Jeg er blevet den stolte selvlærte mester af Bens kaffemaskine - en rigtig fancy en, hvor man skal smide en kaffekapsel i et hul i toppen, trykke den ind, trykke på en af knapperne i siden (ved stadig ikke hvilken, så jeg trykker altid en halv snes gange og venter så til den starter), så skal der vand i en beholder bag kaffedelen og så til slut er der en beholder for sig selv, hvor man putter mælk i, trykker på en knap og så bliver det helt skummet og varmt. Hvis man kun laver mælken, hedder det en babychino. De er virkelig lækre! Skummet i toppen bliver næsten lige så fast som flødeskum - og er en del sundere! Jeg kan ellers lave næsten lige så god café con leche, som dig far :-)
I går var jeg udenfor. Uuuuh. Åh ja, jeg bestemte mig for at tage på Glyptoteket på Königsplatz, som jeg allerede har fortalt om - der er jo to, og jeg valgte den med statuerne. Jeg fandt gladeligt ud af, at der om søndagen er en vild rabat: normalt koster det jo 3,5 euro at komme ind, men om søndagen koster det kun 1 euro. Det resulterede jo så i flere andre mennesker, som også ville benytte sig af rabatten. Der var heldigvis ikke så mange, som man kunne frygte. Der sad omkring 100 mennesker uden for bygningen på trapperne - hvad de lavede, ved jeg ikke, for det var ikke kun studenter, som man skulle tro (der er jo ofte skoleture sådanne steder), men alle generationer var der. Inden for var kun 3 personer foran mig i en kø, og det føltes slet ikke overfyldt. Selvfølgelig var der en del mennesker, men jeg fik en masse billeder uden nogen på, så det er da altid noget.
 |
| Münchner Glyptothek |
Glyptotheket med de romerske og græske statuer har både originaler og kopier fra den Arkaiske tid, den Klassiske tid, fra Hellenismen og fra den Romerske Republik og kejsertid. Glyptoteket blev bygget af Kong Ludwig I, og det blev åbnet i 1830, hvis jeg husker rigtigt. Jeg blev meget imponeret over samlingen, da jeg gik rundt om bygningen for ikke så længe siden, og jeg syntes ikke, den virkede ret stor, men pladsen må være blevet udnyttet godt.
Efter at have købt billetten og blive tjekket af en vagt ved udstillingens første rum "Saal der frühgriechischen Jünglinge", startede jeg med statuerne og reliefferne fra den græsk-arkaiske tid, hvor detaljerne var sparsomme og statuerne var yderst symmetriske og havde stramme holdninger. De fleste statuer forestillede datidens syn på idealkroppen - især mændenes, som var muskuløse og havde små tissemænd (ahahahaha!!!), for ja, de var helt nøgne langt de fleste af dem. Og størstedelen af disse havde fået hugget den af, formodentlig pga kirken, som på et tidspunkt syntes, det var uanstændigt at have nøgne statuer. Jeg kan huske en del fra oldtidskundskab i gymnasiet, hvor vi havde et langt forløb med statuer og billeder. Jeg greb ofte mig selv i at analysere dem; holdning, symmetri, detaljer, ansigtsudtryk eller mangel på samme, frisure, materiale, påklædt eller nøgen, hvem de skulle forestille osv osv. Det første rum indeholdt altså statuer fra den græske arkaiske tid - de kommer altså fra år 570-410 f.Kr ca. Udover en kedelig præcis symmetri og imponerende ret ryg lagde jeg også mærke til de mange revner og en overflade, som lignede at de var blevet dyppet i sand - den var altså lavet af bronze, som havde fået en legering af kobber og tin for styrke (teknik brugt før 540 f.Kr. hvis jeg husker rigtigt). De havde store lår men var ellers meget slanke. Og der var også den klassiske ene fod foran den anden formodentlig for balance.
 |
| Arkaisk græsk (Attika) statue af idealmennesket |
Asymmetrien bevirker overgangen mellem den arkaiske tid og den klassiske tid, hvor ifølge min mening de smukkeste statuer kommer fra. Disse ses fra rum 2 af: "Saal des Faun". Selvom mændene stadig er synet på idealmennesket/atleter, er der gjort stor umage for at få dem til at se så realistisk ud som muligt: der er kropskonturer, bløde folder i stoffet og milde ansigtsudtryk foruden uforlignelige detaljer i håret og tøjet. Desuden vil stillingen altid være mere ægte - der vil være 'bevægelse' i, så de ikke bare står og ser stive ud. Fx skulpturen af Hekateion, gudinden for hus og hjem er et godt eksempel:
 |
| Hekateion: flotte detaljer og naturlig positur |
I sal 3: "Saal des Diomedes" var der langt flere statuer. Der var både buster, hovedløse kroppe og hele figurer af karakterer, vi kender -fx Herakles (Hercules), Afrodite (som der var mange eksemplarer af), Athena, Ares og Apollo. Her var værkerne fra hhv år 440 - 370 f.Kr., altså den klassiske epoke. Der var dog langt flere kopier end originaler desværre. Jeg blev mødt af Diomedes, en af heltene fra slaget om Troja:
 | ||
| Diomedes: en mere realistisk atletisk form |
I "Saal der Mnesarete" så jeg flere gravstene og relieffer end statuer. De var med smukt udhuggede scener i stenen, så de næsten lignede vores krybbespil.
I "Saal der Eirene" var fokus på kvinderne med buster af muser og gudinder, og Afrodite fandt jeg to gange. Jeg synes, det er interessant, at kvinderne først blev produceret som statuer omkring 380 f.Kr. De skulle udstråle frugtbarhed, skønhed og sanselighed frem for mændenes fysiske perfektion. Der var ellers også en ret skuffende buste af Herakles - vi kender ham jo som den gudesmukke (haha) og umenneskeligt stærke helt fra Disney - eller i de voksnes tilfælde fra filmen, hvor han gør Megara gravid i en brandert og skal redde landet fra alle mulige og umulige ting, inden han må gifte sig med hende - som hun meget nødigt går med til. Stakkels fyr. Men han var i alle tilfælde stærk og flot, og jeg gik salen to gange igennem, før jeg fandt ham - han var virkelig ikke noget særligt.
 |
| Afrodite |
 |
| Her er han så, den berømte Herakles |
Der var også en "Saal des Alexander", altså Alexanders sal, og der skulle være en statue af ham, Alexander den Store, men på dette punkt kunne jeg slet ikke overskue at finde ham - denne sal havde over 40 buster og statuer, og mange af dem lignede hinanden, så jeg fandt ham altså ikke. Der var også mange andre bemærkelsesværdige figurer, men jeg nøjedes bare med at kigge og tage billeder her. De næste par rum havde udstillinger af statuer i krigsstillinger på en lang marmor/cementblok - det første med en scene fra Troja-krigen:
 |
| Kampen om Troja - udstilling |
Der var også en model af en by - tror det var Troja, men den var forholdsvist simpel og der var ingen inskription på, så det var lidt uklart. Det andet rum havde en lignende udstilling, mens det bare var en forstørrelse af vestgavlen af et tempel fra Égina, en ø i Grækenland:
 |
| Udsmykningen på en tempelgavl |
Her er også en model af templet - udsmykningen sidder lige under taget:
 |
| Tempel på Égina |
Rundt omkring så jeg også montrer med gamle græske vaser med de klassiske malede motiver på med den lidt primitive stil, samt en stofvæv fra den tid, et termometer og et par 13-deromkring-årige, som sad på små slå-ud stole og tegnede efter et par af statuerne. Specielt en pige så jeg flere steder tegne, og hendes arbejde så rigtig flot ud faktisk. Hun er helt sikkert en spirende kunstner - jeg sneg mig så ofte jeg kunne bag hende for at smugkigge. Det kunne da egentlig være ret sejt at komme derind igen med en tegneblok og tegne ligesom hende.. så kan jeg da rigtig få testet min evne til proportioner. Men jeg har besluttet kun at tage på museer om søndagen, da jeg har hørt, at de alle har vanvittig rabat den dag.
Hele besøget igennem var jeg lidt nervøs ved at tage billeder. Jeg havde troet, at man ikke måtte, men jeg så mænd med professionelle kameraer, så jeg tænkte, at det ville jeg også gøre! Imidlertid var der dog nogle store brød af nogle sikkerhedsvagter med strenge blikke, så jeg blev simpelthen så nervøs, hver gang de kiggede på mig! Jeg tog så to omgange rundt på museet for at få det hele med, både i hukommelsen men også på billeder.Glyptoteket var formet som en firkantet doughnut, hvor hullet i midten var en gård udenfor. Her var der en cafe, hvor flere mennesker også sad og hyggede sig i det milde vejr. Det har været ganske acceptabelt her på det sidste. Solrigt og mellem 9 og 14 grader.
 |
| Det så da ganske hyggeligt ud! |
Alt i alt var jeg der i 2½ time, inden jeg besluttede mig for at udnytte at jeg var ude, til at gå rundt og undersøge området. Nede i u-bahn'en var et kort lige inden udgangen, som jeg havde kigget på, inden jeg tog ind på Glyptoteket. Det var hele området i overskueligt design, hvor jeg kunne se alle de seværdige bygninger, og jeg genkaldte det for mig for så at sætte kursen mod den gamle botaniske have "Alte botanische Garten", som skulle være lige bag Glyptoteket overfor det med de græske og romerske skulpturer, men jeg kunne simpelthen ikke finde det. Der var en stor mur og et gartneri derinde, men ellers ikke noget. Så jeg gik videre og endte faktisk med at gå hele vejen til Karlsplatz et par km derfra. Jeg vidste godt, hvor på kortet fx Odeonsplatz eller Marienplatz er, men Karlsplatz er så enorm en station/et område, at jeg uden tvivl ville fare vild, hvis jeg vovede mig ud i at lege orienteringsløb, så jeg besluttede mig i stedet for at suge stemningen til mig, inden jeg tog en u-bahn først til Odeonsplatz og så tilbage til Partnachplatz (min u-bahn). I kan tro, jeg var kongestolt over selv at kunne finde rundt!! Det overraskede mig lidt, at jeg kom så langt! Det er altså en rejse for selvudvikling, det her! Jeg kom tilbage ved 17.30 tiden, hvor vi varmede frokostresterne op og hyggede os resten af aftenen.
Aftenerne er faktisk min yndlingstid. Ben, Eleanor og jeg sidder oftest på hver vores computer, men vi snakker gerne over det. Vi driller også hinanden, selvom det mere er dem, der driller mig. Det føles næsten som at være hjemme nogen gange. Vi driller dog mest med vores kulturelle forskelle - der er intet ondt i det. Vi har det rigtig godt sammen!
For at skifte over på noget andet, så brækkede jeg næsten håndleddet forleden. Det var vidst i lørdags, hvor familien var ude i Westpark om eftermiddagen, og jeg besluttede mig for at lave nogle bagte æbler. Fint gik det, og jeg fik puttet æblerne i ovnen, men jeg havde noget i den ene hånd, så jeg havde ikke fat i lågen, og som den smækker i, som ovne gør, når jeg ikke at trække hånden til mig, før jeg får et ordentligt slag ind på siden af tommelfingerknoglen - hvis den havde ramt anderledes, havde jeg nok brækket lortet. Før nogen af jer tænker "aaah pyl pyl" så vil jeg lige vedhæfte et billede af det, der rent faktisk knaldede ind i mit håndled! Den gjorde altså ondt, den jernnagle dér!
Okay, så dette indlæg var ikke meningen skulle blive en lektion i oldtidskundskab eller skulpturanalysering.. jeg har brugt det meste af dagen på at skrive det, da jeg har haft dejlig fred og ro, da familien var hhv på arbejde og på besøg hos venner. Da de så kom hjem, stod jeg midt i maden, men fik Emmeline på hoften, mens jeg færdiggjorde det. Jeg hørte glad musik, og mens jeg ikke havde hænderne beskæftiget, holdt jeg om hende med begge, mens jeg svajede til musikken og sang med på teksten. Hun morede sig hjerteligt - så lagde hun sin ene hånd på min skulder, så det virkelig lignede, at vi slowdansede - og så lagde hun sin anden hånd på min kind, mens hun grinede stort, og mit hjerte smeltede... hvorefter hun angreb min underlæbe med sin lille buttede, undersøgende, skarpneglede hånd. Jeg kunne dog ikke nænne at fjerne hendes hånd, så jeg sang videre og svingede hende rundt, til hun grinede af fryd og tiltrak Eleanor, som ville se, hvad jeg lavede for at få hende til at grine sådan. Det var ren hygge!
Jeg vil her til sidst lægge et billede af transportsystemet i München. Jeg ved, at jeg snakker om en masse stationer, så jeg vil give jer chancen for at følge lidt med ;-)
Jeg ved godt, det er lidt utydeligt, men I kan også finde det på google!
 |
| Jeg kan ikke vende det rigtigt - beklager |
Cirklen nederst ved den blå linje er Partnachplatz. I midten med orange er hovedbanegården, stationen til højre for den er Karlsplatz, og stationen til højre for den er Marienplatz. Jeg har markeret lidt rundt, da jeg har gjort de forskellige attraktioner lidt mere overskuelige for mig selv. Hvis jeg så tager en spontanbeslutning med at tage et sted hen, ved jeg allerede, hvor det er!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar