Softball: en variant af baseball, mest for kvinder, spillet med en større bold på en mindre bane. Det minder om rundbold, men bold-kasteren står i midten af banen og skal kaste med underhånd. Det er populært spil på amerikanske colleges, selvom spillerne ofte har ry for at være lesbiske. Jeg så selv ofte kampene, da jeg var udvekslingsstudent, da flere af mine veninder spillede.
Jeg skrev til Berean Church for at høre nærmere omkring softball holdet, da jeg synes, det virker som en god mulighed for at møde nye mennesker samtidig med at dyrke sport. Jeg ville bare høre om de nødvendige ting som hvornår, om man skulle have kvalifikationer i forvejen, om holdet skulle konkurrere eller bare var hyggetræning osv. Damen, der svarede (Christi Hartman) svarede ret uhøfligt, men fortalte, at holdet højst sandsynligt ville træne mandage, spille kampe mandage (ja, det lyder lidt underligt, jeg har i hvert fald ikke lyst til at træne og spille kamp samme dag), og det er et hyggehold, selvom der vil være kampe. Man skal ikke være borger men gå i kirke på Berean regelmæssigt. Man behøver ikke have tidligere erfaring (hvilket er godt, da jeg kun har spillet softball et par gange i idræt på gymnasiet), man skal medbringe sin egen handske og købe sin egen spilletrøje som Christie bestiller, og så koster det omkring 200 kr at spille denne sæson. De starter midt i februar engang, men jeg sagde, at jeg ville snakke med min værtsfamilie om det og vende tilbage til hende. Da jeg så skrev tilbage for at melde mig til, virkede hun til gengæld ret begejstret. Valerie fortalte, at Henning måske har en handske i garagen, jeg må låne - og hvis ikke, regner jeg ikke med, at de koster mere end 30 dollars i Walmart. Jeg plejede at være god til rundbold i skolen, så jeg håber, dette også kommer til at gå godt.
Min værtsfamilie har en TreadClimber (Google det, hvis I er nysgerrige), som jeg har været på de sidste tre gange, og når jeg også begynder med softball, behøver jeg ikke melde mig til et fitnesscenter, som jeg egentlig havde regnet med at gøre. Jeg er glad for at være lidt i gang igen, selvom mine ben føles som træstammer i skrivende stund.
I dag havde Svend en værre dag. Han er normalt nem selv i sine hysteriske anfald, men i dag var det så slemt, at da jeg skulle skifte hans ble, skulle jeg bogstavelig talt holde ham nede med begge hænder og med hurtige ryk med skiftende hænder bakse hans rene ble og bukser på. Han faldt også forholdsvist hurtigt i søvn bagefter, da vi var blevet gode venner igen. Boy, hvor var han træt.
Jeg håber alle har det godt.
Knus til alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar