valerie og Henning kørte hen på skolen (Award Ceremonien var holdt i kirken) for at vente på, at Charlotte blev færdig med skole. Hun havde ikke så lang tid igen.
Jeg slappede lidt af på mit værelse, inden Henning kørte Valerie på arbejde, hvorefter han tog direkte på arbejde selv. Jeg spillede med ungerne (nabodrengen Evan har været sammen med os hele dagen) med en basketball, inden de begyndte at kede sig, og så trak jeg mit es; jeg havde købt de store farvede kridt til at tegne på vejene med! Det var en kæmpe succes, og jeg tror, vi brugte 1½ time på at dekorere indkørslen. Ikke nok med at indkørslen blev flot og farverig; Svend tegnede også lidt på mine ben. Det var virkelig hyggeligt, og da det så blev kedeligt, og mine kridt var slidt ned til minimal størrelse, gik vi om i baghaven for at lege med bolde og på gyngestativet. Henning kom hjem lige i tid til at tage Vivianna til gymnastik, og kort tid efter ville Charlotte, Svend og Evan op og se en film på ungernes værelse. Lidt i syv var jeg ragende sulten, så jeg lavede pandekager med citronsaft (de blev faktisk rigtig gode, selv Evan som ALDRIG spiser noget af vores mad, spiste en hel pandekage), og umiddelbart efter kom Evans mor Olivia og sagde, at hun havde besøg af en familie med to yngre børn, som gerne ville lege, så Charlotte og Evan var i deres baghave resten af aftenen. Svend er meget krævende i øjeblikket. Han vil ikke dele, nægter at sige undskyld, og når han ikke får sin vilje, græder han helt hysterisk, indtil man enten får ham distraheret eller en forælder kommer hjem (hvis han græder over at faren eller moren er taget afsted for at købe ind eller udenfor for at slå græsset eller noget). Jeg kan virkelig mærke min tålmodighed blive slidt på - og så andre gange overrasker jeg mig selv med at være umenneskeligt blid og rolig. Det er ret underligt. Ikke at jeg går amok på noget af dem, men jeg kan mærke, at jeg i løbet af de sidste 5 måneder har fået en kant, jeg ikke havde før. Jeg havde svært ved at sige nej før, men nu kan jeg sige det, uden det rører mig det mindste, og jeg kan finde min skarpe tone frem på et splitsekund. Jeg har ofte hørt og læst, at det her arbejde kan forandre og udvikle en, men det overrasker mig, at det er sket så drastisk, at jeg selv har bemærket det.

Legen Kindhest?

Som jeg før har nævnt, er Adam meget interesseret i danske udtryk og ordsprog, så når jeg har tænkt over noget, har jeg skrevet det ned, og jeg havde en lille liste her til aften, som jeg nu fremlagde for ham. Listen bestod af: 'løse håndled' (bøsse), 'at fatte brik' (ikke forstå noget), 'andre boller på suppen', 'tage benene på nakken', 'få en overhaling' (blive skældt ud), 'kindhest' (lussing), 'luk røven', og så fik jeg fortalt, at deres kælenavn Pat til Patrick betyder pat. Vi har fået en ny i gruppen ved navn Patrick, og de kalder ham netop Pat. Da jeg så fortalte Adam det, spruttede han af grin og ville fortælle det til omhandlende person. Det ville jeg ikke høre tale om, men han fortalte det alligevel, mens jeg snakkede med Christine og Kirsten, og så måtte jeg have hele historien ud.
Adam favoriserede ordet kindhest (og syntes, at oversættelsen var virkelig spøjs), og bare fra det ord, og betydningen af det, fik han lavet en helt ny leg. Det går åbenbart ud på, at man tilfældigt udbryder "Kindhest!" og så giver en person en lussing. Det minder lidt om hans militærlege, ikke? Han styrtede op til Jared, Patrick og en fyr ved navn Frederick for at fortælle dem om legen. Jeg kunne se, hvordan de fjollede rundt med legen, hvordan de ville sænke hånden helt ned til knæhøjde og så give en ordentlig lussing til en imaginær person foran dem. Eller komme bagfra og lade som om de slog hinanden. Men sådan skulle legen altså ikke være. Jeg fik selv givet nogle bløde lussinger til Justin, Jared og Adam, altid på tidspunkter, de ikke forventede det. Det fortsatte helt til vi gik udenfor for at tage hjem.
Jeg er desuden begyndt at tegne et af billederne fra Jessicas og Adams bryllup, og da jeg viste Jessica noget andet, jeg lavede, fik hun et glimt af bryllupsbilledet, og hun var helt vild med det. Så spurgte hun, om jeg kunne lave oliemalerier og forklarede, hvordan hun havde en ide om to specielle billeder, hun godt kunne tænke sig at få lavet som maleri. Vi kommer nok til at snakke mere om det.
Aftenens bible study var ledt af Mr. Hawk, som normalt underviser til Sunday School på Berean, men Adam havde fået ham til at komme. Det var faktisk rigtig godt, han fik os til at deltage og rent faktisk komme med svar. Ikke som en quiz, men mere som en gruppesamtale.

Vejret her er lidt underligt. I Danmark kan man nogen gange forudsige vejret som kommer om et lille stykke tid; fx når det er lummert og tungt og insekterne flyver lavt, er der næsten altid torden på vej. Og bagefter klarer det altid op og luften er frisk og let igen. Ikke her. Det har godt nok regnet det meste af dagen, men der var en pause mellem 14 og 16, hvor der ikke var alt for fugtigt, og det var desuden lidt køligt. Så begyndte torden og lyn og regn igen, som fortsatte, indtil jeg tog til Bible Study ved halv syv tiden. Og for fanden, hvor var det lummert! Det overdøvede ligesom udluftningen/airconditionen, så det også var sådan indenfor, og da jeg kom ud til bilen, var der et lag tåge omkring hele bilen! En masse dug og tåge, som ikke engang forblev væk, da jeg brugte vinduesviskerne. Jeg skulle simpelthen holde dem i gang for at kunne se ud af forruden. Det er helt vildt.

Min solskoldning er ikke så slem mere! Heldigvis! Nu ligner jeg bare en solbader i ansigtet sådan sidst på sommeren, og intet af det gør så ondt, at jeg ikke kan røre det. Jeg behøver heller ikke tage smertestillende for at kunne sove mere. Mine ben og arme er blevet flot brune, så jeg mangler bare min mave og brystet til at skifte nuance, og så er alt godt igen!

Jeg håber, I alle har det godt!
Stort knus!

Wrightsville Beach og mountainbike uheld

Der er godt nok sket meget i denne uge! Der sker så meget, som stjæler min tid, at det føles som et helt andet liv, da jeg opholdte mig på mit værelse i Ulstrup flere uger i træk i efteråret.
Jeg fik ikke skrevet så mange notater i løbet af ugen, så der er ikke så meget, jeg kan huske... man kan så også sige, at hvis jeg ikke kan huske det, er det måske ikke så vigtigt.

Onsdag havde jeg en god dag med Svend. Vi satte det som et mål, at Svend skulle være pottetrænet inden juni, og han er virkelig ved at have fået sans for at holde sig og sige til. Det eneste, vi har svært ved, er at få ham til at lave stort på toilettet. Ingen af os - heller ikke forældrene - kan få ham til det. Men jeg håber, at det kommer snart.. Valerie var hjemme, da jeg kom hjem fra at hente pigerne fra skole, og Henning kom kort tid derefter. De tog så pigerne med på den mountainbike tur, de prøvede om søndagen, og de bad mig smide aftensmaden i ovnen (som Valerie gjorde klar, inden de tog afsted), hvis ikke de nåede hjem til halv seks. Missionærdrengene skulle over til middag kl. 18. Men til den tid var ingen af dem kommet. Jeg havde dækket bord og fået Svend til at sove (gik rundt med ham, hvor han sad på min arm og lænede op ad min skulder), og maden var klar, og tyve minutter senere var stadig ingen dukket op. Jeg tjekkede så min mobil, og der var en sms fra Valerie om, at Vivianna var væltet på cyklen og havde slået en tand ud, så de var taget til tandlægen med hende. De kom hjem lidt over en halv time senere, og jeg forventede en storflæbende pige blive båret ind af sin far, for hun er normalt meget pylret, men hun hoppede bare ud af bilen med blod ned af sin hvide trøje, gaze bag læben og grimme skrammer på armene og benene. Hun havde ingen tegn på tårer eller hysteri; hun gik bare hen til mig og åbnede munden, så jeg kunne se det klamme, blodige hul i overkæben. Det lignede bare, at hun endelig havde fået en rokketand ud. Og heldigvis var det bare en børnetand! Hun blev sendt op i badekarret for at rense sine sår, og jeg spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget, hvor jeg kunne gå op at snakke med hende. Der er større sandsynlighed for, at hun fortæller mig noget, og hun kunne måske være lidt i chok. Hun opførte sig helt normalt, hvilket jeg også syntes, var mærkeligt. Anyway, jeg satte mig på kanten af badekarret og hjalp hende med at rense sårene og sit hår. Vi snakkede rigtig hyggeligt sammen, hun fortalte mig spændt historien om sit fald, og vi aftalte at skrive et brev til tandfeen for at fortælle, hvor hun kunne finde tanden. Ikke en lyd gav hun, da jeg skrubbede hendes skrammer med en grov klud, for at få jorden ud af huden. Jeg endte med at komme sent til min Bible Study, hvilket dog ikke er noget problem. Jeg vil jo gerne være der for ungerne.

Torsdag morgen modtog jeg en email fra læreren til min Anatomi time, at jeg ikke havde gennemgået orientation og første lektions quiz for at virkelig blive optaget på kurset. Så da Henning kom hjem, skyndte jeg mig at logge på onlinelektionernes hjemmeside, så jeg kunne komme i gang. Der var en del sider, og jeg var rigtig træt, så det tog noget tid, og jeg gik i seng umiddelbart derefter.

Fredag gik jeg i gang med den første anatomi lektion. Jeg måtte tage det paragraf for paragraf, da jeg jo passede Svend imens, og han er meget aktiv i øjeblikket. Det er desuden rigtig meget information på meget lidt plads, så jeg skal rigtig koncentrere mig for at tage det hele ind. Pigerne havde fri 11.15, da Berean kirken havde et "ladies retreat" i weekenden. Jeg besluttede at tage dem til Mellow Mango med den betingelse, at de kunne holde kæft i bilen på vej derhen, fordi Svend var faldet i søvn, og jeg ville ikke have, han skulle vågne. De var alle rigtig begejstrede, og vi gik ind i et lidt separat rum, hvor der var tv med disney junior kanal på. Vi kom hjem ved 13 tiden, hvor jeg sendte dem op på deres legeværelse for at rydde op. Hvis jeg ikke har sagt det før, flyttede pigerne ind på legeværelset ved siden af mit, og alle deres legesager er nu på deres gamle soveværelse, og det lignede simpelthen et bombekrater derinde. De brugte lige knap to timer, for så skulle de lige lege lidt med tingene, så var den ene doven og den anden ville jo ikke arbejde mens den anden ikke gjorde, og omvendt.. og de elsker også at bringe ting over til mig og lege, at jeg fx er dronning og de er prinsesser, og så får vi alle kroner på, og de finder en tryllestav til mig og smykker og en taske (som alt sammen selvfølgelig lå på gulvet, men de ville hellere tage det hen til mig end faktisk stille det på plads). Jeg lavede toast på panden til sen frokost, og Henning kom hjem lige omkring da vi var færdige. Henning tog Vivianna direkte til tandlæge til et tjek, hvor jeg stadig havde halvanden time, inden jeg skulle tage Charlotte til gymnastik. Jeg havde kun et kapitel tilbage og så quizzen over den første lektion, som jeg gjorde i sengen på forældrenes værelse, mens Svend og Charlotte så en film derinde..og Charlotte var bare en pestilens.. hun var højlydt (som altid), dansede rundt i sengen, og da hun så prøvede at kysse mig på kinden (som hun ofte gerne gør), mistede jeg bare min selvkontrol og halvråbte, at hun skulle slappe af og lade mig være, mens jeg tager en quiz. Hun dæmpede sig en del derefter, og jeg havde det lidt skidt med at have mistet tålmodigheden på den måde, men jeg gjorde det færdigt og fik 100% rigtigt (amerikanere går efter procent med karakterer), og derefter kunne jeg nyde tiden med dem inden gymnastik. De var søde og stille i bilen, men vi kom alt for tidligt, så jeg skulle underholde dem et sted, der ingen underholdning var, i knap en halv time. Tiden sneglede afsted, men endelig havde jeg kun Svend, og jeg gav ham iPaden, jeg havde taget med til formålet, og så gik det lidt nemmere. Jeg var virkelig træt, da vi kom hjem, så jeg opholdt mig på værelset et par timer, indtil jeg gik ned i stuen og sluttede mig til familien, der så Sherlock Holmes. De snakkede lidt om at tage et sted hen lørdag, hvilket højst sandsynligt ville blive en strand, men det ville blive endeligt besluttet lørdag morgen.

Jeg stod op ved halv ti tiden og fik at vide af Henning, at vi ville tage til Wrightsville Beach i Wilmington om en times tid. Jeg blev virkelig spændt og fik gjort mig klar, pakket taske og spist morgenmad. Jeg droppede makeuppen, da jeg måske skulle i vandet, og i så fald ville jeg ikke ligne en panda. Vi kørte godt to timer med et par stop ved tankstationer til tissepauser og snacks (Henning købte corndogs til os allesammen lidt før vi ankom) og kom til Wilmington ved halv et tiden. På vejen så jeg en stor rovfugl (den svævede længe og ret tæt på), og ved samme tankstation som Henning købte vores corndogs, så jeg tre meget bekendte piger; det var Sihem, en pige fra Tyrkiet, og en ved navn Karry Oh.. og det var ret åbenlyst, at de skulle til stranden! Samtidig med Henning kom også to andre Au Pairs, Yolanda og en pige, jeg ikke har snakket med før.. jeg blev lidt fornærmet, for til Au Pair mødet bare for en uge siden, lovede Sihem mig at give informationer om turen, for jeg var inviteret med. Jeg kan selvfølgelig godt se, at der ikke var plads i bilen med alle fem piger, men hun kunne da i det mindste have sagt, at der ikke var plads! Omkring et kvarter efter kom vi til Wrightsville Beach, hvor vi parkerede i området og gik resten af vejen. Stranden var FYLDT, hvilket ikke er så underligt, men vi fandt snart et sted, hvor vi lagde vores ting. Pigerne smed hurtigt tøjet (havde badetøj under), jeg tog Svend på hoften, og så løb vi hen til vandet. Selve sandstranden var nok kun ti meter bred og meget stejl, så kom en lille fordybning, hvor de store bølger plaskede vand til, og de helt små børn rendte rundt der, så var der knap ti meter med vådt sand, hvor de unge strandløver og deres 90210 wannabe tøser spillede lækre, spillede op til hinanden og spillede bold. Vi rendte forbi dem og direkte ud i vandet, som ikke så så voldsomt ud fra sandskrænten, men de var skræmmende høje! et par skridt ude kom de gerne op til mine lår, og hvis jeg stod i vand til lårene, kunne de snildt komme over mit hoved! Vandet var endda så stærkt, at selv hvis jeg bare stod i vand til knæene, var det meget svært at stå stille og ikke blive revet med ud i vandet eller op på bredden. Der var endda en gang, hvor jeg faldt, og der blev jeg skubbet langt op på det våde sand af bølgen, og den efterfølgende bølge kom så hurtigt efter, at den rullede mig rundt på ryggen og så skubbede mig tilbage på måsen for så at skubbe mig længere op på det våde sand. Det lignede, at jeg havde skidt i shortsene, så meget sand havde jeg i dem - for ikke at tale om i min bh også! Jeg måtte så langt ud i vandet, så jeg kunne skylle det hele væk under vandoverfladen. Jeg og Henning skiftedes til at blive ved vores ting. Når jeg ville ud og bade (hvilket jeg gjorde næsten en time til at starte med og den sidste halve time, inden vi gik derfra), lå han på et håndklæde og solede, og ellers lå jeg og læste ved vores ting. Jeg havde taget solcreme både i ansigtet og på kroppen, så jeg bekymrede mig ikke over at være så længe i solen. Det endte med at være over to timer (som ikke føltes som så lang tid), og jeg nød det! Det var lige præcis varmt nok til at jeg kunne holde det ud, og der var en dejlig vind imens! Helt perfekt, Henning sagde, at der var omkring 85 grader (lige omkring 30 grader celsius). Ej, det var lækkert. Jeg havde et par meget korte, tynde shorts på og en tanktop over mit undertøj, som jeg både badede og solede i - og da jeg lå og læste, foldede jeg toppen helt op til brystet, så jeg rigtig kunne suge D-vitaminerne til mig! I kan tro, jeg bare hyggede mig! Der var generelt også rigtig god stemning hele dagen! Ungerne var lidt irriterende i bilen begge veje, men det havde jeg forudset. Ungerne legede rigtig meget i sandet, lavede sandslotte, skiftedes til at begrave mine fødder, mens jeg læste, og de rendte også rundt for at finde muslingeskaller at pynte det hele med. Svend var ikke så meget for at bade med os andre, naturligvis, pga de høje bølger. Når jeg var ude med pigerne, var de vilde med at sidde på min ryg eller skuldre, mens jeg svømmede, og jeg viste dem, hvordan man hopper eller flyder for at undgå at blive overvældet af bølgerne. Vandet var næsten perfekt også.. det havde en lækker turkis farve, der var ingen tang og ingen sten! Det var køligt men ikke ubehageligt.. det eneste lille problem for mig var, at jeg ikke kunne se gennem vandet. Men efter godt fem minutter i vandet var det klart, at der bare ikke var noget derude, så.. ja, det var bare lækkert! Der var bare ikke så mange ude at bade.. I skulle næsten også have set de andre unge mennesker! Det lignede en Beverly Hills strand, selvom der også var nogle 'normale' mennesker imellem. Der var så mange pumpede fyre derude i 20erne, unge fædre, fyre som opførte sig blæret for at få anerkendelse af pigerne, som lignede, de brugte al deres tid foran spejlet men til gengæld kun havde et tocifret IQ.. Bare ærgerligt, det blæste sådan, så deres to timers morgenforfængelighed gik i vasken, så snart man hoppede ud af bilen. Hæhæ. Og så kom jeg styrtende med en toårig på hoften og to tøser i hælene, så snart vi havde smidt vores ting.. I skulle have set deres ansigter! De kunne jo se, jeg var på deres alder.. måske har de bare aldrig set en børnevenlig jævnaldrene som giver klap om sit udseende og fremmedes mening.. anyway.. det var mega sjovt! Nok en af de bedste dage overhovedet her. Valerie og Henning var også glade og smilede og havde det sjovt! Ved 17 tiden gik vi fra stranden for at spise aftensmad. Vi skiftede hurtigt det tøj, vi kunne, og så smuttede vi på noget, der lignede en pub, hvor vi købte en pizza. Vi sad udenfor på en bænk, og der gik en rum tid, før pizzaen blev færdig. Den var kæmpestor, men vi var trods alt tre voksne og tre børn, så der var ikke meget til hver. Vi gik bagefter ind i en butik, der solgt alt muligt - både souvenirskrammel og tøj til sæsonen. Jeg har tænkt på at købe nogle vandballoner, så jeg kunne have vandkamp med pigerne, når de får sommerfri, og jeg så en bøtte med 500 vandballoner i den butik til ikke engang en dollar (på udsalg), så jeg købte to! Yes! Det skal nok give lang tids underholdning! Ej øv, jeg kom lige i tanke om rengøringen bagefter... der kommer til at være utallige små gummirester alle steder.. øv! Efter vi var færdige i butikken, tog vi hen til en isbod, som havde både kugleis (med et rigtigt vaffel-kræmmerhus, samt de typiske amerikanske 'cones' og bægre), italiensk is, lavede smoothies, samt nogle andre is-relaterede ting. De tog desværre ikke kreditkort, og jeg havde ikke taget andet end det med, så Henning gav også min is. Jeg ville gerne have den rigtige vaffelis, og jeg fik to store kugler med kaffe og chocolate-chip-cookie-dough-with-caramel. Ej, det var altså godt! Den var kæmpestor også, så jeg var længe mæt efter den. Den var rigtig god, men jeg indså, at jeg også savner dansk sommeris. Alle steder, hvor man kan få is i kugler, softice, flødeboller, guf (ååååårh guf! det har de altså ikke her!) og alt muligt krymmel. Det smager bare helt anderledes her..
På vejen hjem styrtede regnen ned! Det var dog en speciel oplevelse, for de har 'sun roof' både med glas og som et dække under glasset, og de rullede dækket væk, så vi kunne se regnen falde på glasset! Charlotte fik ondt i maven, og det fik vi at vide hvert 5. sekund de sidste tyve minutter hjem..og hun frøs også, men Vivianna havde det for varmt.. og jeg var træt, så min tålmodighed kunne ikke helt holde til det, men jeg bed det i mig for ikke at ødelægge stemningen. Vi kom først hjem kvart i ti, hvor vi alle tog et bad inden sengetid. Jeg besluttede at tage et koldt bad, for voila! Jeg var bare solbrændt! Jeg var hummerrød fra bh til kraveben, langt om på skulderbladene, fra bh til shortskanten, og på hele lårene, da jeg havde besluttet også at rulle mine shorts op. Jeg var forbrændt på hele panden, ned langs den ene kind til kæbelinjen, og mit højre øre er brændt og rødt hele inde i øret! Det ser noget så grusomt ud.. det der gør mest ondt er min pande og maven; resten er fint nok, men maven er altså slem! Solen var for det meste fra højre, så min venstre side er ikke så slem, og jeg sover heldigvis bedst på venstre. Og holder Svend på min venstre hofte..så der er da nogle lyspunkter! Men det var en rigtig god dag!

Søndag vækkede min alarm mig halv ni, hvor familien normalt lige er på trapperne til at tage i kirke, men der var meget stille i huset. Forældrene var stadig i sengen, selvom jeg så lidt til Henning, hvor han prøvede at få Charlotte til at være stille. Jeg gjorde mig klar til kirke, men jeg fik også Svend på toilettet, da han selv kom op til mig og sagde, at han skulle tisse, og som jeg gik hen til hoveddøren for at gå, så jeg Svend stå på en stol ved spisebordet og hælde en hel pose cornflakes i sin lille skål...jeg havde ikke tid til at hjælpe med det, for jeg var allerede sent på den efter at hjælpe Svend på toilettet. Jeg ankom ti minutter for sent, for det var også svært at finde en parkeringsplads! Der var kun fem andre i lokalet, og Adam stod ved tavlen i stedet for Mr. Hawk. Det så dog ikke ud, som om de var startet endnu, og Adam startede også ud med at spørge efter vores weekend. Jeg er stadig storforbrændt i ansigtet og på kroppen, så han kiggede også lidt bedrevidende på mig og spurgte, hvad jeg havde lavet. Jamen, jeg havde været på stranden, og så begyndte de andre at fnise. Ikke på en ond måde, det var bare åbenlyst, at jeg havde været ude et sted som stranden. Jeg var ret restløs gennem Sunday School, men så gik vi til Worship, og det bliver ofte lidt bedre der. Pastor Sean startede ud med noget, jeg ikke kan huske, men så gik han over i emnerne sex før ægteskab, affærer og hvad der er påkrævet at gøre, når den slags sker. Ja, ifølge Biblen skal man faktisk smide en person ud af kirkefællesskabet, hvis man hører ham/hende snakke om at fx have en affære. Det lyder lige voldsomt nok, synes jeg, men ideen er, at opførslen kan sprede sig, og så er det bedre, at lukke nogen ude, i håb om at de så indser deres forseelse og vil gøre bod for at komme tilbage. Jeg lagde mærke til, at han kiggede rigtig meget over på området, hvor vi unge ugifte sidder samlet, da han snakkede om sex før ægteskab, haha! Efter det går der ofte gerne en halv time, hvis ikke mere, hvor vi snakker sammen. Jeg gik over mod Danielle, som var ved den anden side af bænken, og på halvvejen gik jeg forbi Ricardo (kan I huske, jeg snakkede om ham for et stykke tid siden? Jeg snakkede først med ham til Michael Griffins Star Trek fest, og efterfølgende har vi hilst på hinanden, men her startede vi en samtale. Vi snakkede lidt om arbejde og ferie. Han arbejder med bilhjul åbenbart. Og så ville han høre, om jeg fik weekender fri i det mindste. Jamen det gjorde jeg jo hovedsageligt, men af og til vil forældrene gerne på date (hvilket ikke sker sååå ofte), og der er svømning lørdag formiddage osv. Og så spurgte han, om jeg havde lyst til at lave noget sammen, når jeg får weekend. Jeg vil altid gerne lave noget med mine venner, så jeg sagde ja, selvfølgelig vil jeg da det! Han reagerede halvt overrasket og halvt begejstret, og vi gik fra hinanden, efter jeg gav ham mit facebook navn. Ser I, (som jeg også forklarede ham) jeg har en pre-paid mobil, og beskeder og opkald tager absurd meget af kortet, så jeg er ikke den store sms'er. Vi vil snakke om, hvad vi skal lave, i løbet af ugen. Og vi endte med at aftale lørdag. Så gik jeg over til Danielle. Det slog mig først dér; Ej fuck, er jeg lige blevet inviteret på date og accepteret uden at opfatte det?? Jeg fortalte hende så om min og Ricardos samtale, og at jeg ikke var sikker på hans hensigt, og hun sagde, at han med sikkerhed var interesseret og at det var en date for ham. Vi snakkede så videre, og da hun rundede samtalen af, så jeg Christine og fortalte historien til hende også. Hun sagde også, at det var en date. Men hun fortalte også, at han er interesseret i alle. Det lagde lidt en dæmper på det hele for mig. Jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal have det med vores aftale, for jeg har aldrig tænkt på Ricardo på kærestemåden. Jeg ved ikke engang hvor gammel han er, eller endda hans efternavn. Jeg har kun min gode opfattelse af ham fra vores samtaler, og vi har aldrig haft pinlige pauser eller noget. Både hende og Danielle sagde dog også, at han var en god fyr (så ingen skal bekymre sig om, om han vil bortføre mig eller presse mig til noget. Han er fast medlem af Berean, fast i vores Singles gruppe, og folk kender ham, aldrig er noget kommet ud om noget ubehageligt, og hvis noget ubehageligt skulle ske, vil alle komme til at høre om det). Jessica var desværre allerede taget hjem med Adam, da jeg snakkede færdig med Christine. Hun er blevet den, jeg helst spørger til råds. Jeg har dog næsten ikke mere taletid på min mobil, så jeg kan ikke så godt skrive til hende, hun er aldrig på facebook, og jeg vil egentlig helst også snakke ansigt til ansigt. Så jeg må vente til tirsdag. Jeg er dog sikker på, at vores date/aftale nok skal blive hyggelig.
Jeg nåede også at snakke med Christians lillebror Jonah, som jeg mødte den onsdag aften i Cafeen for at slippe væk fra Austin. Jeg har ikke set Christian i et stykke tid, og Jonah fortalte så, at han var blevet sendt ud med militæret til Tyskland! Han har været der i to uger nu, og han har stadig nogle måneder tilbage. Jeg synes, det lyder super spændende! Jonah nævnte så hurtigt, inden han gik, at han elsker min accent. Jeg gentager, han er 15, så vi er altså bare venner. Han er bare det sødeste! Hvis jeg havde fået en lillebror, skulle han være som ham!
Stemningen hjemme er altså stadig rigtig god. Henning og Valerie tog i biografen og så den nye Star Trek film (Into Darkness), så de var væk omkring fire timer, hvor jeg tog børnene. De kom også rigtig glade hjem, og de fandt små transportable højtalere frem og spillede Johnny Cash, som fortsatte mens vi spiste. Da vi så var færdige, kom de ind i stuen, hvor Valerie så skruede helt op. Det er super hyggeligt!

Vejret er helt vildt! Den sidste uges tid, måske længere, har der været mellem 25 og 34 grader i løbet af dagen, og nu de sidste par dage, har der været det samme, men det er begyndt at regne helt ustyrligt, når vi nærmer os aftenstid. Fra ved 17 tiden regnede det så kraftigt, at det løb som et vandfald langs tagrenden, sådan hele vejen langs hele vejen rundt om huset! Det har jeg godt nok ikke set før!

Shopping, bedstebesøg og golf

Jeg har haft en god, travl uge, som bare er fløjet af sted. Mandag havde jeg mine softballkampe, tirsdag var jeg ude at shoppe, onsdag var jeg ude at købe ind, torsdag var jeg med Svend til gymnastik, fredag arbejdede jeg til sent, inden jeg tog hjem til Christine og så en film, lørdag tog Henning og Valerie alle ungerne med sig til deres svømmetimer, inden... ja, jeg skal nok bare begynde at skrive om alle dagene.

Så tirsdag var jeg ude at shoppe. Jeg ringede ind ved halv ti tiden til Fayetteville Technical Community College for at høre om ansøgningsproceduren, så jeg ikke kørte derhen for at finde ud af, at jeg manglede noget, for så bare at køre hjem og hente det, inden jeg skulle tilbage igen med det. Midt i samtalen med den rare kvindelige person i telefonen afbryder hun og spørger: Can I ask you something..? Og jeg begyndte at svede lidt, for det lød som et begyndelsen på et personligt spørgsmål, og jeg vidste ikke, om jeg fik ballade for at ansøge så sent.. men hun fortsatte så: Are you Dana? Forbløffelsen tog et par sekunder at komme over, og det viser sig, at det var Stephanie fra mine Bible Study møder! Hun kunne genkende min stemme i telefonen, hvilket er ret imponerende, for vi har aldrig rigtig snakket sammen, siden hun holdt sin fest til Super Bowl. Jeg tog så Svend og kørte ind til skolen med halvt udfyldte ansøgningsskemaer, hvor jeg først holdt ind på den forkerte parkeringsplads men blev anvist i den rigtige retning af en gartner, og da jeg kom indenfor, kom en dame hen og spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Jeg bad hende pege mig i retning af kontoret, hvor man kunne ansøge til timer, og det tog utroligt lang tid at få hende til at forstå, for hun ville vide hvilke klasser (gør det virkelig nogen forskel??), og det kunne jeg ikke så godt svare på, da jeg jo ikke vidste, om timerne stadig var aktuelle. Jeg spurgte, om hun kunne følge mig til Stephanie, da hun arbejdede der, men gudhjælpemig om det ikke viste sig, at damen ikke kendte Stephanie, så hun spurgte en anden dame om det, og jeg var lige ved at give op, men heldigvis kendte den anden dame godt min ven, så vi gik alle tre derhen. Jeg havde Svend på min hofte, men han var lidt genert, så han kiggede bare op på dem, inden han gemte ansigtet i min skulder, og damerne dånede over, hvor blå hans øjne er og hvor sød han er. Så kom vi hen til Stephanie, som også fjollede lidt over Svend, som jeg satte på skranken. Vi fik udfyldt resten af mine ansøgningsskemaer, alt i mens jeg prøvede at underholde den lille - jeg gav ham en kuglepen og min tegneblok, men snart blev det jo kedeligt, så han fortsatte sine kunstneriske udskejelser først i min håndflade og dernæst op ad min underarm. Stephanie morede sig over min lille tatovør (øv, jeg burde have taget et billede, jeg havde tætte, blå streger på tværs helt op til albuen), inden vi så blev færdige, jeg betalte (65 dollars for et 24 timers anatomi kursus og 40 dollars for et vegetar madlavningskursus, som min værtsfamilie skal betale tilbage), og jeg satte os tilbage i bilen. Jeg tog en anden rute hjem, og mit blik landede på en stor butik ved navn Roses, som Jessica har fortalt mig om, og jeg tog en spontanbeslutning, vendte bilen og parkerede foran butikken. Svend kom i indkøbsvognen, fik iPad'en (familiens, ikke min) som jeg så smart havde taget med, og så finkæmmede jeg tøjafdelingen (ligesom Rugged Wearhouse med tidligere sæsoners modetøj og andet super billigt) fra ende til anden. Jeg fandt en masse shorts, et par toppe og jeg var super glad, MEN jeg måtte kun have to stykker tøj inde i prøverummet ad gangen.... suk. Det tog noget tid.. Bagefter tog jeg i centeret for at finde en bh (en af de tre medbragte bh'er gik i stykker), og det tog næsten en time, professionel hjælp (som viste sig at være unødvendigt, for hun målte mig til en forkert størrelse) og 50 dollars (hvilket er omk. 300 kr og bondegårdsdyrt her), men jeg fandt endelig en helt perfekt og smuk en! Den ligner en bikinitop. Både Svend og jeg var vildt trætte til sidst, så jeg bar ham på brystet ud til bilen (han faldt i søvn, allerede før jeg nåede ud af centeret!), hvor jeg bare kørte hen til pigernes skole og læste, til de fik fri. Det passede faktisk perfekt med, at den lille vågnede, lige som jeg gjorde mig klar til at gå ud efter Charlotte og Vivianna.
Om aftenen tog jeg til Bible Study, og det sluttede for en gangs skyld til tiden, og så faldt jeg i snak både med en forholdsvist ny pige, Brianna ("Bree"), og da hun smuttede hjem, kom den anden barnepige Heather over for at snakke. Hun havde en masse spørgsmål om Danmark.. jeg ved godt, at man siger, at der ikke findes dumme spørgsmål, men hun satte altså grænsen. Jeg tager det dog ikke ilde op, for hun var oprigtigt nysgerrig, men hun spurgte ind til bl.a. vores dyr. Har vi hunde? Får? Katte? Køer? Og til vores landskab, hvilket var okay spørgsmål - har vi bjerge? Har vi majs? Har vi sæsoner? Det er lidt trist, hvor lidt andre nationer ved om Nordeuropa.

