Jeg har haft en god, travl uge, som bare er fløjet af sted. Mandag havde jeg mine softballkampe, tirsdag var jeg ude at shoppe, onsdag var jeg ude at købe ind, torsdag var jeg med Svend til gymnastik, fredag arbejdede jeg til sent, inden jeg tog hjem til Christine og så en film, lørdag tog Henning og Valerie alle ungerne med sig til deres svømmetimer, inden... ja, jeg skal nok bare begynde at skrive om alle dagene.
Så tirsdag var jeg ude at shoppe. Jeg ringede ind ved halv ti tiden til Fayetteville Technical Community College for at høre om ansøgningsproceduren, så jeg ikke kørte derhen for at finde ud af, at jeg manglede noget, for så bare at køre hjem og hente det, inden jeg skulle tilbage igen med det. Midt i samtalen med den rare kvindelige person i telefonen afbryder hun og spørger: Can I ask you something..? Og jeg begyndte at svede lidt, for det lød som et begyndelsen på et personligt spørgsmål, og jeg vidste ikke, om jeg fik ballade for at ansøge så sent.. men hun fortsatte så: Are you Dana? Forbløffelsen tog et par sekunder at komme over, og det viser sig, at det var Stephanie fra mine Bible Study møder! Hun kunne genkende min stemme i telefonen, hvilket er ret imponerende, for vi har aldrig rigtig snakket sammen, siden hun holdt sin fest til Super Bowl. Jeg tog så Svend og kørte ind til skolen med halvt udfyldte ansøgningsskemaer, hvor jeg først holdt ind på den forkerte parkeringsplads men blev anvist i den rigtige retning af en gartner, og da jeg kom indenfor, kom en dame hen og spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Jeg bad hende pege mig i retning af kontoret, hvor man kunne ansøge til timer, og det tog utroligt lang tid at få hende til at forstå, for hun ville vide hvilke klasser (gør det virkelig nogen forskel??), og det kunne jeg ikke så godt svare på, da jeg jo ikke vidste, om timerne stadig var aktuelle. Jeg spurgte, om hun kunne følge mig til Stephanie, da hun arbejdede der, men gudhjælpemig om det ikke viste sig, at damen ikke kendte Stephanie, så hun spurgte en anden dame om det, og jeg var lige ved at give op, men heldigvis kendte den anden dame godt min ven, så vi gik alle tre derhen. Jeg havde Svend på min hofte, men han var lidt genert, så han kiggede bare op på dem, inden han gemte ansigtet i min skulder, og damerne dånede over, hvor blå hans øjne er og hvor sød han er. Så kom vi hen til Stephanie, som også fjollede lidt over Svend, som jeg satte på skranken. Vi fik udfyldt resten af mine ansøgningsskemaer, alt i mens jeg prøvede at underholde den lille - jeg gav ham en kuglepen og min tegneblok, men snart blev det jo kedeligt, så han fortsatte sine kunstneriske udskejelser først i min håndflade og dernæst op ad min underarm. Stephanie morede sig over min lille tatovør (øv, jeg burde have taget et billede, jeg havde tætte, blå streger på tværs helt op til albuen), inden vi så blev færdige, jeg betalte (65 dollars for et 24 timers anatomi kursus og 40 dollars for et vegetar madlavningskursus, som min værtsfamilie skal betale tilbage), og jeg satte os tilbage i bilen. Jeg tog en anden rute hjem, og mit blik landede på en stor butik ved navn Roses, som Jessica har fortalt mig om, og jeg tog en spontanbeslutning, vendte bilen og parkerede foran butikken. Svend kom i indkøbsvognen, fik iPad'en (familiens, ikke min) som jeg så smart havde taget med, og så finkæmmede jeg tøjafdelingen (ligesom Rugged Wearhouse med tidligere sæsoners modetøj og andet super billigt) fra ende til anden. Jeg fandt en masse shorts, et par toppe og jeg var super glad, MEN jeg måtte kun have to stykker tøj inde i prøverummet ad gangen.... suk. Det tog noget tid.. Bagefter tog jeg i centeret for at finde en bh (en af de tre medbragte bh'er gik i stykker), og det tog næsten en time, professionel hjælp (som viste sig at være unødvendigt, for hun målte mig til en forkert størrelse) og 50 dollars (hvilket er omk. 300 kr og bondegårdsdyrt her), men jeg fandt endelig en helt perfekt og smuk en! Den ligner en bikinitop. Både Svend og jeg var vildt trætte til sidst, så jeg bar ham på brystet ud til bilen (han faldt i søvn, allerede før jeg nåede ud af centeret!), hvor jeg bare kørte hen til pigernes skole og læste, til de fik fri. Det passede faktisk perfekt med, at den lille vågnede, lige som jeg gjorde mig klar til at gå ud efter Charlotte og Vivianna.
Om aftenen tog jeg til Bible Study, og det sluttede for en gangs skyld til tiden, og så faldt jeg i snak både med en forholdsvist ny pige, Brianna ("Bree"), og da hun smuttede hjem, kom den anden barnepige Heather over for at snakke. Hun havde en masse spørgsmål om Danmark.. jeg ved godt, at man siger, at der ikke findes dumme spørgsmål, men hun satte altså grænsen. Jeg tager det dog ikke ilde op, for hun var oprigtigt nysgerrig, men hun spurgte ind til bl.a. vores dyr. Har vi hunde? Får? Katte? Køer? Og til vores landskab, hvilket var okay spørgsmål - har vi bjerge? Har vi majs? Har vi sæsoner? Det er lidt trist, hvor lidt andre nationer ved om Nordeuropa.
Onsdag tog jeg i Walmart med Svend. Han har generelt været god denne uge, når jeg har taget ham med ud at shoppe. Han har snakket en masse, men der var ingen hysteriske anfald eller rigtig brok. Jeg brugte en del tid derinde, men jeg endte med kun at købe nogle bær (brombær og hindbær), og det slog mig hvor underligt, det egentlig er, at jeg skulle bruge penge på noget, jeg har kunnet køre i hovedet hele mit liv bare ved at gå ud i min mormor og morfars have. Det er den slags små ting, man tager for givet, hvis man har dem, men rigtig kommer til at savne, når man ikke har det mere.
Ved 18 tiden kom farmor Vivian og hendes egyptiske veninde Nayra, ungerne fik gaver (i form af små ting og bøger), og så bestilte vi pizza. Jeg legede lidt med ungerne, inden jeg tog til Bible Study. Hvis jeg ikke har sagt det før, så koncentrerer jeg mig bedre, når jeg laver noget med hænderne - og jeg har på det seneste genfundet glæden ved at tegne, så jeg skaffede mig en rigtig tegneblok, og nu tegner jeg konstant til mine møder. Jeg forklarede det tidligt til Adam, at det ikke var for at være ubehøvlet, så han tager det ikke ilde op. Det er dog ikke alle, der kender til den side af mig; da Josh gik op efter noget at drikke, ville han kigge på vejen tilbage, og hans øjne var ved at poppe ud af hans hoved. Det er den slags, der styrker selvtilliden. Og det var bare en avanceret krusedulle.. han er ellers begyndt at drille mig med mine 'blood chokes', som jeg fortalte om på teltturen, og han mener det udelukkende for sjov. Han rakte armene ud for at give mig et farvelkram, men da jeg lagde armene om ham, begyndte han at lave lyde, som om han blev kvalt. Jeg skubbede ham så voldsomt ud af døren. Næste gang giver jeg ham en røvfuld.
Inden da snakkede jeg med Jessica efter aftenens emne, om at jeg var lidt træt af, at Josh så noget, jeg ikke var nær så glad for, som nogle af mine andre tegninger (man vil jo altid helst have, at folk ser det bedste, man kan), og lige pludselig havde Jimmy sneget sig hen til os og hviskede skummelt; "Draw meee". Både Jessica og jeg kiggede underligt på ham og sagde "What?", og han gentog i samme skumle stemme. Han refererede så til et afsnit af serien How I Met Your Mother, hvor en af personerne vil have en af vennerne til at male ham nøgen med et sværd i hånden, og han havde vidst nok sagt det samme. Jeg viste Jessica de tegninger, jeg allerede havde lavet i blokken, hvoraf en af dem fangede hendes interesse, og hun spurgte, om jeg kunne lave vægmalerier. Jeg henviste så til maleriet af palmerne, som jeg lavede til sidste Au Pair møde, jeg havde givet til dem, og som nu hang på deres væg. Det er kun mit 3. maleri, men det kunne være fedt at prøve at male direkte på en væg. Måske bliver det aktuelt her til sommer, når Jessica dimitterer universitetet og får ferie.
Jeg har forresten nogle flere udtryk, som kommer fra Adam. Han siger ALTID 'shananigans', som i bund og grund betyder ballade. Eller 'sjov og ballade'. Jeg er ret vild med det ord, og det er åbenbart et kendt ord, men jeg har aldrig hørt det, før jeg hørte ham bruge det. Han kom pludselig i tanke om ordene 'pushu' og 'ababa', som begge beskriver, når man blotter et barns mave og puster med munden, så det giver en truttelyd. Ordene er navneord, og det første er brugt af voksne, mens det sidste er et børneord. Jeg synes, det er nogle søde ord!
Torsdag var jeg virkelig træt. Jeg begyndte først at arbejde halv ti, da jeg skulle tage Svend med til gymnastik. Vivian ville med igen som sidste gang, mens Nayra blev hjemme for at lave noget arbejdsrelateret. Denne gang fik jeg dog ikke nogen kritik på mit kørsel! Det var rigtig befriende. Svend gjorde det rigtig godt, han var lidt distraheret, men jeg kan se forbedring fra den ene gang til den anden. Henning havde været hjemme knap et par minutter, da jeg holdte ind i vores indkørsel, så jeg kunne slappe af med de almindelige huspligter. Der gik ikke længe, før jeg blev virkelig søvnig, og jeg kæmpede resten af dagen med at holde mig vågen, men ungerne var søde. Halv fem tog alle på nær Vivianna og jeg (og Valerie som skulle arbejde helt til kl. 21) til Charlottes gymnastik. Vi sad mest og tegnede eller spillede kort, for jeg kunne ikke mønstre energien til at være rigtig aktiv med hende. De kom først hjem halv otte (normalt kl. syv), da de havde købt mad fra KFC, og jeg gik i seng umiddelbart efter maden. Efter et spil Uno med dem alle.
Allerede tidlig fredag morgen tog Vivian og Nayra hjem, så jeg havde en normal, stille og rolig dag til Henning kom hjem. Jeg havde lidt tid til mig selv, da jeg virkelig trængte til stilhed og et bad. Vi spiste rester af pizza og hvad der ellers var, og jeg hyggede med ungerne til omk. ni, hvorefter jeg kørte ud til Christine. Hun havde inviteret mig over til en hyggeaften med film et par dage i forvejen, men jeg kan aldrig rigtig sige ja med sikkerhed, da jeg aldrig ved, hvad dagen byder på. Det var meningen, at jeg skulle have været ovre, så snart Henning kom hjem med Vivianna fra gymnastik, hvilket ikke blev før sent igen, men jeg havde ikke set, at Christine havde skrevet en sms og spurgt, om jeg ville komme (hun skrev lidt over 18), for hun havde købt pizza, men jeg så den ikke før halv otte, og jeg havde det frygteligt, for tænk, hvis hun havde siddet og ventet på et svar, mens pizzaen blev kold.. jeg skrev selvfølgelig hurtigt tilbage, hvor hun svarede, at Kirsten var kommet, og de ville tage ud og købe sko til Kirsten. Jeg var helt overbevist om, at hun var sur over mit sene svar, så jeg var rimelig trist. Så lidt i ni skrev hun, at de var færdige med skoindkøb og ville starte filmen snart, så jeg kunne komme og se med, og jeg greb selvfølgelig chancen. Der var lidt anspændt i starten for mig (hvilket jeg fortalte Kirsten, da vi gik, men hun fejede min bekymring til side, at ingen af dem havde været sure, så det er jeg lettet over), men så begyndte filmen. Vi så The Vow, og det var en rigtig god film, men slutningen var skuffende for mig. Det var ved at være sent, men så huskede Kirsten på, at hun ville have haft Christine til at tegne et anker på hendes håndled, fordi hun overvejede at få en tatovering. Det endte jo så med at blive mig (hvilket jeg syntes, var sjovt), så jeg tegnede efter et billede på computeren, som hun var tilfreds med. Kirsten tegnede så et hjerte bag min ankel (for det er åbenbart det eneste, hun kan tegne), og så skrev jeg så fint jeg kunne på Christines skulderblad "dell'amore non si sa", da det var hendes drømmetatovering. Vi hyggede os, og kom først hjem halv tolv.
Lørdag stod jeg træt op kl. 9, da jeg som regel tager ungerne, mens de på skift tager til svømning. Henning havde imidlertid i sidste uge ændret lidt på det, så pigerne kunne komme til svømning på samme tid, så vi kunne få mere ud af dagen, og Valerie ville med, så der var en chance for, at de ville tage Svend med. Det gjorde de heldigvis, så jeg fik et par timers fred at vågne rigtigt i. Jeg skulle holde øje med ungerne et par timer om eftermiddagen, da Henning og Valerie ville prøve en rute på deres mountainbikes. De kom hjem ved halv fire tiden, tog et bad og gjorde sig klar, og så tog vi alle sammen ud og spille golf. Det var kun en træningsbane, så der var ingen huller. Og for fanden, hvor jeg dog stinker til golf. Jeg føler mig så dum, når jeg svinger og ikke rammer! Vi hentede to kurve med bolde til 14 dollars (der var MANGE bolde), og så stillede vi os op og prøvede. Henning er pissedygtig, han har spillet i mange år, så han fyrede den ene bold efter den anden ud af syne. Det tog ikke så lang tid, som jeg havde troet. Vi var hjemme allerede halv seks, hvor jeg tog bad, gjorde mig klar, og godt en time efter tog jeg hen til deres kirke for at mødes med Sister Estes og Sister Hardy kl. 19. Vi har længe prøvet at lave en aftale, men jeg har bare SÅ travlt evig og altid. Vi vil gennemgå en masse om religionen, næsten ligesom Vivianna. Jeg er nysgerrig omkring deres synspunkter og tro, for jeg har været vant til baptismen fra min værtsfamilie i Arkansas, men det er overraskende anderledes i en mormonsk omgangskreds. Så jeg vil prøve at samle viden fra begge sider og sammenligne. Og det er også en gyldig grund til at komme lidt væk fra huset. Jeg kom først hjem lidt over ni, hvor hele familien sad i forældrenes seng og så Captain America (en superheltefilm), som lige var startet, så jeg blev inviteret med. Vi lavede flere popcorn - ej, det her skal I høre!
Jeg gik ned i køkkenet for at hjælpe Vivianna og Charlotte med at lave flere popcorn, og vi skimmede instruktionerne. Første trin, andet trin, og så udbryder Charlotte, mens hun kigger koncentreret på pakken; "..and third step is to give them to your children.." Jeg grinede så meget, at Ranger begyndte at gø udenfor! Det er første gang, jeg så Captain America, og jeg synes, den er god. Hvis man kan lide superheltefilm, skal man se den i hvert fald!
I dag, søndag, er det mors dag - Glædelig mors dag, alle mødre derude! Jeg håber, I havde en god dag og blev rigeligt forkælede! Jeg tog med familien i kirke, snakkede med Estes og Hardy, og tog så hjem igen med familien. De skiftede dog hurtigt tøj for så at tage ud og få en is. Jeg blev inviteret med, men jeg skulle til endnu et Au Pair møde, hvor vi skulle mødes på Mellow Mango, som også er et issted, så jeg blev hjemme og nød stilheden. Jeg tog af sted halv tre, da vi skulle mødes en halv time senere, men jeg tager helst altid af sted i god tid, når jeg ikke har været der før. Der var kun en anden Au Pair, da jeg kom, som jeg ikke har snakket med før. Hun hedder Sihem (udtales CM på engelsk) og kommer fra Frankrig. Hun var rigtig sød! Der kom flere dryssende lidt efter lidt, og godt en halv time efter var vi alle samlede (dem, der kom, i hvert fald), og så gik vi ind. Der var et bord med bægre, som vi bare kunne tage - så skulle vi selv komme den is i, som vi ville have (lidt ligesom når vi køber slushice i Danmark, hvor man kan blande og gøre det selv), derefter komme alverdens ting ovenpå (lige fra knuste chokoladebarer til slik og frugt), og så betaler man af vægten. Det var virkelig super lækkert (frossen yoghurt med lavt fedtindhold), og jeg skal helt sikkert derhen igen! Det var ret tæt på huset, så jeg kan evt. bare tage Svend med derind en dag, eller alle ungerne når pigerne får ferie. De andre piger er rigtig søde, men jeg foretrækker altså at være i selskab med mine venner fra Bible Study. Når de tager i byen eller har fridag eller bare laver noget generelt som shopping osv., gør de det jo med hinanden, mens min omgangskreds er de unge fra Berean kirken. Jeg synes, det er lidt dumt, at de kun hænger ud med hinanden; nogle af pigerne, som har været her siden sidste sommer, snakker med samme tykke accent, som de kom med, og det er bare ikke (i min mening) meningen, at vi skal holde os for os selv med vores egen kultur. Når man tager af sted på sådan et år her (og som udvekslingsstudent), er det jo meningen, at vi skal prøve at leve et amerikansk liv med amerikanske venner og det hele, så vi rigtig kan få en kulturudveksling. Jeg er måske ikke bedste venner med de andre Au Pairs, men jeg har fået en plads i andres hjerter, og det er jeg tilfreds med. Det er samtidig rart at mødes engang i mellem med dem, da vi kan relatere til hinanden og forstå situationer som hjemve og frustrationer med sprogbarrierer osv. Amy delte skrækhistorier fra sin første måned i deltidsjobbet som områderepræsentant - det skal lige siges, at to af de mest understregede og gennemgående punkter i vores kontrakt er, at vi ikke må blive gift, og vi må ikke blive gravid. Der var en pige fra Rusland, som lige var kommet til Fayetteville, lige var fyldt 18, og så blev hun gravid - hun blev sendt hjem. Der var en pige fra Mexico, som var der lige knap et par uger, hvor hun kørte den 5 årige pige i skole, og så kørte hun til lufthavnen i familiens bil og steg på et fly hjem. Hun efterlod et brev og bilen på lufthavnens parkeringsplads. Hun hadede åbenbart alt ved det hele. Der var en pige fra Thailand, som blev gift midt i året, og dermed annulleres arbejdskontrakten, og man får borgerskab (hvilket ikke nødvendigvis betyder, at myndigheder og regeringer fra begge lande lader en være). Der var et par flere historier, jeg har glemt, men hold da op, for en hård måned! Jeg synes bare, det er helt vildt, at sådanne ting sker. Man underskriver en kontrakt, man forbereder sig på at være væk i et helt år, og en familie er afhængig af en. Det er også et krav at have nogenlunde engelskfærdigheder og mindst 200 timers børneerfaring, så man ved, hvad man skriver sig op til. Jeg kan ikke forstå, at der så sker den slags.
Jeg kom hjem kort før fem, hvor Hershal og hans makker Snell (efternavn) var der på skype. Jeg var blevet informeret, at de ville være der. Missionærer får kun lov til at ringe hjem ved to begivenheder; til jul og på mors dag. Ingen fars dag, ingen fødselsdage. Kun jul og mors dag. De får også kun lov til at skrive emails osv. om mandage. Jeg synes, det er lige lovlig striks, men det er deres sag. De spiste også med, og som altid underholdte Henning og Valerie med historier om Hennings tid som udsendt, sjove ting som ungerne siger osv. Denne gang var de kommet på cykel. Jeg tog det meste af opvasken, hvorefter jeg så gik ind på mit værelse og lukkede døren. Det er ikke så tit, jeg lukker døren, for ungerne kommer ind alligevel, men indtil videre har de ikke forstyrret. Det er ret fantastisk.
Jeg skulle lige til at skrive, at fem måneder nu er gået, men jeg er kun begyndt på 5. måned. Det er alligevel ret vildt. Jeg kan mærke hver eneste dag, men tiden flyver, når jeg kigger tilbage.
Jeg håber, I alle har det godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar