Parkbesøg, Olympia og Tram

Jeg er sgu ved at være lidt hård til Tram-transport! Altså sporvognene. Jeg har endnu ikke taget en rigtig bus, og jeg har heller ikke begivet mig ud i s-bahn, men det skal nok komme. Snart laller jeg rundt i München med alle former for transport, uden mål og uden mening. Fordi jeg kan. Det skal være en personlig sejr, den dag jeg kan det hele! Desuden har jeg jo også et månedskort, som gælder i hele midtbyen - jeg har tommelfingerreglen at grænsen går ved u-bahn endestationerne. Nok om det!

Jeg har denne uge været rigtig meget på udflugt. Ikke så meget for at se noget bestemt, men mere for at komme ud af huset, få noget frisk luft, og så for at opleve München. Jeg har under tre uger tilbage, så jeg skal virkelig udnytte mine muligheder!
Forleden besluttede jeg mig for at tage ud og køre lidt med Tram. Jeg har jo snakket før om, at det ville være en god metode at se byen uden at fare vild selv, og jeg må sige, at det er en succes! De kører hver 7. til 10. minut, så hvis man står af forkert eller tager den forkerte (hvilket ikke er sket endnu), er det super nemt bare at stå på den næste. Men denne dag havde jeg fået lidt nok af en dårlig stemning, der havde hersket hele formiddagen (Adelaide var træt og pylret, jeg kunne ikke hjælpe, Eleanor havde fået det forkerte ben ud af sengen, og Ben var sur over at blive vækket hele tiden), så jeg sørgede for, at køkkenet var rent og pænt, holdte Emmeline mens Eleanor og Adelaide var i bad, ventede på at de var klar, gav baby tilbage, og så smuttede jeg ellers. Vejret var vidunderligt om end en smule køligt, men det er bedst at gå i. Jeg ville tage en Tram stik nord fra Sendlinger Tor, og så ellers stå af ved endestationen for bare at tage en tilbage. Det er fantastisk hyggeligt bare at sidde inde i sådan en sporvogn og kunne kigge ud, så jeg havde egentlig tænkt på bare at køre rundt hele eftermiddagen, men ved endestationen Petuelring skinnede solen, og jeg kunne lige ane noget gyldent skær bag nogle træer. Min nysgerrighed vandt, og jeg fandt den smukkeste og hyggeligste park, jeg har set indtil videre. Westpark er stor og smuk, men intet i forhold til Petuelring park. Der var en helt anden stemning her. Jeg gik via en sti med træer til den ene side og noget der lignede havehuse til den anden. Det var et stort indhegnet område med små haver i op ad hinanden, hvor grøntsager og blomster groede/skulle gro samt et lille træskur bag hver. Jeg gik videre blandt de gyldne træer, går forbi en middelmådig legeplads og kommer så ud i en lysning, hvor bakkerne strakte sig for mig. Jeg skulle ikke nå noget, tænkte jeg for mig selv, og tanken om at se området deroppe fra bakkerne vandt over hyggen i Tram'en, så jeg gik raskt deropad. Midt på en af bakkerne vendte jeg mig om ude af stand til ikke at kigge.. og udsigten tager pusten fra mig. Parken var større, end jeg havde troet. Solen skinnede og styrkede mit farveindtag, gjorde alt endnu smukkere - bag parken var byen, og det virkede, som om jeg kunne se hele den nordlige del af München herfra. Der var flere højhuse, og jeg kunne se andre bakker herfra. Det gav mig imidlertid en ide om at tage en Tram sydpå for at se, om jeg kan se bjergene. Jeg har hørt, at man fra Farsching (del af München) kan se Alperne, og det er jeg mere end ivrig efter at be/afkræfte. Jeg klatrede helt op, så et mindesmærke for noget/nogen, jeg ikke kunne læse, og ellers var Olympiaturm (Olympiatårnet, som jeg troede var et radiotårn på det tidspunkt) i baggrunden. Over alt kom folk med deres hunde i alle størrelser og racer, kastede bold, legede eller gik uden snor, mange stoppede op for at snakke, og hundene legede frydefuldt med hinanden. Jeg savner Flicka. Det er virkelig ensomt på en helt anden måde, når ingen har dyr her i området. Jeg ved ikke, hvor længe jeg blev der og kiggede ud over udsigten , men pludselig var himlen overskyet, og vinden begyndte at tage fat. Det var blevet for sent at kigge på andre dele af byen/køre alt for længe rundt, så jeg tog bare tilbage igen.

Bakkerne - ser ikke så imponerende ud på billedet.

Haverne bag indhegning

Farverne var helt fantastiske. Legepladsen i baggrunden.

Udsigten fra midten af bakken.

Udsigten fra midten af bakken.

Udsigten fra toppen af bakken.

Det mest fantastiske er, at jeg ikke engang behøver lede efter sådan nogle steder!
Husk at I kan klikke på billederne for at forstørre dem.

I går var jeg igen ude, hvor jeg besluttede mig for at se Olympiaparken med den enorme fodboldarena og hele sceneriet derude. Jeg havde set billeder i en bog om byen, og jeg kunne lige så godt se det før som senere. Turen derud var ikke udfordrende, der gik en u-bahn direkte derud. Jeg er glad for, at jeg da vidste, hvor stationen var, for den var virkelig godt camoufleret! Jeg kunne se noget af det berømte stads allerede fra stationen, så det var ingen udfordring at finde det heller. Jeg skulle over en enooooorm bro, som gik over en vej, der var større end danske motorveje - og denne var bare en almindelig byvej. Jeg var overrasket over renheden ved stedet. Det var tættere på noget industrielt sted, jeg har set de sidste 5 uger, men jeg så ikke én plastikpose flagre rundt på asfalten, ingen grus, ingen nedfaldne blade på vejene, ingen.. ingenting! Alt var rent og fint, skarpe linjer og klare farver. Det var helt uvirkeligt, men ikke desto mindre mindede det mig om, hvorfor jeg ikke egner mig til at bo i så stor en by permanent. Larmen var.. ja, larm, og det føltes som at være i en cementjungle. Øv, det ødelagde lidt mit syn på denne fantastiske by. Det er ikke kun parker, butikker, god stemning og folk i grimt tøj (for ja, man skulle tro at det var de hjemløses by, alle går virkelig grimt klædt!). Det er ikke alt sammen formidable udsigter og god stemning. Det var lidt skuffende. Men jeg kom direkte fra broen over på Olympiapark. Olympiaturm var lige foran mig (godt pejlemærke!), ligeså var Olympia Schwimhalle (svømmehallen) og træningsstederne. Der var sågar et fitness center der. Jeg så på et kort, hvor arenaen var, hvilken jeg dernæst satte kurs mod. Den var så stor, at den tog mig mere end en halv time at gå rundt om i raskt tempo! Jeg var meget imponeret selv udefra, og jeg fandt vejen derop og en enkelt indgang dertil - jeg nåede lige præcis at tænke "yay, heldige mig!", inden jeg så en kassedame/informationsdame ved siden af indgangen, som sagde at det kostede fucking 3 euro for at komme ind. Og jeg tænkte bare, ej fuck det, der er masser af billeder på internettet. Ingen grund til at betale 3 euro bare for at se en bane til sport, jeg knapt interesserer mig for. Jeg gik så rundt om i stedet og kom til en park, Olympiapark, som var smuk ligesom resten af byens parker. Der var gæs, svaner og andre fugle alle steder. Og jeg mener ALLE steder. Gamle mennesker gik sammen med en pose brød i armene, rigtig mange folk gik tur med deres hunde, og jeg så sågar sportsfolk løbe en tur gennem parken. Jeg satte mig på en bænk og læste i en bog (min kindle, altså e-bog), så jeg ikke behøvede tage hjem alt for tidligt. Jeg blev afbrudt i min læsen ved en høj lyd af fugleskræppen, så jeg kiggede op, og dér sad 5 krager liiige over mit hoved. Hvis de besluttede sig for at skide, ville jeg få det direkte i hovedet, så jeg flyttede mig en god afstand derfra, men blev på bænken. Jeg sad der en lille time, inden mine hænder blev for kolde til at trykke på vend-siden knappen. Det er som regel et godt tegn til, at jeg skal vende næsen hjemad. Jeg fik kort efter en sms fra Eleanor, som skrev at de selv gik ud en tur og først ville være hjemme ved halv seks tiden, og det var endnu en god grund til at tage hjem. Jeg elsker at have huset for mig selv! Så kan jeg bare tulle rundt. Jeg var dog lidt skuffet over Olympiaparken. Jeg havde forventet noget.. mere.. hvad ved jeg ikke, men det var ikke som jeg havde troet.. hvad end det så havde været.

Arenaen bagfra

Min lille hyggelige læsebænk i Olympiapark

Olympia-udsmykningen

Olympiasee - ja alt er opkaldt efter det Olympiske tema

Olympia-udsmykning

Olympia-schwimhalle og Olympiahalle

Lige over broen - Olympia-schwimhalle

I aften skal jeg ind og se operaen Rusalka. Det starter kl. 19 i Nationalteatret, varer 3½ time.. og jeg har fået en ståplads. Jeg prøvede at få en siddeplads, men alt var simpelthen optaget!
Forestillingen er inspireret af H.C. Andersens Den lille havfrue - altså hans eventyr, ikke Disneys version med en lykkelig slutning. I må selv slå det op, hvis I vil høre mere, men ellers er jeg sikker på, at jeg kommer med en 10 siders rapport ved først givne lejlighed. Jeg kommer sent hjem, så det bliver ikke i aften.
Jeg håber alle har det godt! God weekend.