Onsdag tog jeg i Walmart med Svend. Han har generelt været god denne uge, når jeg har taget ham med ud at shoppe. Han har snakket en masse, men der var ingen hysteriske anfald eller rigtig brok. Jeg brugte en del tid derinde, men jeg endte med kun at købe nogle bær (brombær og hindbær), og det slog mig hvor underligt, det egentlig er, at jeg skulle bruge penge på noget, jeg har kunnet køre i hovedet hele mit liv bare ved at gå ud i min mormor og morfars have. Det er den slags små ting, man tager for givet, hvis man har dem, men rigtig kommer til at savne, når man ikke har det mere.
Ved 18 tiden kom farmor Vivian og hendes egyptiske veninde Nayra, ungerne fik gaver (i form af små ting og bøger), og så bestilte vi pizza. Jeg legede lidt med ungerne, inden jeg tog til Bible Study. Hvis jeg ikke har sagt det før, så koncentrerer jeg mig bedre, når jeg laver noget med hænderne - og jeg har på det seneste genfundet glæden ved at tegne, så jeg skaffede mig en rigtig tegneblok, og nu tegner jeg konstant til mine møder. Jeg forklarede det tidligt til Adam, at det ikke var for at være ubehøvlet, så han tager det ikke ilde op. Det er dog ikke alle, der kender til den side af mig; da Josh gik op efter noget at drikke, ville han kigge på vejen tilbage, og hans øjne var ved at poppe ud af hans hoved. Det er den slags, der styrker selvtilliden. Og det var bare en avanceret krusedulle.. han er ellers begyndt at drille mig med mine 'blood chokes', som jeg fortalte om på teltturen, og han mener det udelukkende for sjov. Han rakte armene ud for at give mig et farvelkram, men da jeg lagde armene om ham, begyndte han at lave lyde, som om han blev kvalt. Jeg skubbede ham så voldsomt ud af døren. Næste gang giver jeg ham en røvfuld.
Inden da snakkede jeg med Jessica efter aftenens emne, om at jeg var lidt træt af, at Josh så noget, jeg ikke var nær så glad for, som nogle af mine andre tegninger (man vil jo altid helst have, at folk ser det bedste, man kan), og lige pludselig havde Jimmy sneget sig hen til os og hviskede skummelt; "Draw meee". Både Jessica og jeg kiggede underligt på ham og sagde "What?", og han gentog i samme skumle stemme. Han refererede så til et afsnit af serien How I Met Your Mother, hvor en af personerne vil have en af vennerne til at male ham nøgen med et sværd i hånden, og han havde vidst nok sagt det samme. Jeg viste Jessica de tegninger, jeg allerede havde lavet i blokken, hvoraf en af dem fangede hendes interesse, og hun spurgte, om jeg kunne lave vægmalerier. Jeg henviste så til maleriet af palmerne, som jeg lavede til sidste Au Pair møde, jeg havde givet til dem, og som nu hang på deres væg. Det er kun mit 3. maleri, men det kunne være fedt at prøve at male direkte på en væg. Måske bliver det aktuelt her til sommer, når Jessica dimitterer universitetet og får ferie.

Jeg har forresten nogle flere udtryk, som kommer fra Adam. Han siger ALTID 'shananigans', som i bund og grund betyder ballade. Eller 'sjov og ballade'. Jeg er ret vild med det ord, og det er åbenbart et kendt ord, men jeg har aldrig hørt det, før jeg hørte ham bruge det. Han kom pludselig i tanke om ordene 'pushu' og 'ababa', som begge beskriver, når man blotter et barns mave og puster med munden, så det giver en truttelyd. Ordene er navneord, og det første er brugt af voksne, mens det sidste er et børneord. Jeg synes, det er nogle søde ord!


Torsdag var jeg virkelig træt. Jeg begyndte først at arbejde halv ti, da jeg skulle tage Svend med til gymnastik. Vivian ville med igen som sidste gang, mens Nayra blev hjemme for at lave noget arbejdsrelateret. Denne gang fik jeg dog ikke nogen kritik på mit kørsel! Det var rigtig befriende. Svend gjorde det rigtig godt, han var lidt distraheret, men jeg kan se forbedring fra den ene gang til den anden. Henning havde været hjemme knap et par minutter, da jeg holdte ind i vores indkørsel, så jeg kunne slappe af med de almindelige huspligter. Der gik ikke længe, før jeg blev virkelig søvnig, og jeg kæmpede resten af dagen med at holde mig vågen, men ungerne var søde. Halv fem tog alle på nær Vivianna og jeg (og Valerie som skulle arbejde helt til kl. 21) til Charlottes gymnastik. Vi sad mest og tegnede eller spillede kort, for jeg kunne ikke mønstre energien til at være rigtig aktiv med hende. De kom først hjem halv otte (normalt kl. syv), da de havde købt mad fra KFC, og jeg gik i seng umiddelbart efter maden. Efter et spil Uno med dem alle.

Allerede tidlig fredag morgen tog Vivian og Nayra hjem, så jeg havde en normal, stille og rolig dag til Henning kom hjem. Jeg havde lidt tid til mig selv, da jeg virkelig trængte til stilhed og et bad. Vi spiste rester af pizza og hvad der ellers var, og jeg hyggede med ungerne til omk. ni, hvorefter jeg kørte ud til Christine. Hun havde inviteret mig over til en hyggeaften med film et par dage i forvejen, men jeg kan aldrig rigtig sige ja med sikkerhed, da jeg aldrig ved, hvad dagen byder på. Det var meningen, at jeg skulle have været ovre, så snart Henning kom hjem med Vivianna fra gymnastik, hvilket ikke blev før sent igen, men jeg havde ikke set, at Christine havde skrevet en sms og spurgt, om jeg ville komme (hun skrev lidt over 18), for hun havde købt pizza, men jeg så den ikke før halv otte, og jeg havde det frygteligt, for tænk, hvis hun havde siddet og ventet på et svar, mens pizzaen blev kold.. jeg skrev selvfølgelig hurtigt tilbage, hvor hun svarede, at Kirsten var kommet, og de ville tage ud og købe sko til Kirsten. Jeg var helt overbevist om, at hun var sur over mit sene svar, så jeg var rimelig trist. Så lidt i ni skrev hun, at de var færdige med skoindkøb og ville starte filmen snart, så jeg kunne komme og se med, og jeg greb selvfølgelig chancen. Der var lidt anspændt i starten for mig (hvilket jeg fortalte Kirsten, da vi gik, men hun fejede min bekymring til side, at ingen af dem havde været sure, så det er jeg lettet over), men så begyndte filmen. Vi så The Vow, og det var en rigtig god film, men slutningen var skuffende for mig. Det var ved at være sent, men så huskede Kirsten på, at hun ville have haft Christine til at tegne et anker på hendes håndled, fordi hun overvejede at få en tatovering. Det endte jo så med at blive mig (hvilket jeg syntes, var sjovt), så jeg tegnede efter et billede på computeren, som hun var tilfreds med. Kirsten tegnede så et hjerte bag min ankel (for det er åbenbart det eneste, hun kan tegne), og så skrev jeg så fint jeg kunne på Christines skulderblad "dell'amore non si sa", da det var hendes drømmetatovering. Vi hyggede os, og kom først hjem halv tolv.

Lørdag stod jeg træt op kl. 9, da jeg som regel tager ungerne, mens de på skift tager til svømning. Henning havde imidlertid i sidste uge ændret lidt på det, så pigerne kunne komme til svømning på samme tid, så vi kunne få mere ud af dagen, og Valerie ville med, så der var en chance for, at de ville tage Svend med. Det gjorde de heldigvis, så jeg fik et par timers fred at vågne rigtigt i. Jeg skulle holde øje med ungerne et par timer om eftermiddagen, da Henning og Valerie ville prøve en rute på deres mountainbikes. De kom hjem ved halv fire tiden, tog et bad og gjorde sig klar, og så tog vi alle sammen ud og spille golf. Det var kun en træningsbane, så der var ingen huller. Og for fanden, hvor jeg dog stinker til golf. Jeg føler mig så dum, når jeg svinger og ikke rammer! Vi hentede to kurve med bolde til 14 dollars (der var MANGE bolde), og så stillede vi os op og prøvede. Henning er pissedygtig, han har spillet i mange år, så han fyrede den ene bold efter den anden ud af syne. Det tog ikke så lang tid, som jeg havde troet. Vi var hjemme allerede halv seks, hvor jeg tog bad, gjorde mig klar, og godt en time efter tog jeg hen til deres kirke for at mødes med Sister Estes og Sister Hardy kl. 19. Vi har længe prøvet at lave en aftale, men jeg har bare SÅ travlt evig og altid. Vi vil gennemgå en masse om religionen, næsten ligesom Vivianna. Jeg er nysgerrig omkring deres synspunkter og tro, for jeg har været vant til baptismen fra min værtsfamilie i Arkansas, men det er overraskende anderledes i en mormonsk omgangskreds. Så jeg vil prøve at samle viden fra begge sider og sammenligne. Og det er også en gyldig grund til at komme lidt væk fra huset. Jeg kom først hjem lidt over ni, hvor hele familien sad i forældrenes seng og så Captain America (en superheltefilm), som lige var startet, så jeg blev inviteret med. Vi lavede flere popcorn - ej, det her skal I høre!
Jeg gik ned i køkkenet for at hjælpe Vivianna og Charlotte med at lave flere popcorn, og vi skimmede instruktionerne. Første trin, andet trin, og så udbryder Charlotte, mens hun kigger koncentreret på pakken; "..and third step is to give them to your children.." Jeg grinede så meget, at Ranger begyndte at gø udenfor! Det er første gang, jeg så Captain America, og jeg synes, den er god. Hvis man kan lide superheltefilm, skal man se den i hvert fald!
I dag, søndag, er det mors dag - Glædelig mors dag, alle mødre derude! Jeg håber, I havde en god dag og blev rigeligt forkælede! Jeg tog med familien i kirke, snakkede med Estes og Hardy, og tog så hjem igen med familien. De skiftede dog hurtigt tøj for så at tage ud og få en is. Jeg blev inviteret med, men jeg skulle til endnu et Au Pair møde, hvor vi skulle mødes på Mellow Mango, som også er et issted, så jeg blev hjemme og nød stilheden. Jeg tog af sted halv tre, da vi skulle mødes en halv time senere, men jeg tager helst altid af sted i god tid, når jeg ikke har været der før. Der var kun en anden Au Pair, da jeg kom, som jeg ikke har snakket med før. Hun hedder Sihem (udtales CM på engelsk) og kommer fra Frankrig. Hun var rigtig sød! Der kom flere dryssende lidt efter lidt, og godt en halv time efter var vi alle samlede (dem, der kom, i hvert fald), og så gik vi ind. Der var et bord med bægre, som vi bare kunne tage - så skulle vi selv komme den is i, som vi ville have (lidt ligesom når vi køber slushice i Danmark, hvor man kan blande og gøre det selv), derefter komme alverdens ting ovenpå (lige fra knuste chokoladebarer til slik og frugt), og så betaler man af vægten. Det var virkelig super lækkert (frossen yoghurt med lavt fedtindhold), og jeg skal helt sikkert derhen igen! Det var ret tæt på huset, så jeg kan evt. bare tage Svend med derind en dag, eller alle ungerne når pigerne får ferie. De andre piger er rigtig søde, men jeg foretrækker altså at være i selskab med mine venner fra Bible Study. Når de tager i byen eller har fridag eller bare laver noget generelt som shopping osv., gør de det jo med hinanden, mens min omgangskreds er de unge fra Berean kirken. Jeg synes, det er lidt dumt, at de kun hænger ud med hinanden; nogle af pigerne, som har været her siden sidste sommer, snakker med samme tykke accent, som de kom med, og det er bare ikke (i min mening) meningen, at vi skal holde os for os selv med vores egen kultur. Når man tager af sted på sådan et år her (og som udvekslingsstudent), er det jo meningen, at vi skal prøve at leve et amerikansk liv med amerikanske venner og det hele, så vi rigtig kan få en kulturudveksling. Jeg er måske ikke bedste venner med de andre Au Pairs, men jeg har fået en plads i andres hjerter, og det er jeg tilfreds med. Det er samtidig rart at mødes engang i mellem med dem, da vi kan relatere til hinanden og forstå situationer som hjemve og frustrationer med sprogbarrierer osv. Amy delte skrækhistorier fra sin første måned i deltidsjobbet som områderepræsentant - det skal lige siges, at to af de mest understregede og gennemgående punkter i vores kontrakt er, at vi ikke må blive gift, og vi må ikke blive gravid. Der var en pige fra Rusland, som lige var kommet til Fayetteville, lige var fyldt 18, og så blev hun gravid - hun blev sendt hjem. Der var en pige fra Mexico, som var der lige knap et par uger, hvor hun kørte den 5 årige pige i skole, og så kørte hun til lufthavnen i familiens bil og steg på et fly hjem. Hun efterlod et brev og bilen på lufthavnens parkeringsplads. Hun hadede åbenbart alt ved det hele. Der var en pige fra Thailand, som blev gift midt i året, og dermed annulleres arbejdskontrakten, og man får borgerskab (hvilket ikke nødvendigvis betyder, at myndigheder og regeringer fra begge lande lader en være). Der var et par flere historier, jeg har glemt, men hold da op, for en hård måned! Jeg synes bare, det er helt vildt, at sådanne ting sker. Man underskriver en kontrakt, man forbereder sig på at være væk i et helt år, og en familie er afhængig af en. Det er også et krav at have nogenlunde engelskfærdigheder og mindst 200 timers børneerfaring, så man ved, hvad man skriver sig op til. Jeg kan ikke forstå, at der så sker den slags.
Jeg kom hjem kort før fem, hvor Hershal og hans makker Snell (efternavn) var der på skype. Jeg var blevet informeret, at de ville være der. Missionærer får kun lov til at ringe hjem ved to begivenheder; til jul og på mors dag. Ingen fars dag, ingen fødselsdage. Kun jul og mors dag. De får også kun lov til at skrive emails osv. om mandage. Jeg synes, det er lige lovlig striks, men det er deres sag. De spiste også med, og som altid underholdte Henning og Valerie med historier om Hennings tid som udsendt, sjove ting som ungerne siger osv. Denne gang var de kommet på cykel. Jeg tog det meste af opvasken, hvorefter jeg så gik ind på mit værelse og lukkede døren. Det er ikke så tit, jeg lukker døren, for ungerne kommer ind alligevel, men indtil videre har de ikke forstyrret. Det er ret fantastisk.

Jeg skulle lige til at skrive, at fem måneder nu er gået, men jeg er kun begyndt på 5. måned. Det er alligevel ret vildt. Jeg kan mærke hver eneste dag, men tiden flyver, når jeg kigger tilbage.

Jeg håber, I alle har det godt!

Softball double-header

Jeg burde virkelig gå i seng, for jeg er vågnet som en zombie de sidste par dage, men jeg er helt vildt glad og begejstret, så jeg ville dele min aften, så jeg kan få det af mig og forhåbentlig finde ro!

Jeg havde en ganske rar dag, hvor jeg arbejdede fra 7.30 til 10.30 ca., og derefter sad jeg på min seng (med døren åben så jeg ikke virkede afstandtagende) og tegnede til kl. 17, hvor jeg spiste, inden Rita kom og samlede mig op til vores kampe. Det var egentlig ret underligt, for midt på eftermiddagen efter flere timers tegning, begyndte mine øjne at glide ind og ud af fokus ufrivilligt, mine skuldre var ømme af den ensformige stilling (jeg er dog så koncentreret, mens jeg er i gang, at jeg ikke lægger mærke til hverken ømhed, fuld blære, sult eller noget som helst - nogen gange glemmer jeg endda at blinke!), og mine hænder rystede, fordi jeg valgte objekter, som krævede udsøgt præcision, så jeg var lidt urolig for, om det ville hæmme mig i spillet, men det viste sig at være fint nok.
Vores første kamp var mod Cliffdale Baptists, som var noget fummelfingrede med bolden. Kampen startede kl. 19, vores træner Mike satte mig direkte på som catcher (personen, som så modigt står bag personen med battet) og lod mig spille hele kampen igennem i den position. Jeg fik også slået med battet, og nu skal I høre! Vi var 12 spillere, og indtil videre har jeg altid været den nederste på listen (Mike laver en liste hver gang i hvilken rækkefølge vi slår i), men denne gang var jeg fandme røget på som nr. 10!!!! Hvor vildt er det lige!
Min første kamp: var jeg i 'hullet', hvor man kun slår med battet
Min anden kamp: spillede jeg halvdelen som catcher og med battet, mens jeg blev udskiftet i anden halvdel
Denne kamp: HELE kampen som catcher OG nr. 10 som batter!!!
I kan tro, jeg var stolt! Og det var en super god kamp, hvor begge hold fik point, men Cliffdale var lidt fummelfingrede, som jeg skrev før, så de greb ikke altid bolden, kastede ikke altid lige godt, og de battede på niveau med os. Så slutscoren endte med at være 9-7 til os, og vi vandt kampen. YAY!!!!
Anden kamp (kl. 20) blev jeg dog sat i 'hullet', hvilket jeg ikke havde noget imod, da jeg havde spillet hele forrige kamp. Jeg kom slet ikke til at batte, men Mike satte mig på som catcher igen, da der var et kvarter tilbage af kampen. Vi spillede mod Breezewood, som vidst var vores modstandere i min første kamp overhovedet, og de er pissedygtige, så vi tabte 11-1. Det var dog en god kamp!
Mine skud var heller ikke helt dårlige - jeg havde en, som sendte bolden i hovedet på modstanderens catcher (hun kom dog ikke til skade), og en som fløj lodret op i luften (som de heldigvis ikke greb), men alle mine andre bolde røg ud over in-field, så jeg er stolt!
Hvad der gjorde mig endnu gladere, var støtten fra holdet! De roser altid mine skud, fordi jeg rammer godt, og min holdkammerat Melissa siger, at hvis jeg bare lagde flere kræfter i, ville jeg kunne sende dem lang ud på out-field. Da Mike hørte det, sagde han også, at jeg havde nogle gode skud, hvilket er god ros, for han er ikke så verbal. Og for at toppe det hele sagde Rita i bilen på vej tilbage, at mens jeg var catcher, sad hun på et tidspunkt på bænken og ventede på hendes tur, hvor de andre på holdet snakkede om, at jeg gjorde det rigtig godt som catcher (Mike var med i samtalen og gav dem ret!!), da jeg altid ved, hvor bolden er - rigtig mange 'mister' bolden, hvis den flyver over deres hoved, men jeg har altid styr på, hvor den er og er modig nok til at tage positionen. Det betyder bare så meget at høre den slags. De er generelt gode til at give high-fives, opløftende ord og sende begejstrede ansigtsudtryk, men det er ekstra fedt at høre den slags. Jeg synes, at jeg er endt på det bedste hold, jeg nogensinde kunne finde. Selvom vi ikke vinder hver kamp, er vores holdånd større end de fleste andre holds. Og jeg elsker at spille med dem. Hvem ved hvad jeg kommer til at lave næste gang. Jeg håber, at Mike bliver ved med at bruge mig som catcher! Jeg er rigtig glad haha!

Orv, og så sker der vidst endelig noget med min skolegang - jeg skal jo have et bestemt timetal i skole, men vi har haft rigtig travlt på det sidste til at snakke om hvornår (mig og forældrene), men jeg hang listen over de timer, jeg kunne tænke mig at tage, op på køleskabet, og vi snakkede hurtigt om, at jeg skulle prøve at melde mig til tre kurser; anatomi (online), vegetar madlavning og fortsætter-spansk. Vi fik printet registreringssiderne ud, så jeg skal udfylde dem i morgen og se, om jeg får tid til at tage dem ind til skolens registrering. Jeg er lidt spændt!

Godnat og sov godt!