De travle dage

Det føles virkelig, som om weekenden og det meste af denne uge bare fløj fra mig! Det er allerede torsdag! Puh ha!

Lørdag skulle ungerne til svømning, og da de kørte, blev jeg sat af ved Walmart, da jeg ofte har en god liste af ting, jeg mangler. Jeg brugte hele min løn, og jeg fik ikke engang det, jeg egentlig tog ud efter; en softball handske. Det bliver rigtig rart at få løn igen, for jeg har lyst til at shoppe hele tiden! Resten af dagen sms'ede jeg meget med min ven Malachi, som jeg gik i skole med i Arkansas.

Søndag kørte Henning mig i kirke, hvor Sunday School lokalet så lidt anderledes ud - vi sad i grupper der. Jeg sad sammen med Kirsten og Kristine, hvor vi snakkede om kristne ting, som var på et ark papir. Det var hyggeligt, men spørgsmålene var baseret på en bog, vi kunne læse ved navn Radical af en baptistisk præst fra Alabama. De er meget dedikerede.. men hvis man ikke har råd til/overskud til at skaffe bogen, er det heldigvis ikke påkrævet. Der var ikke nær så mange den dag, som der var sidste gang. Det var lidt mere hyggeligt her. Til selve Worship sad jeg igen sammen med Loretta (pigen, jeg troede hed Joletta), Heather, Jessica (pigen, som jeg ikke kunne huske hvad hed) og to andre piger, jeg ikke har snakket med endnu.
Jeg blev hentet igen af hele familien, da de havde været ude at købe en ny kuffert. Henning skal gå i en skole inden for militæret, så han er i Virginia i tre uger. Valerie tog sig af ungerne, mens jeg hjalp Henning med at folde tøj og pakke. Stemningen var lidt anspændt. Jeg tror, Valerie var ret ked af, at han tog af sted. Men det var ellers godt. Og nu, hvor han har været af sted i kun fire dage, kan jeg virkelig sige, hvor meget jeg nåede at knytte mig til ham. Jeg savner ham overraskende meget. Men jeg tror, det er fordi, jeg kunne relatere bedre til ham end ungerne eller Valerie. Vi har mange af de samme interesser og tanker. En aften var vi alene hjemme, da Valerie var på arbejde og ungerne hjemme ved naboen, hvor han så stegte bøffer på grillen til os - vi stod op i køkkenet ved ovnen, huset var bælgmørkt med undtagelse af lyset fra stuen og mikroovnen, og her spiste vi ved siden af hinanden af paptallerkener og intet andet end det kød. Han sugede min ros til sig, og vi snakkede bare stille og roligt sammen. Og jeg håber virkelig, at det ikke er sidste gang, vi gør det. Det er nok mit yndlingsminde om de sidste tre uger her.

Men anyway. Jeg må jo kun arbejde 10 timer om dagen, så mens Henning er væk, har Valerie taget 8-timers vagter på apoteket, så hun tager af sted kl. 6.30 eller 7.30 om morgenen. Det er så mit job at vække dem på hendes tidlige vagter, få dem i tøjet, jave dem til at børste hår og tænder, og finde morgenmad til dem. Hvis hun først skal møde kl. 9, kører hun pigerne i skole og gør dem klar. Charlotte og Vivianna skal helst skilles ad og gøre tingene separat, så de ikke bruger tiden på at skændes, og vi kan være færdige på under en halv time. Ideelt skal vi så køre 7.45, da vi har til 8.15 at få dem i skole, men vi er jo ikke de eneste med den deadline.. og jo før jeg får dem i skole, jo før får jeg fred haha!
Tirsdag aften fik jeg endelig en bil. Jeg var pissebange, da jeg endelig satte mig ind. Det var mørkt, og jeg havde det ældste snakkechatol på bagsædet, og jeg var bogstavelig talt ved at skide en snetrold, hver gang jeg kørte gennem et lyskryds. Jeg kørte pigerne i skole og hentede dem igen i går, og i dag, samt tog Svend til gymnastik i formiddags, og ved hver enkel tur sad jeg på nåle..eller spyd.. og ja.. jeg har skidt mange snetrolde de sidste par dage. For fanden, hvor har jeg bare været ræd. Men efter turen til gymnastik, hentede jeg pigerne i skole, hvilket var en bekendt vej, hvilket beroligede mig en del, og da jeg tog pigerne til gymnastik kl. halv fem (skulle være der halv seks), var jeg rolig nok til at lade ungerne snakke. Alle vores andre ture sammen har jeg skældt dem ud, hvis de bare hostede haha!
Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide, at tage pigerne i skole og hjem igen. Det giver mig flere ting at fylde min dag med, så jeg ikke skal underholde den lille 10 timer om dagen. Og jeg nyder virkelig variation. I dag mødte Valerie fra 9 til 17.30, så hun mødt os til gymnastik, hvor jeg var ved at blive sindssyg af Svends rastløshed, så det var virkelig rart, at jeg kunne lade hende overtage og så tage hjem. Det er rigtig rart, at hun forstår, jeg har behov for alenetid. Gennem de sidste tre uger har det altid været hende eller Henning, der skældte børnene ud for at hænge på mig 24/7. De udnytter mig ikke, som de andre familier, jeg har arbejdet hos, gjorde. Men den amerikanske psyke er også helt anderledes.

Det er sjovt, for over de sidste par uger, har jeg hørt konstante hints til mit arbejde: jeg får et ugentligt horoskop på facebook, som de sidste gange alle har sagt noget om børn! Jeg prøvede lige at finde dem, men det nye design er virkelig træls. Men det har været noget med, at voksne har elsket min tålmodighed og prøvet at tage lidt ved lære af den osv. Og så hørte jeg den her reklame, som prøvede at rekruttere telefonsælgere, hvor manden først snakkede om kontorarbejde og andet, hvorefter han droppede bomben: du kan blive telefonsælger: "easier than babysitting!" Jeg lægger mærke til en masse små ting, som kan relatere til mit arbejde på den måde.

Jeg støder også på en masse finurlige samtaler ind i mellem, specielt hvor en af pigerne er involverede.
Jeg havde følgende samtale med mellempigen Charlotte, som snart har fødselsdag:
Mig: What do you want for your birthday?
Charlotte: ehm.. a unicorn pegasus!
Jeg: (tænker: hvad fanden er det for noget platonisk hjernedødt dræbergøjl) what is that?
Charlotte: begiver sig ud i en forklaring om, hvad en pegasus er..
Mig: yeah, yeah, I know what a pegasus is, but.. is it like a teddy bear?
Charlotte: no, it's a flying pony..
Jeg (tænker: sådan en kunne jeg squ da også godt tænke mig så!)

Og følgende samtale fandt sted, da jeg kørte pigerne hjem fra skole i går, hvor Charlotte lovede Vivianna et eller andet:
Charlotte: I pinky-swear! (lillefinger-sværger)
Pause, hvor jeg gik ud fra, at de rakte deres fingre frem for at love hinanden hvad end de snakkede om..
Vivianna: ..that's your thumb..
Okay, det er altså meget sjovede, når man selv er der.. jeg var bange for at køre i grøften af grin.
Det er nogle tossede unger. Jeg prøver at huske så mange situationer som muligt.

Og sidst men ikke mindst har jeg introduceret dem til godt børnetv!! En eftermiddag de legede ude i haven, slog jeg over på Looney Toones og Tom og Jerry, hvorefter de kom ind og så det. Og siden har Charlotte spurgt efter Tom og Jerry, så snart hun kom inden for døren. Det kommer godt nok ikke på før kl. fire, men alligevel. De spørger ikke engang efter de latterlige programmer, der bliver sendt på Disney Channel mere. Det er rigtig rart. Og Valerie så også Tom og Jerry og Looney Toones som barn, så vi har faktisk siddet ofte sammen alle sammen og set tv, inden vi startede aftensmaden.

Jeg glæææææder mig til weekenden! Valerie kom lige ind med min løn for denne uge (nu: torsdag aften kl. 21), så jeg kan tage ud at shoppe rigtigt, alene, med bil, med penge.. = fantastisk! Det har også været en hård uge. God, men hård. Så det bliver godt at få muligheden for at stresse af for mig selv.

Jeg håber, I alle har det godt!
Knus fra Fayetteville :)