Puha hvor har jeg haft en hård uge! Det har føltes som flere uger i sig selv.. men i dag har været belønning for det! Jeg tog ud - for egentlig at gå en tur, men jeg endte op i en ny shoppinggade på Karlsplatz, og fik købt noget nyt tøj til mig selv. Jeg har stadig yay-jeg-har-fundet-noget-jeg-både-kan-lide-og-som-passer-mig-og-som-ikke-kostede-en-bondegård adrenalinet!
Okay for at starte fra en ende af..
...eller fra i onsdags af, for jeg skrev jo i tirsdags.. onsdag var virkelig ikke nogen god dag. Det startede dog fint nok, jeg fik en glad og energisk Emmeline ind og underholdte hende fra halv 8 til 10-11 stykker. Adelaide kom også ind, hvor jeg så gjorde mit bedste for at lege med begge unger, indtil Eleanor stod op. Det var en meget vellykket morgen. Jeg besvarede også to telefonopkald, det ene fra Eleanors søster (Rosemary), og det andet fra Ben selv, som ringede for at blive hentet hjem og med den glædelige nyhed, at han ikke havde kræft. Eleanor sov dog stadig, så jeg skulle give beskeden videre. Da hun gjorde sig selv og ungerne klar til at tage ud og hente ham, gav hun mig dog en masse opgaver, som det lød som om jeg skulle nå at gøre, inden de kom tilbage. Hun sagde, at de nok ville være hjemme i løbet af en time (hvilket jeg har lært, jeg skal tage med 20 gram salt), og inden da skulle jeg have ryddet op og gjort rent i køkkenet som sædvanligt, ryddet op i stuen, ryddet op nede på kontoret, skiftet vasketøj, foldet det tørre tøj og støvsuge i hele huset (ALT i huset lignede virkelig en krigszone - mit værelse har aldrig været så slemt!).. foruden at jeg ville have et bad, inden de kom hjem. Det var der jo ingen mulighed for, at jeg ville kunne nå på kun en time, så jeg prøvede ligesom at sige Rolig nu, jeg er ikke Wonderwoman i rengøringskostume (det sagde jeg ikke på den måde), hvorefter hun gav mig et ordentligt skrald, fordi jeg 'ikke lavede ret meget overhovedet til hverdag', så det ville jo være det mindste, jeg kunne gøre. Og det blev jeg jo selvfølgelig ked af at høre, da jeg synes, jeg har overtaget husarbejdet helt fra familien. Samt underholder ungerne i løbet af dagen, når kun den ene af forældrene har tid. Jeg synes da, jeg er godt beskæftiget, så det gjorde lidt ondt, at hun ikke syntes, jeg var tilstrækkelig. Hun virkede dog god nok, da de kom hjem, så jeg lod det ligge... indtil jeg (tror at jeg) hørte hende bagtale mig over for Ben nede på kontoret, mens jeg legede med Adelaide oppe i stuen, så da hun gik ind for at putte pigen, gik jeg ned for at snakke med Ben om det. Han skød det hen på stress og søvnmangel, og da Eleanor kom ned igen, konfronterede han hende med det, hvorefter vi fik snakket om det alle sammen.. og vi havde det rigtig godt sammen bagefter! Det var rigtig ubehageligt at snakke om sådan noget, jeg har aldrig været konfrontationstypen, men det var usigelig skønt, at stemningen blev vendt til noget så positivt så hurtigt bagefter! Siden har vi ikke haft nogen problemer overhovedet, og Ben har været meget omhyggelig til at sige tak og komplimentere mad osv. Så det har været rigtig rart!
Min vurdering af stegesokyllingen lavet i gryde var af det positive. Håndtagene både på gryde og låg var af plastik, så jeg besluttede at skrue dem af (ja, det gjorde jeg helt selv!), inden de røg ind i ovnen i godt 2 timer.. jeg ved ikke, om de ville smelte, men hellere være på den sikre side. Det blev desværre ikke så lækkert som i stegesoen. Grøntsagerne blev gode, men jeg synes, at kyllingen smagte lidt mærkeligt. Jeg lavede den ellers præcis, som jeg har lært hjemmefra. Det var en hel kylling, så jeg fik også øvet mig i både at rense den og skære den rigtigt ud. Men familien elskede det - både Ben og Eleanor tog begge dele to gange. Ben er på kur og tager af princip ikke mere end én gang, og Eleanor er aldrig rigtig sulten, så det var en kæmpe kompliment, at de spiste så meget. Så en gryde kan bruges, men en stegeso anbefales.
Og så er Emmeline begyndt at brumme med læberne. Ved ikke helt, hvordan det skal forklares. Men hun laver nogle fine små spytbobler, og mange af dem. Lyden er vidst startet, når hun er ked af det, og er nu udvidet til at være en sjov lyd også.
I går, fredag, kom Maria over - hun plejer jo at komme for at lege med Adelaide eller tage hende med i parken et par timer en gang om ugen. De pyntede først kager, inden legoklodserne blev trukket frem. Vi fik snakket godt sammen, delte bekymringer og savn. Hun fortalte, at Danmark var rigtig kold i forhold til her, og at hun havde fanget en god snue.
Jeg var selv ude på en lang gåtur. Jeg havde spurgt Eleanor, hvad hun kunne anbefale, og hun sagde, at jeg kunne tage u-bahns til Thalkirchen, hvor den zoologiske have er, og så gå langs Isarfloden. Det lød jo som en god ide, så jeg kom af sted ved middagstid. Jeg skulle lede lidt for at finde floden, og skulle finde retning nord, før jeg kunne gå. Det var dog intet problem. Man er jo gammel spejder møhøhø. Jeg synes, at floden var utroligt ren og vedligeholdt; bunden kunne ses langt ud, selvom der var dybt. Langs flodbredden tog ænder en lur i middagssolen, som varmede mere, end den har gjort i dagevis. Så fandt jeg ud af, at jeg er utryg, når jeg befinder mig under fugle. Jeg fortalte, at jeg rykkede væk fra kragerne i Olympiapark, og jeg gik her under (eller udenom) en lygtepæl, hvor 50 duer sad! Ej, der var kun 6-7 stykker, men jeg vil stadig ikke risikere noget! Det var ikke altid helt nemt at følge floden. Så kom der et rensningsanlæg, så en opdeling, og så en vej på tværs. Men med lidt overblik og situationsnærværelse er det ikke noget problem. Jeg kom snart til en form for park, hvor en masse hunde legede med hinanden, og folk gik ture. Jeg befandt mig dog imidlertid på den anden side, men fandt snart en bro. Der var rigtig smukt på trods af, at vinteren står for døren. Ved Isarvorstadt (5 km fra mit startsted - så jeg fik en god tur!) var en kæmpe bro, som jeg brugte til at krydse over på den anden side, og under den lagde jeg mærke til to mænd sidde og snakke. Ved lidt nærmere inspektion så jeg dog omkring ti soveposer på den anden side af den væg, de sad op af. Her åbnede sig endnu en ny side ved storbylivet for mig.
Jeg kom dernæst til en anden bro på tværs af parken, og et blik på den anden side gav mig et indtryk af industrialisering, og det gider jeg ikke gå i - og jeg var også ved at kede mig lidt, så jeg besluttede at tage en Tram. Her var starttanken, at jeg ville sidde i en og lade den føre mig rundt i byen, men da jeg kom til Karlsplatz, besluttede jeg mig spontant for at tjekke shoppinggaden ud. Lige foran denne gade så jeg dog en bygning af træ blive opført samt et større område i forbindelse hermed være afspærret - de var simpelthen ved at lave en skøjtebane! Den er ikke så stor, som den der var ude i Randers, men det er da kanon sejt, at de gjorde det der!
Jeg har jo været et kort smut inde i shoppinggaden, men denne gang besluttede jeg mig for at se, om jeg tilfældigvis fik smag for noget. Først fangede en lillebitte butik Allerlei min opmærksomhed, og jeg gik ind for at kigge - det viste sig at være Narnia's indgang, for det var en kæmpe forretning i tre etager, som var ligesom Danmarks Tiger-forretninger, bare uden al braset. Okay, der var også bras, men der var rigtig mange gode ting, som man rent faktisk kan bruge til noget, så jeg fik to par benvarmere og en lille bitte kalender til håndtasken til ingen penge. Hvis man er ude efter noget, skal man altså kigge i Allerlei, før man tjekker andre steder. Bagerst i butikken fløj en gummibold pludselig mod mig, som en ungarbejder rendte efter og gik tilbage igen. Jeg lurede lidt på ham, og snart begyndte han at jonglere! Han havde tre tilfældige ting i hænderne, som han jonglerede med. Bagerst i butikken. I arbejdstiden. Mens en overflod af kunder invaderede butikken. Det var meget spøjst.
Da Maria og jeg snakkede, spurgte jeg, hvor hun havde købt sin sweater, for jeg synes, at jeg mangler vintertøj - og generelt bare nyt tøj, for det føles, som om jeg render rundt i de samme tre trøjer. Hun nævnte genbrug og loppemarkeder, men at man ser dem overalt. Så nu hvor jeg holdte øje med varme trøjer, syntes halvdelen af gadens forretninger ikke at have andet end sweatere! De første stykker gik jeg ikke mere end to skridt indenfor i, da jeg så prisskilte med 30-40 euro pr. styk, og det er bare penge, jeg ikke har, så jeg fortsatte direkte ud. Jeg kom så til en stor forretning, C&A (lidt a la Magasin), hvor HELE tøjafdelingen bestod af sweatere. Der var meget begrænset udvalg af almindelige langærmede trøjer, cardigans og bukser. De første ting jeg kiggede på var stadig lidt for dyre, men så åbnede mit indre udsalgs-øje sig, og jeg fik pludselig øje på 1000 dejlige lækre sweatere, jeg ville prøve - alle mellem 10 og 15 euro. Jeg fik to i kjolelængde og korte ærmer og en almindelig en med lange ærmer til 40 euro sammenlagt, og jeg havde høj shoppe-adrenalinrus resten af dagen. Da jeg betalte, så jeg, at klokken allerede var halv fire, så jeg småløb hele vejen hjem for ikke at lave for sen aftensmad. Der var dog ingen hjemme, da jeg kom ind - kun Ben, og han sov, så jeg prøvede ikke at lave for meget larm. Køkkenet var bombet, så det skulle jeg også have afsat inden. De andre kom først hjem ved halv syv tiden, hvor Adelaide allerede faldt i søvn på vejen, så det var en rigtig nem aften! Eleanor glædede sig til at se, hvad jeg havde købt, og hun var helt vild med mine valg! Jeg glæder mig også allerede til at have det på!
En sjov ting jeg lagde mærke til i løbet af den korte tid i shoppinggaden var observation af de mange mennesker; 90% af personerne var glade og ivrige koner i alle aldre, som trak sin mand med ned af gaden. Fælles for alle mændene var de mange indkøbsposer, som var deres ansvar at bære på (må være et universelt sprog) og deres skyd-mig udtryk i ansigtet. Og mens langt de fleste personer inden i selve butikkerne var kvinder, stod der sjovt nok også lige så mange mænd uden for gældende butik - flere af dem snakkede faktisk sammen, selvom det ikke umiddelbart virkede, som om de kendte hinanden. Jeg så også en enkelt gang et tilfælde af gruppe-indkøb, hvor kvinderne gik forrest og snakkede sammen, glade og livlige, mens mændene slentrede et par meter bag dem, igen, med alle poserne og så nedtrykte ud. Stakkels mænd. Haha, det var virkelig et priceless syn!
Da jeg kom hjem, gik jeg på google maps for at regne ud, hvor langt jeg havde gået, og fandt ud af at jeg havde stoppet lige foran Museumsinsel (museums-øen). HVORFOR?! Det er fandme træls - det ville jeg jo gerne have set! Jeg fik heldigvis nogle gode ting ud af min ændring af planer, men alligevel. Så ved jeg da hvor det er!
I dag var jeg ude at shoppe igen. Jeg hjalp om morgenen med at få familien klar til dagen som sædvanlig, bl.a. med at underholde Emmeline mens Eleanor og Adelaide er i bag og får tøj på. Jeg gik dog lige bagefter og ankom til Karlsplatz ved 11 tiden. Jeg skulle skifte fra u-bahn til Tram i Sendlinger Tor, og her så/hørte jeg de første danskere ude i offentligheden. De sagde ikke noget specielt, men det var bare ejendommeligt at opleve. Det er altid specielt at høre nogen af samme oprindelige som en selv i udlandet.
Nogle af forretningerne i gaden er altså lidt freaky. Der er et mindre område med meeeget moderne butikker, som jeg blandt andet mistænker for ikke at have tøj i andre størrelser end xs-l og det absolut mest moderne tøj, hvilket jeg generelt heller ikke er interesseret i, så jeg gik bare udenom. Men sagen var også, at deres mannequiner udenfor var RØDE i huden. Det er altså bare lidt for nymodens. Deres butikker havde desuden navne som Kult, Olymp und Hades, Bonita og Tally Weijl.
Pludselig så jeg en kvinde, som lignede Sheldons mor (en karakter fra en af mine yndlingsserier, The Big Bang Theory) på en prik! Og senere så jeg en kvinde, som, hvis en tegneseriefigur kunne findes i virkeligheden, eller hvis tegnerne har brugt levende personer som inspiration, så havde det været denne; hun lignede virkelig meget den onde heks Yubaba fra den japanske film Chihiro og Heksene! Det var dog en lidt uhyggelig oplevelse!
Til frokost købte jeg tre frugter ved navn Persimon ved en gadebod. De så lækre ud, så jeg købte dem uden videre omtanke, og da jeg hjemme til dessert endelig satte tænderne i en af dem, smagte de ligesom en Sharonfrugt... og så slog jeg det op, og det er sharonfrugter. Men den var lækker og forholdsvis billig, så jeg klager ikke!
Men ja, jeg gik ind i en butik ved navn Ann Christine, som så hyggelig ud - og her brugte jeg faktisk næsten 1½ time! Der var bare SÅ meget tøj, næsten halvdelen af det på markant tilbud, og så var der tre etager, som jeg skulle kigge igennem! Der var også forholdsvist lang kø foran prøverummene, og jeg skulle selv prøve nok tøj til at give mig krampe i armen. Og jeg kom ud med to tanktoppe, to bluser med trekvart-ærmer en endnu en super lækker sweater rigere - og 31 euro fattigere. Men jeg var endnu gladere end i går, og jeg er så begejstret for sweateren (både blød, varm og rigtig smart), at jeg overvejer at tage tilbage på mandag efter en mere. Men anyway, jeg fortsatte jo bare ned af gaden, og pludselig så jeg en u-bahn-nedstigning - ved navn Marienplatz!!!! Så her fandt jeg altså ud af, at jeg havde gået på Kaufingerstrasse, og at denne gade altså forbinder Marienplatz og Karlsplatz! Praktisk og fedt. Der var ikke så forbandet langt, så det kunne da være en hyggelig gåtur, hvis jeg skulle kede mig engang. Og det er også nemmere at tage en u-bahn direkte til Marienplatz og så bare gå, frem for at stå af i Sendlinger Tor og skifte til Tram. Selvom der tidsmæssigt ikke rigtig er nogen forskel, og jeg kan nu U6-ruten udenad samt de fleste retninger med Tram.. så det er heller ikke det store problem.
Også i dag var Eleanor ivrig efter at se dagens rov, og igen var hun begejstret for det hele. Det er hyggeligt, at det ikke kun er mig, der er positiv efter en shoppedag. Selvom jeg nu er 600 kr fattigere, har det alligevel været for det bedre, og jeg glæder mig som sjældent før til at have det på!
Jeg gider ikke sætte billeder ind i dette indlæg. Det er også ved at være lidt langt, så det må I vente med til i morgen eller noget..
Jeg er ked af / træt af at der er gået så længe, siden jeg sidst skrev.. så her får I en bonus - en samtale mellem Ben (angivet som B) og jeg (angivet som N). Han driller mig ofte med min danske baggrund og vores historie med vikinger og deres spisning med hænderne og plyndringstogter.. Enjoy!
Samtale om planer:
B: Are you okay?
N: Yeah, I just need to go out for waschmittel (vaskepulver)
B (halvironisk): Wow, that sounds like a lot of fun!
N: Mmmm-hmm, and Im going exploring all the way to Rewe (butik)
B: Oh yes, your viking background.. just try not to rave any villages on the way!
N: ...well, Im sorry! Sometimes the urge is just so strong I cant help it!
B: Yeah thats what I thought..
N: But you know, these houses around here are actually the size of a small village where I come from..
B: Ah, so they're actually asking for it!
N: exactly!
Og note til mig selv:
Jeg skal huske, at hvis jeg mangler et sted at spise frokost, kan jeg tage til Herzogstr. via Tram, hvor en kinesisk restaurant Yinshi ligger mod nord.
Og på Hohenzollernplatz er en thai restaurant kaldet Yum2take. Selvom jeg nok ikke kommer til at spise der pga. navnet. Det er lidt pinligt..
Desuden skal jeg huske, at der er en form for juletorv fra d. 27. november (dagen inden jeg tager hjem) på Theresienwiese (en park), hvor jeg skal tjekke Tollwood ud og dampfnudeln. Det skulle være typisk bayersk.
God weekend alle sammen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar