Sidste skoleuge gået

Sidste skoledag:
Kl. 8.30 havde 1.-6. klasse en Award Ceremony, hvor de fik uddelt Bulldog Awards (skolens maskot er en bulldog - det er en award for kampånd (med lektier) og forbedring i karakterer), Service Award (venlighed, lydighed osv) og priser for bedste og andenbedste karaktergennemsnit i klassen. Vivianna er nu færdig med 2. klasse, så hendes klasse var der jo også, og det var hende, jeg, Valerie, Henning og Svend kom for at se - hun fik bare ikke noget. Det undrer mig ikke, men det er bare træls, når jeg stod ekstra tidligt op for det. Hun fik dog med sine karakterer en award for udelukkende A's og B's (karakterer) og for at være den anden bedste i spansk.
Jeg tog et hurtigt smut i Walmart med Vivianna, som insisterede på at køre hjem med mig. Valerie og Henning kørte hen på skolen (Award Ceremonien var holdt i kirken) for at vente på, at Charlotte blev færdig med skole. Hun havde ikke så lang tid igen.
Jeg slappede lidt af på mit værelse, inden Henning kørte Valerie på arbejde, hvorefter han tog direkte på arbejde selv. Jeg spillede med ungerne (nabodrengen Evan har været sammen med os hele dagen) med en basketball, inden de begyndte at kede sig, og så trak jeg mit es; jeg havde købt de store farvede kridt til at tegne på vejene med! Det var en kæmpe succes, og jeg tror, vi brugte 1½ time på at dekorere indkørslen. Ikke nok med at indkørslen blev flot og farverig; Svend tegnede også lidt på mine ben. Det var virkelig hyggeligt, og da det så blev kedeligt, og mine kridt var slidt ned til minimal størrelse, gik vi om i baghaven for at lege med bolde og på gyngestativet. Henning kom hjem lige i tid til at tage Vivianna til gymnastik, og kort tid efter ville Charlotte, Svend og Evan op og se en film på ungernes værelse. Lidt i syv var jeg ragende sulten, så jeg lavede pandekager med citronsaft (de blev faktisk rigtig gode, selv Evan som ALDRIG spiser noget af vores mad, spiste en hel pandekage), og umiddelbart efter kom Evans mor Olivia og sagde, at hun havde besøg af en familie med to yngre børn, som gerne ville lege, så Charlotte og Evan var i deres baghave resten af aftenen. Svend er meget krævende i øjeblikket. Han vil ikke dele, nægter at sige undskyld, og når han ikke får sin vilje, græder han helt hysterisk, indtil man enten får ham distraheret eller en forælder kommer hjem (hvis han græder over at faren eller moren er taget afsted for at købe ind eller udenfor for at slå græsset eller noget). Jeg kan virkelig mærke min tålmodighed blive slidt på - og så andre gange overrasker jeg mig selv med at være umenneskeligt blid og rolig. Det er ret underligt. Ikke at jeg går amok på noget af dem, men jeg kan mærke, at jeg i løbet af de sidste 5 måneder har fået en kant, jeg ikke havde før. Jeg havde svært ved at sige nej før, men nu kan jeg sige det, uden det rører mig det mindste, og jeg kan finde min skarpe tone frem på et splitsekund. Jeg har ofte hørt og læst, at det her arbejde kan forandre og udvikle en, men det overrasker mig, at det er sket så drastisk, at jeg selv har bemærket det.