torsdag den 13. juni 2013

Værtsforældre på ferie og Washington DC

Puh ha, jeg prøver at komme i tanke om alle de ting, jeg har lavet. Jeg har haft sindssygt travlt de sidste par uger.
Jeg kan starte med at fortælle, at Henning, Valerie, ungerne og Hennings mor Vivian tager til Washington DC fra i morgen aften efter Viviannas gymnastik, og så kommer de først hjem mandag aften. Jeg har virkelig mange planer i weekenden, og jeg tror desuden ikke, der ville være plads til mig i bilen, så vi blev enige om, at jeg bare kunne blive hjemme. Jeg ser virkelig frem til en hel fri weekend!
Fredag aften tager jeg hjem til Ricardo, hvor vi igen skal ud at svømme i poolen, som hører til hans lejlighedskompleks. Jeg vil 100% udnytte, at jeg ikke skal op tidligt lørdag, så det bliver nok sent.
Lørdag fra middag holder min Bible Study gruppe et Pool Party med barbecue, og vi reserverer poolen i Jessica og Adams lejlighedskompleks. Jeg overnatter nok hos dem, hvor jeg har lovet at lave dansk mad til dem. Jessica glæder sig helt vildt - Adam er lidt skeptisk, fordi han ikke er så frisk til nye ting, men jeg håber, jeg finder noget, han kan lide.
Søndag har vi et Au Pair møde, hvor vi tager i Botanisk Have og medbringer mad fra vores land. Jeg håber, at jeg kan være sammen med Ricardo igen bagefter.

Valerie og Henning tog til den Dominikanske Republik (i Caribien) fra torsdag til mandag aften. De tog afsted kl. 2 om morgenen og kom hjem samme tid mandag - som jo så var tirsdag morgen. Vivian kom tirsdag med formålet at hjælpe mig, for jeg kunne jo ikke have ansvaret for alle unger hele tiden. Jeg skal nok skrive snart mere detaljeret, hvad vi lavede, men de var ikke så slemme, som de kunne have været. De var for det meste rigtig søde, og Svend savnede ikke nogen af dem i løbet af dagen. Det var først, når han vågnede om natten, at han begyndte at græde. Men det var alligevel udmattende, for jeg ville ikke have, at Vivian følte, jeg udnyttede hende, så jeg havde ikke megen fritid - det blev først, når ungerne gik i seng, eller hvis jeg gik ud. Fredag tog jeg ud til ham, efter Vivian og ungerne gik i seng kl. 9. Vi så en ret grusom film med titlen The last king of Scotland, og vi endte med at..lege sugemaller. Jeg kom hjem rimelig sent, og jeg fik nok ikke mere end 5 timer søvn, før jeg skulle op og tage pigerne til svømning. Jeg lavede kartoffel-porre tærte og æbletærte med pigerne efter svømning, og jeg fik lov til at smutte ud til Ricardo igen ved 16 tiden. Det var meningen, vi skulle ud at købe ind, så jeg kunne lave stegeso-kylling til aftensmad, men han faldt i søvn og vågnede først, da jeg kom og bankede på, så vi endte med at spise på IHOP (International House of Pancakes), inden vi tog hjem til ham igen. Vi så filmen Limitless med Bradley Cooper i hovedrollen, og jeg var lidt cranky, men det skal jeg nok også komme ind på, når jeg får mere tid. Jeg kom også rigtig sent hjem der. Søndag skulle jeg tage ungerne i kirke, så jeg kørte os derud for at møde kl. 10, og jeg blev der og læste (jeg gik ikke ind der, jeg normalt er, når jeg er med familien i kirke), indtil de fik fri kl. 12. Jeg tog i kirke i Berean om aftenen, hvilket var rart, bare for at komme væk et par timer..

Jeg skal nok skrive mere detaljeret snart!
Jeg håber, I alle har det godt derhjemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar