Rusalka

Så var jeg til en opera. Og jeg kan lige så godt sige det, som det er.. det var ret kedelig.. røvkedeligt faktisk. Det var bare alt for dramatisk og alt for moderniseret til min smag. Jeg havde desuden taget dumme sko på og der var saunahedt inde i salen, så det var heller ikke optimalt at skulle STÅ der i 3½ time. Okay, så jeg kom 18.30 som jeg brugte på at finde min plads, som heldigvis ikke var så svært som sidste gang. Jeg kender jo systemet nu. Jeg havde planlagt at tage lidt pænere tøj på denne gang, men lige pludselig skulle jeg altså bare af sted, så jeg havde egentlig bare et par pæne bukser og kongeblå bluse med min fine hårting, jeg har fået af min far. Der var desuden bid i kulden udenfor, så jeg havde ikke lyst til at vimse rundt i kjole derude.
Jeg havde fået en plads heeeelt oppe på øverste balkon (5. etage tror jeg) liige i øjenhøjde med krystallysekronen. At se den helt tæt på var faktisk mere spændende end operaen..som sagt synes jeg, at det bare var alt for dramatisk. De overspiller jo til den helt store medalje, og jeg kunne ikke høre forskel på de kvindelige sangere. Jeg husker bedst en scene midt i forestillingen, hvor 30-50 kvinder går på scenen i brudekjoler og det, der skulle forestille rådyrlig, i armene. Pludselig besvimer de alle, hvorefter hende, der skulle være 'Ariel' (det var trods alt inspireret af Den lille havfrue), går på scenen i sit eget brudeskrud. Her vågner kvinderne så og begynder at æde rådyrene som vilde dyr, hvormed deres hvide fancy kjoler bliver tilsølede af 'blod'. Det var bare alt for abstrakt til mig.
Men musikken var god! De havde et helt orkester med 10 violiner, en harpe, fløjter, trommer, trompeter osv. foran scenen, og det lød helt fænomenalt. Sangerne overdøvede desværre musikken det meste af tiden, så det og den dramatiske optræden gjorde, at min koncentration vandrede lidt halvdelen af tiden. Jeg greb ofte mig selv i at overveje, om jeg skulle tage hjem. For det var virkelig ikke mig. Men jeg blev der, holdte ud på trods af ømme fødder og sveden drivende, og så forestillingen helt til ende. Og jeg fortryder såmænd ikke at tage af sted - ellers vidste jeg jo ikke, at jeg ikke er til operaer.. og jeg ville ellers nok gå og længes efter at se en og fortryde, at jeg ikke gjorde det, mens jeg havde chancen.
Hov, jo, det var jo forresten en tjekkisk opera, så over scenen var en stor aflang skærm, som havde de tyske tekster, mens det blev sunget. Jeg var ret imponeret over, hvor meget jeg kunne forstå - der var kun enkelte ord, jeg ikke kendte, og det skulle selvfølgelig være nøgleord (øv), men i helheden kunne jeg følge godt med. Selvom forestillingen var underlig.. her får I lige nogle billeder:

Scenen med ligene og brudekjolerne

Dette var ikke personerne i mit stykke - de må åbenbart skiftes. Men jeg tager dette som stemningsbillede.

Min hovedperson... I et akvarie.. det siger lidt om stykket.

Jeg sidder nu nede på Bens kontor og hygger med de voksne. Vi hygger os, inden Ben tager på hospitalet i næste uge. Jeg fik at vide i går aftes efter forestillingen, at han muligvis har kræft et sted, han ikke ville fortælle mig ("That's none of your business"), så han skal opereres engang mandag eller tirsdag, så han sagde, at jeg får travlt i næste uge i hverdagene. Det er ikke noget, jeg ser frem til. For det første er han ligesom den, der oftest skaber den glade stemning herhjemme, men jeg kan bare ikke hjælpe så meget med Adelaide. Og jeg synes ellers, at jeg arbejder nok. Så jeg er lidt usikker på, hvad de forventer af mig. Men jeg går ud fra, at jeg finder ud af det. Jeg blev ellers lidt rørt, da Ben kom ind i køkkenet, mens jeg lavede mad, og betroede mig, at han ikke rigtig kunne beslutte sig for, om han skulle fortælle sine forældre om sin operation (han får den, uanset om han har kræft eller ej), for de har det med at bekymre sig overdrevet. Og jeg sagde, at han bare kunne fortælle det i sidste øjeblik, så de ikke går for længe med sommerfugle i maven, og så ringe til dem igen, så snart han kan. Og det lader til, at han vil tage det råd til sig. Så jeg følte mig lidt vigtig på en helt anden måde, når jeg kan hjælpe med sådanne ting.
Her til aften var Adelaide ret træls. Hun skriger ofte af underlige ting, men da hun skulle i seng i dag, gik det da helt over gevind. Hold KÆFT hun skabte sig! Det tog begge forældre over en time at få hende ned og lægge, hvorefter hun skreg videre. Mage til irriterende unge har jeg aldrig mødt. Jeg kan slet ikke forstå, at de bare blev ved med at snakke med hende.. jeg tror nok, jeg ville have givet hende et vap bagi - jeg vil ikke finde mig i sådan en form for ulydighed ved mine børn til den tid. Ej, det var virkelig belastende. Adelaide har virkelig dræbt min lyst til at få børn. Jeg har slet ikke været skruk i samtlige 6 uger, jeg har været her. Mirakel? Nej.. nu er jeg bare bange for at få børn.. tænk, hvis mine bliver sådan. Jeg vil i hvert fald tænke mig bedre om, inden jeg begynder at overveje det for alvor. Jeg håber ikke, at alle forældre kommer gennem den slags.. så undrer jeg mig bare over, hvordan vores art har overlevet.. man ser jo ikke dyr skabe sig på den måde..

Anyway, god weekend!
Skriv gerne!