Første kirkesøndag

I går var jeg i kirke for første gang. Charlotte og Vivianna går på en Baptistisk skole ved navn Berean Baptist Academy, som er linket sammen med kirken Berean Baptist Church, og de er på hver sin side af en lille vej. Jeg ville jo gerne have været af sted sidste søndag, men der blev jeg jo hundesyg af varmen. Valerie har arbejdet nattevagter (kl. 21 - 07) fra onsdag nat, hvor denne nat så har været hendes første nat i seng. Hvis det giver mening. Så hun ville ikke med i kirke i går, da hun jo forståeligt nok var træt. Resten af familien tog derfor heller ikke af sted, men Henning kørte mig derhen kl. 9. Jeg havde gemt mit tøj fra sidste søndag på en bøjle i skabet og sat makeuppen på bordet ude i badeværelset klar til påsætning, så jeg kunne sove til kl. 8. Jeg fik alt på og morgenmad til tiden, men i bilen begyndte jeg at blive nervøs. Det bliver jeg altid, når jeg skal nye steder hen. Der var ikke mange parkeringspladser tilbage, så Henning holdt bare foran kirken, så jeg kunne hoppe ud, og kørte igen bagefter. Bevares, han tilbød da at følge mig ind og hjælpe med at finde det rigtige lokale, men jeg er en stor pige nu. Ka' selv. De fleste baptistiske kirker fungerer sådan, at der er, hvad de kalder 'Worship' ved 8.30 tiden, det, de kalder 'Sunday School' eller 'Bible Study' ved 9.30 tiden, og Worship igen ved 10.30 tiden. Så der er to Worship seancer på hver sin side af Sunday School. Disse to Worships er de samme, så man kan vælge frit, hvilket tidspunkt, man foretrækker. Det er primært Sunday School, jeg kommer for. Der var stadig Worship, da jeg kom, og der var ingen i synsvidde, så jeg gik lidt rundt i gangene. Der er forvirrende mange gange derinde, men jeg gik efter lyden af stemmer og kom endelig til en lille gruppe voksne, der snakkede sammen. En af dem kaldte mig hen og gav mig hånden, da jeg så forvirret og vildfaren ud haha! Han var Pastor et-eller-andet som jeg selvfølgelig ikke kan huske, og han hjalp mig med at vælge, hvilken 'klasse' Sunday School, jeg skulle være med i. Da jeg var udvekslingsstudent, gik jeg i en high school klasse med andre på samme årgang (jeg var i 11. klasse, eller 2.g), hvor piger og drenge var delt op, og da jeg besøgte  min gamle værtsfamilie for 1½ år siden, var jeg med i en College and Career klasse, hvor både unge mænd og kvinder var sammen. Jeg var ude efter endnu en College and Career, men det stod ikke på deres skema. Pastoren spurgte om min alder, og om jeg var single eller gift, og fortalte om deres Single Ladies gruppe, om deres First Class (folk, som vil være medlemmer af denne kirke, skal gennemgå et 8 ugers kursus i First Class), og så nævnte han kort deres College and Career, hvor jeg så hurtigt slog til. Han bad en anden Pastor følge mig derhen, en stor tavs mand, men så kom en anden ung pige, Kirsten, forbi, som han hev fat i. Han introducerede os og spurgte, om hun ikke ville følge mig derhen. Hun var rigtig sød og fortalte om kirken på vej derhen, viste mig deres kantine, hvor man kan få kaffe inden de forskellige seancer, og så gik vi udenfor. Udenfor? Ja, det er en større kirke, end jeg regnede med. Den så meget lille ud udefra, men College and Career holder det i et klasselokale i en bygning separat fra kirkebygningen. Berean Akademiet har pre-school til 8. klasse (middle school) på den ene side af vejen, mens kirken og high school'en er på den anden side. Hun ledte mig udenfor og ind i et lokale, der øjensynligt bliver undervist spansk i. Lige fra vi blev introduceret til vi nåede klasselokalet, hilste folk på Kirsten og spurgte, hvordan hun havde det, og spurgte ind til mig, hvem jeg var, hilste osv. Der er sådan en god stemning i baptistiske kirker. Alle er søde, og det er derfor, jeg gerne ville af sted. Det var ufatteligt ensomt i München! Det er meget nemmere at få en omgangskreds i USA, for hvis man ikke klikker med nogen i skolen (jeg skal jo studere på et universitet i løbet af året), kan man altid falde tilbage på kirken. Der sad allerede 3-4 piger samt Darren og Laura Hawk (Mr. og Mrs. Hawk), som underviser College and Career gruppen. De bød mig allesammen velkommen, og Mr. Hawk havde et skema på sin iPad, som indeholdt informationer om personerne i hans Sunday School. Han bad mig skrive mit navn, telefonnummer, email adresse og fødselsdag. ....og det slår mig lige, at min fødselsdag i år er en søndag...de hiver folk op foran alle til Worship og i Sunday School på den søndag, der er tættest på deres fødselsdag.. puh, jeg begynder allerede at svede! Jeg sad sammen med Kirsten og de andre piger, Heather (en stor pige med regnbuefarvet sweater, som ligner min veninde Michelle fra Arkansas), Joletta eller i hvert fald et navn hen efter Joletta (også en stor pige, som ligner min veninde Jane Ann fra Arkansas), og så en pige, jeg ikke kan huske, hvad hedder. Fem minutter kom Kristine, som også var rigtig sød, og fem minutter inde i 'timen' strømmede folk ind, som jeg går ud fra kom lige fra den tidlige Worship. Der var flest piger, et par nye ligesom mig, men næsten hver eneste af fyrene var enormt lækre! Vi var omkring 20 med Mrs. Hawk, som også bare sad og lyttede til Mr. Hawk. Vi havde et afsluttende emne i verdenssyn, men jeg syntes ikke, vi snakkede om så meget. Det var mest om, hvorfor det var vigtigt at kende andres synspunkter, og hvordan man kan sprede baptismen til dem. Da det sluttede, fortalte Mr. Hawk også om upcoming events, som hans fødselsdag, som drengene var inviterede til (meget underligt må jeg give ret i), og om at nogen oprettede et softball team (ligesom rundbold med flere regler og kun for kvinder) uden optagelsesprøve, så hvis vi ville være med, skulle vi bare melde os. Da vi blev 'dismissed' (givet fri), spurgte Joletta, om jeg havde nogen at sidde med til Worship, og om jeg ville sidde med dem. Det ville jeg jo mægtigt gerne, så jeg fulgtes med hende. Hun fortalte også mere om kirken og om, at der var en event for College and Career gruppen. De kaldte det en fest, men det er en årlig hyggedag, hvor de tager mad med til frokost og gaver, de har fået til jul eller sidste års fest, som de ikke kunne lide/gad have, som blev pakket ind igen og givet videre her. Dem, der ville være med, skulle bare troppe op i cafeteriet efter Worship. Er du gal, det var hyggeligt. der var omkring 10 piger og 4 fyre begge inkluderet Mr. og Mrs. Hawk. Her mødte jeg Sheryl, Sarah og alle de andre. 6-7 af pigerne er alle lærere! De underviser på Berean Academy. Sarah, Kirsten og jeg underviste ikke, selv Mrs. Hawk er lærer på Berean! Jeg tror så også, at jeg var den yngste der. En af de unge fyre laver noget para-juridisk i militæret, og så var der en fyr fra Korea, som boede hos familien Hawk. De snakkede mest internt, da jeg foretrak bare at lytte, men de kom jævnligt med spørgsmål til mig, og da jeg var oppe efter frokosten, kom Mr. Hawk op for at snakke også. Amerikanere er meget involverede i deres omgangskreds i kirken og interesserer sig for alle. Aldersforskel og stand er ingen hindring. Folk begyndte at drysse hjemad ved 14 tiden, og jeg havde egentlig tænkt mig at tage ud til centeret lige i nærheden, så jeg spurgte Kirsten, om jeg kunne få de ting, jeg manglede, der. Hun tilbød mig et lift, da hun fandt ud af, at jeg ikke havde et derud (jeg havde sagt til Henning, at jeg sagtens kunne gå selv, da der kun er et par kilometer, og der er omkring 15 minutters kørsel bare ud til kirken fra vores hus). Kirstens mor og lillesøster sad i bilen, og vi snakkede alle på vej til centeret. Jeg fik Kirstens nummer, og vi snakkede om at finde ud af noget engang snart. Så jeg vil sige, at min første tur i kirke var rimelig vellykket! Det var lige præcis det, jeg ville have ud af det. En chance for at være social med folk på min egen alder! - og der går som regel ikke psykopater rundt i baptistiske kirker. Alle kender jo hinanden rigtig godt.
Selve Worship var lidt kedeligt. Det var rigtig sjovt at se præsten (baptistiske præster går ikke i kjoler og krave, men i jakkesæt) gå helt i selvsving i sin prædiken. Jeg tror, at gruppepres var hovedemnet, hvor Pilatus gav efter for folket, da han dømte Jesus, selvom han godt vidste, at han var uskyldig. Men han blev så fyret op, at han smed jakken til sit fine jakkesæt og tørrede panden i et lommetørklæde flere gange. Han mindede mig virkelig om min historielærer Henrik fra gymnasiet! Haha! Alle de store armbevægelser og vandren frem og tilbage når han gik op i noget. Det var 'priceless'! De havde et kor i røde dragter, og vi sang generelt rigtig meget. Det varede frem til omkring 11.45.
Jeg brugte omkring to timer ude i centeret. Jeg var dog ikke videre begejstret, enten var det nogle uspændende butikker, eller også var moden bedre i Arkansas for tre år siden.. Men jeg købte noget makeup, siden jeg efterlod langt det meste på mit værelse i Ulstrup, og en ny håndtaske, som rent faktisk kan indeholde de ting, jeg tager med rundt - min nye Bibel om søndagen, en ekstra t-shirt, solbriller, håndcreme, vådservietter, lommetærklæder, pung, mobil, vandflaske, en myslibar, nøgler osv. osv. Det er bare meget nemmere at komme med på spontane ture, når tasken er stor nok til at indeholde alt, så jeg ikke behøver bruge tid på at pakke.

Hvis man er forhindret i at komme i kirke om søndagen, er Berean så dedikeret, at de faktisk filmer hver enkel Worship og lægger dem online på deres hjemmeside! Det er ret sjovt.
I behøver naturligvis ikke se det, men hvis I vil se, præcis hvordan præsten kan fyre sig selv op under sin prædiken, kan I se det her!

Aftenen brugte jeg sammen med familien, som så amerikansk fodbold. Jeg ved bare, at Baltimore spillede og vandt, men jeg ved ikke, hvem NE er.. Vivianna sad det meste af tiden på min højre hofte i sofaen - de har en hjørnesofa, hvor den ene side har inddelte pladser, som egentlig fungerer som lænestole. Man kan hive i et håndtag under armlænet, hvor en støtte kommer op til benene, og jeg har så adopteret den yderste plads. Vivianna sad så på min hofte klemt inde mellem den og armlænet. Det var virkelig hyggeligt, og det er ikke første gang, vi sad sådan.

Jeg håber, at alle har det godt!