Vel fremme

Nu haaber jeg ikke, I har bekymret jer helt skaldede! Jeg ankom fint baade til Oslo og Newark - som jeg fandt ud af ligger i New York. Flyet i Oslo til Newark var en hel time forsinket, men det ankom kun et kvarter for sent. Her tog det godt halvanden time at komme gennem kontrol, sikkerhedstjek og tjekket hvor jeg skulle have taget fingerprint og vise mine forskellige papirer, som Ambassaden skaffede mig. Det gik ogsaa fint, og jeg fandt uden problemer frem til Velkomsthallen i lufthavnen, hvor jeg havde faaet at vide, at en shuttle-bus ville hente mig. Jeg kiggede lidt rundt, men ingen af personerne med skilte var fra AuPairCare, saa jeg stod bare og ventede. Lidt efter kom en pige hen til mig og spurgte, om jeg var norsk, men nej jeg er dansk, og saa spurgte hun, om jeg skulle vaere Au Pair, og det skal jeg jo. Hun skulle selv vaere Au Pair, saa vi stod og ventede sammen. Efter godt 20 minutter gik vi hen til damerne bag skranken i Velkomstcentret, for vi havde faaet at vide, at hvis shuttle-bussen var forsinket, skulle vi kontakte dem, men det tog en rum tid for hende bare at blive faerdig med det telefonopkald, der skulle til for at hjaelpe, og hun sagde, at der ville komme nogen efter os om ti minutter. Fint nok, men efter 40 minutter var der stadig ikke kommet nogen. I mellemtiden havde tre piger fra Sverige sluttet sig til os. Endelig kom damen og viste os hen til en lille gul shuttle-bus, der mere lignede en gul varevogn. De havde lige vaeret henne paa den anden lufthavn efter flere Au Pairs, og efter os kom vi forbi den anden terminal, men saa kom vi ellers af sted. Vi kom frem til hotellet i New Jersey allerede efter 20 minutter, for chauffoeren traadte virkelig speederen i bund haha. Vi blev vist direkte ind i et lille rum, hvor to damer tog imod os; Dee og Barbara, som holdt et lille velkomstoplaeg for os omkring mulighederne i omraadet, om turistturen til New York, om vores kurses osv. Derefter fik vi hver vores konvolut med kursusmateriale og room key, og saa blev vi sendt afsted. I shuttle-bussen var der flest normaend og svenskere, og de havde alle en sjov dialekt, saa jeg ikke kunne forstaa dem, saa jeg sad i stedet og kiggede ud gennem vinduet, men saa prikkede en pige mig paa skulderen og ville snakke. Hun hed Maria og skulle til North Carolina. Hun havde en tyk spansk accent. Et par uger foer jeg tog afsted, kiggede jeg gennem listen af Au Pairs som ogsaa skulle bo i min by, og der var netop en spansk pige ved navn Maria, saa vi fik hurtigt identificeret hinanden og fik saa snakket sammen hele turen. Der slog sig andre til os i samtalen, nogle piger fra Mexico, og til informationsmoedet havde vi samlet os en lille gruppe med to spaniere, tre mexicanere, mig, og en pige fra Belgien. Vi betalte ogsaa for turen til New York her. Vi besluttede efter moedet at moedes i lobbyen tyve minutter senere for at spise aftensmad sammen. Udenfor hotellet holdt en roed shuttle-bus, som ville koere en gang i timen hen til Harmon Meadows, et sted downtown med en masse restauranter, shopping muligheder og en biograf, og her kom vi med. Vi endte inde paa Chili's, en fantastisk restaurant! Jeg blev forfalden til den allerede for 4 aar siden. Vi spiste sammen og laerte hinanden godt at kende. De er virkelig soede allesammen! Det er allerede langt ud over mine forventninger, at jeg skulle moede saa mange soede mennesker at vaere sammen med. Saa jeg er rigtig glad. Men nu har jeg ogsaa vaeret vaagen i naesten 24 timer, saa jeg er lidt svimmel. Jeg gaar i bad og saa i seng. I morgen vaekker de os kl. 6.
Vi snakkes!