Hverdagen indtræffer

Tirsdag den 6. juli markerer den tredje uge, jeg har været i Nuuk nu. Spændingen ved at være i et nyt land er aftaget en lille smule, og hverdagen begynder at indfinde sig. 

Bevares, naturen kan stadig tage vejret fra mig, især når solen skinner og får alle farver til at tage sig stærke ud, og havet og himlen lyser kraftigt blå. Byen i sig selv er stadig så speciel at kigge på, at jeg ikke endnu går rundt med næsen i telefonen. 

Mathias går på arbejde fra 7 til 16, og jeg udnytter tiden med at gå nogle gode ture, købe ind, tage diverse kurser gennem fagforeningen, træne, udforske området og prøve på at finde ud af de små, gemte perler, som turister ikke med det samme opdager. I øjeblikket bruger jeg også tid på at undersøge, hvad vi skal lave, når Mathias har ferie. Byen er bare ikke så stor, og jeg føler, at jeg nu har set det meste her. Jeg har været meget rundt i den gamle bydel af Nuuk, som er noget af det hyggeligste! Her findes ikke boligblokke, som i de andre bydele, men kun fine, farvede huse og nogle med hvide havehegn omkring. Vor Frelser Kirke står for foden af en klippe, som bærer en statue af Hans Egede på toppen. Han var præst og missionær, som kom til Grønland i 1700 tallet. Mange ting er opkaldt efter ham her i Nuuk, hvilket overrasker mig lidt, eftersom han ikke var den første skandinaver på Grønland. 

Mathias og jeg gik en tur op på klippen for at se statuen og udsigten deroppefra sidste weekend, hvor der var knaldgodt vejr - og faktisk fandt vi ud af, at det var Hans Egede Dag. På vejen hen til til klippen med statuen gik vi også forbi en masse mennesker forsamlet på torvet, men vi kunne ikke se, hvad der foregik. 

Den gamle bydel i Nuuk. 

Den gamle bydel med klippen og Hans Egede statuen

Hr Hans Egede i egen høje stenperson!

Vi handlede på vej hjem, da der var en masse tilbud, jeg gerne ville have med, da maden er noget dyrere, end jeg er vandt til. Det ville måske blive lidt knebent, for køleskabet går mig til midt på låret, og fryseren er en lille hylde med låge inde i køleskabet, men det skulle altså kunne lade sig gøre! Idet vi næsten var nået hjem, kom Mathias' chef "Dan", som vi var ude at sejle med, forbi i sin bil. Han så, hvor meget vi slæbte på, så han ville lige køre os det sidste stykke hjem. Han bor selv ret tæt på. Da vi så ankom, kom Dan lige i tanke om, at han havde nogle torsk i fryseren, han havde fanget, som de aldrig får spist, så dem ville han gerne forære os. Jeg tænkte "Fedt, fisk, men åh nej, åh nej, fryserplads!" Vi kørte ned til hans hus, sagde hej til hans hustru og datter igen, og så kom Dan ellers ud med en stor, gennemsigtig sæk med tre kæmpe torsk og en lille pose med en masse ansjoser. Han er et meget gavmildt menneske, og jeg var meget taknemmelig - også fordi jeg på Qooqqut fik øjnene op for, at torsk faktisk er rigtig lækkert, og nu satte jeg mig for også at lære, hvordan man fileterer hele fisk. Vi takkede ham meget på turen hjem, og så skulle vi ellers hjem og gribe fat i det mareridt at finde plads i fryseren og køleskabet til det hele. 

Det var forresten også lige op til Tjekkiet-Danmark kampen, så det var mest mig, der kæmpede med at sætte vores varer på plads. Lige meget hvor meget jeg rykkede rundt, kunne jeg ikke få plads til den ene af torskene, så hvad anden undskyldning behøver man så for at spise den samme dag? Jeg fik i hvert fald hurtigt set en video om, hvordan man fileterer den, og da den var tøet nok op, gik jeg i gang. Det gik helt ærligt ikke vildt godt, men vi fik en masse små stykker stegt torsk til aftensmad med hasselback kartofler og gulerødder. Indtil nu har vi desuden prøvet diverse grønlandske særvarer som hvalbøf og hellefisk. Vi har købt røget hval, men vi har ikke åbnet den endnu. Hvalkød er mørklilla og fin i strukturen, og vi brugte noget tid på at undersøge den bedste måde at tilberede den på, men flere opskrifter sagde altså bare en tur på panden med salt og peber. Vi blev noget forbløffet, da de mørklilla bøffer blev helt lysebrune ligesom en almindelig bøf!

Hvalbøf i rå version

Når hvalbøf forvandler sig til udseendet af en alm. bøf!

Kulturcenteret med bjergene i baggrunden.

"Havets Moder"

Vor Frelser Kirke i den gamle bydel

To børn badede i vandet... det er ganske rigtigt en isklump i baggrunden!

Glædelig grønlandsk nationaldag!

Mandag 21.06.21

I dag var Grønlands nationaldag, og hold da kæft hvor var det heldigt, at jeg nåede at komme ud af karantæne inden! Kun et par dage før skrev Mathias’ chef ”Dan”, at vi var inviterede på sejltur denne dag, og vi svarede med det samme, at vi meget gerne ville med.

Mathias har før været afsted med firmaet på sejltur, og han har hver gang sagt, at det har været rigtig hyggeligt. Vi købte nogle nødder og småkager til turen samt saftevand. Vi vidste ikke, hvad dagen præcist ville indebære, men vi glædede os til at komme afsted. Efter 5 dage i hjemmekarantæne var det også god timing, at vi lige skulle på udflugt.

Vi mødtes ved værkstedet kl 7.45, hvor vi fandt ud af, at det ikke var en firmaudflugt men faktisk bare Dans familie, en anden medarbejder fra værkstedet, os to og så bådens kaptajn. Det ville altså formentlig blive en uformel, intim tur, og det startede bare rigtig godt. Vi kørte fra værkstedet til lystbådehavnen, hvor ”Jens” ventede ved sin båd. Båden var en ganske fin størrelse, men vi var 8 personer i alt inklusiv to børn, så vi måtte skubbe lidt til hinanden for at være der, men stemningen var rigtig god.

Nuuks lystbådhavn

Et af Nuuks fire krigsskibe

Målet med turen var frokost på en ret berømt restaurant ved navn Qooqqut som i mit uerfarne øre lød udtalt som ”Råkrut”. Hvad vi så først fik at vide, efter vi satte fra land, var, at vi selv skulle fange frokosten! Jens havde flere fiskestænger og nogle helt simple spoler på størrelse med en frokosttallerken med et lille håndtag i midten og så ellers 3-4 kroge på.

Vi sejlede en lille time ind i fjorden, hvor jeg på charmerende vis måtte samle underkæben op flere gange ved udsigten. Først fik vi udsigt til Nuuk by fra søsiden, og faktisk så vi fejringen af nationaldagen i et slags torv tæt på vandet. Dan siger, at grønlænderne uden tvivl har haft deres nationaldragt på og lavet forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Jeg fortryder på ingen måde, at vi brugte dagen, som vi gjorde, men jeg er meget nysgerrig over, hvad de har lavet i byen.

Jeg lagde desuden mærke til, hvordan husene ikke kun inde i byen var bygget direkte på klipperne, men selv helt ude ved klipperne på vandkanten, som kunne være mange meter over vandet, var husene anlagt med trapper og terasser og det hele. Sågar flere af husene havde en altan, hvor man kunne smide en fiskestang direkte ud i vandet! Vi kunne også tydeligt se en trappe, som nærmest flugtede på siden af klippevæggen over vandkanten i mange meter af gangen. Husene var enormt farverige, men særligt én bygning med et rør ud i vandet så lidt anderledes ud og var som en af de eneste bygninger farvet helt grønt. Dan forklarede, at det var et slags sanitetshus, hvor folk i gamle dage kom og hældte deres toiletindhold ud og dermed videre ud i havet. De kaldte det Chokoladefabrikken i gamle dage, haha.

Vi var i starten ude i ret åbent vand, men efterhånden som vi kom længere ind i fjordene og syd om Sadelø, blev der smallere mellem kysterne på hver side – som faktisk var roden til bjergformationer. Det ene snebjerg erstattede det andet, og meget få steder var der vandret nok til, at der overhovedet kunne vokse noget grønt på for slet ikke at tale menneskebeboelse.

En lille time inde i sejlturen stoppede vi op lige ved et vandfald. Som om det ikke var luksus nok, var det lige dér, vi skulle fiske vores frokost! Der skulle være 90m ned til bunden og god mulighed for fangst. Ønsket var rødfisk men de befinder sig noget længere nede.

Det magiske torskested!

Den bedste udsigt midt i en båd med fiskeline i hånden!

Dan og Jens startede med en fastsurret, kæmpe spole, og den anden kollega og jeg fik hver vores tallerkenstore spole, som vi var nødt til at holde i hånden. I starten var jeg pissebange for, at jeg skulle tabe den, eller at en fisk kunne rive den ud af hånden på mig, men altså, jeg fangede jo nok ikke noget alligevel, så det var nok ikke nødvendigt at tænke over.

Nåh, jeg nåede knap nok at få loddet halvvejs ned i vandet, før jeg mærkede et lille ryk. Flere ryk fulgte og så måtte jeg rulle spolen op. Jo tættere på overfladen den kom, jo større modstand fik linen, og da jeg fik fisken op til overfladen, tabte jeg næsten underkæben. Det var en torsk på størrelse med min arm! Det måtte være begynderheld, for jeg har aldrig brugt sådan en håndspole før, men Dan blev udnævnt til fisk-af-krog-mester, og så smed jeg linen ud igen. Denne gang syntes jeg godt nok, at den var tung, og jeg var lige ved at give den til Mathias, så han kunne trække den op, men nej, jeg ville sgu vise, at jeg kunne! Denne gang kom tre fuldfede torsk op på én gang! Det var ikke så underligt, den var så tung.

Min første torsk!

På den anden side af båden fangede de kun små fisk, som skulle sættes ud igen, og de var lige ved at ville bytte plads, indtil de også begyndte at få de store torsk.

Vi stoppede et par steder mere på vejen mod Qooqqut for at fiske, og i alt fangede vi 13 store basser. Af dem fangede jeg de 7-8 af dem. Det kom også på bekostning af noget hud på min tommelfingerkno, da spolehåndtaget skrabede på en uheldig måde ved opspolingen.

Dagens fangst

 

Vi ankom til Qooqut lidt før 12, hvor vi gik direkte op og afleverede vores fisk. Det var en hyggelig, lille restaurant med udsigt direkte over vandet og snebjergene bag. Bag restauranten bredte græsklædt land sig med bjerge til hver side. Menuen var varieret, men alle voksne skulle have "Fish and Dish", som var muligheden for selv at bringe sin fangst ind og få den tilberedt, som kokkene fandt det bedst. Det var så lækkert! Forretten var asiatisk inspireret suppe med torsk og rogn. Til hovedretten lavede to slags stegte torskeretter med hhv. en slags sursødsovs og en asiatisk inspireret dressing/sovs og en dampet torskeret med stuvet spinat. Dertil hørte salat, ris og kartofler samt rognen, de fandt i fiskene tilberedt på samme måde som fiskene. Den var meget blødere end det i dåse. Efter måltidet gik Mathias og jeg en tur på en lille times tid bagefter og nød naturen og vejret. De fleste dage er der overskyet og småregn, men lige i dag strålede solen fra den stod op til solnedgang, og temperaturen var faktisk ganske udmærket. Mens vi var der, kom der flere og flere både til. Passagererne gik enten op mod restauranten eller satte telt op flere steder. Nogle startede også bål, formentlig med det formål at lave mad. Dem vi mødte ønskede os Glædelig nationaldag med store smil og flere af dem med nationaldragt. Det var helt fantastisk at se. Vi tog nogle billeder, hyggede os, og så sejlede vi igen ved 15 tiden. Inden vi lagde til, skulle Jens have tanket op for benzin, og det foregik på en lille platform, hvor bådene kunne lægge til hele vejen rundt. Derefter sejlede vi hen til lystbådehavnen. Det var en helt fantastisk tur! Mathias og jeg havde snakket om, at hvis vi kom tilbage til Nuuk i god nok tid, ville vi gå ned i byen og deltage i aktiviteterne og mærke stemningen, men Dan sagde, at de plejer at slutte ved 17 tiden, som var passeret på dette tidspunkt. Da vi ikke kunne finde et program for nationaldagen i Nuuk, havde vi ikke lyst til at gå helt derned for den risiko, at det var slut, så vi gik bare hjem, spiste aftensmad og hyggede. Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse! Vejret var godt, sejlturen var kanon, stemningen hyggelig, og så var det bare specielt at opleve noget, som vi ikke bare lige kunne arrangere selv. Det var også tydeligt, at dagen er meget speciel for grønlænderne, og det i sig selv var også fedt at opleve. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik muligheden!

Første uge på Grønland

Intro:

Min kæreste Mathias og jeg har nyligt været sammen i to år, og vi flyttede sammen i hans lejlighed i Glostrup i løbet af april og maj måned. 1. maj fløj Mathias til Nuuk, Grønland med en arbejdskontrakt ved et pladeværksted på et år. Vi blev enige om, at hvis han skulle begive sig ud på sådan et eventyr, skulle det være nu, før vi får børn og hus med banklån osv. 

Tirsdag den 15. juni var min afrejse til Grønland for at besøge ham, hvor jeg skal være de næste 2 måneder.

Tirsdag 15.06.21

Jeg er ankommet sikkert til Grønland i dag. Turen var lang, da jeg først skulle flyve fra København til Søndre Strømfjord på 4 timer og 40 min, hvorefter jeg skulle vente 4,5 timer på et lillebitte, lokalt fly til Nuuk. Lufthavnen i Søndre Strømfjord var omgivet af bjerge, men udover udsigten var der ikke meget spændende at give sig til. Jeg kunne holde øje med de andre flys ankomst og afgang på en stor skærm, og pludselig blev alle fly fra Nuuk aflyst! Jeg begyndte rigtig at blive nervøs, for tænk hvis de også begyndte at aflyse fly TIL Nuuk? Jeg havde hørt, at det hyppigt hænder, at folk bliver strandet i lufthavnen, når fly bliver aflyst i flæng på grund af vejret, men så stiller lufthavnen simpelthen et hotelværelse til rådighed. Det sker ofte nok til, at halvdelen af lufthavnen faktisk består af hotel. Jeg fandt ud af senere, at flyene blev aflyst, fordi der har været flere smittede i Nuuk, så derfor måtte folk ikke flyve ud af byen.

Mit eget fly gik heldigvis, og jeg kom med en taxa hjem til Mathias’ lejlighed, hvor han lavede mad og hyggede om mig. Alt i alt var jeg afsted i 13,5 timer, så jeg var godt træt og klar til seng.

Dagen efter hyggede Mathias og jeg os med morgenbrød og en god kop kaffe. Der er ikke så mange møbler i lejligheden, men alligevel mangler vi ingenting; der er kun et lille bord, to stole, en seng og et tv – og tv’et står faktisk oven på bordet, for der er ikke andre steder at stille det. Køkkenet er lillebitte, og køleskabet er kun halvt så stort som et normalt køleskab inklusiv en lille fryserboks! 

Jeg ankom i går, og indtil lørdag den 19. er Mathias og jeg i hjemmekarantæne. De tager corona meget seriøst her på Grønland! Når man ankommer, er reglerne, at man skal 5 dage i karantæne, hvorefter man skal coronatestes, og kun hvis den er negativ, må man gå ud. Man må naturligvis gerne gå en tur uden for befolkede områder, og man må gerne købe mad ind. Vi gik en tur i dag, så vi kunne få noget luft, og så jeg kunne se lidt af området. 

I kan tro, det er helt anderledes her! Det er et groft klippeterræn, sten og klippeformationer rager op på må og få mellem huse, trapper og alle steder, og de fleste af husene er meget farverige. Der kan stå et gult, et rødt og et blåt hus lige ved siden af hinanden eller skiftevis laksefarvede og røde huse. Det giver en fantastisk, levende kontrast til den granitgrå natur. Der gror mere mos end græs og kun begrænsede steder, og træer har jeg slet ikke lagt mærke til.

Grønland er heldigvis forholdsvist uberørt af corona, så alle forretninger, kulturliv, foreninger, biograf osv. er åbent som normalt. Jeg skal have maske på, indtil jeg på lørdag skal testes, og de tager det så alvorligt, at der i dørene til alle forretninger, udover Brugsen og Spar, er et skilt, hvor der står, at de ikke betjener folk i karantæne. Det kan jeg godt respektere, for det beskytter jo hele befolkningen, men det er selvfølgelig lidt irriterende.

Stranden et stenkast fra lejligheden

Alt er meget dyrt herovre. Jeg vidste det godt, men det var alligevel en overraskelse i hvilket omfang; en agurk koster 20 kr! Den billigste flaske rosévin, som i Danmark koster 30-40kr, koster 119kr her på Grønland. En bakke tomater koster 39 kr og en bakke fars 60kr. Jeg tabte underkæben, da vi gik gennem forretningen. Der er til gengæld mange spændende ting, jeg aldrig har set før; helt mørkt hvalkød i både bøffer og tern, hellefisk, rødfisk, sæl og forskellige tørrede fiskearter.
En specialforretning her i Nuuk hedder Brættet. Det er et meget populært sted og sælger lokale fangster som sæl, tørfisk, hval, marsvinehaler og bøffer, rensdyr og isbjørn, hvis nogen har skudt sådan en. Der skal vi hen, når jeg har fået en forhåbentlig negativ coronatest på lørdag.

Kirkegård ned mod stranden

Kirkegård midt i byen

Søndag 20.06.21

De sidste par dage har været rigtig gode. Der har været et par gode solskinsdage, hvor vi har været ude på en god gåtur rundt i forholdsvist ubefolkede områder og langs vandet iført mundbind på hele turen. Derudover har vejret været ret kedeligt. Der har ikke været direkte uvejr, men det støvregner, og vinden er iskold - det er noget af en kontrast til hedebølgen i Danmark! Der fældes dog ingen tårer af ærgrelse over at gå glip af det.. jeg passer bedst til køligere vejr. 

Jeg blev erklæret covid-negativ i går! Nu må jeg slippes løs i samfundet uden mundbind og med adgang til alle butikker. Jeg vil på ingen måde tale ned om Grønland, men det er en stor forandring fra København; menneskemylderet og støjen slipper jeg for, men indkøbsmuligheder var lidt et antiklimaks. Der mangler ingenting og der er, hvad man har brug for! Der er bare ikke så mange forretninger at vælge imellem. Der var heldigvis en Panduro, og jeg skulle jo selvfølgelig ind og kigge på garn... tænk nu hvis jeg løb tør! Det er godt at vide, at jeg kan få mere, hvis jeg får brugt alt det, jeg har med. 

Derudover slog vi et sving ind forbi Brættet! Det er lokalt velkendt og agtet, og de skulle sælge en masse spændende, lokale kødtyper af både havdyr, fjerkræ og måske endda bjørne eller rensdyr. 

I morgen, mandag, er Grønlands nationaldag, så der har Mathias’ chef inviteret os på sejltur. Det glæder jeg mig meget til. Vejrudsigten siger solskin og 14 grader, og det er en dejlig afveksling til weekendens regn. 

Havnen

1 år på arbejdsmarkedet!

Som ses på titlen har jeg nu haft 1-årsjubilæum på arbejde!
Det har været sådan et vildt år!

Den 28. februar sidste år flyttede jeg til København trods min overbevisning de sidste 4 år, at jeg aldrig skulle flytte til København.
Dagen efter, 1. marts, startede jeg i firmaet TekstTolk, som var meget lille - jeg havde 4 tolkekolleger, hvoraf to af dem havde orlov pga barsel og sygdom.
Pr 1. august blev jeg overflyttet til søsterfirmaet Tolketid sammen med to af mine kolleger, hvilket var rart for mig, da de fungere som en tryghed for mig i den første periode. Tolketid var da meget større - jeg tror, vi havde 18 tolke, hvor flere af dem dog var på barsel.

Nu er jeg vel ovre det første år på arbejdsmarkedet. Det var bare været så vildt, hårdt, spændende og godt. Jeg har lært enormt meget om, hvordan verden fungerer og rigtig mange praktiske ting, som ikke tidligere har været nødvendige for mig at vide noget om. Og livet i København har taget mig med storm. Jeg er blevet enormt positivt overrasket over, hvor godt jeg har det herovre. Det har selvfølgelig alt at gøre med, at jeg i juli flyttede til Hellerup og bor så godt, jeg overhovedet kan forestille mig - ingen larm og ballade, tæt på natur, skov og transportmuligheder, og forholdsvist tæt på centrum. Mine omgivelser behandler mig rigtig godt, og jeg er super glad for mit arbejde!

Jeg vil ikke påstå, at jeg er totalt sat på at bo her resten af mit liv - jeg savner Jylland og at være lidt tættere på min familie. Når jeg besøger derovre, bliver jeg stadig ramt at hjem-følelse og nostalgi. Så jeg kan godt i længden forestille mig at komme tilbage.
Jeg har bare intet at klage over herovre, og det er en kæmpe velsignelse at befinde sig godt i livet.
Det var bare en kort opdatering!

Jeg håber, alle har det rigtig godt! 

Sommer til efterår

Jeg indser, at det nu er længe siden, jeg sidst har skrevet herinde. Jeg flyttede til Hellerup i juni, og jeg kan ikke sige, at jeg er utilfreds. Det er et trygt område, og jeg føler mig godt tilpas der.
Jeg fik jo også et opkald i samme periode, at mit firma var nødt til at lukke ned, fordi vi ikke havde opgaver nok, så jeg fik et tilbud om at flytte direkte over i vores søsterfirma Tolketid, som manglede hænder grundet et højt antal tolke, der skulle og allerede er på barsel. Dette tilbud takkede jeg ja til ligesom mine kolleger Mads og Sofia. Vores to andre kolleger takkede nej til tilbuddet og fandt anden beskæftigelse. Vi tre startede så pr 1. august, så jeg har været der i godt 6 uger nu. Jeg var meget skeptisk i starten, fordi der er så mange i firmaet (jeg tror, at inklusiv alle er vi 18 tolke mod 5 i Teksttolk), og jeg trives som regel ikke så godt i større grupper. Jeg må så indrømme, at jeg har givet mig selv en lang næse, for jeg har det utrolig godt både i firmaet og i fællesskabet. Vi er jo ikke sammen hver dag allesammen, så vi er kun sammen i mindre grupper skiftende oppe på kontoret, hvis vi ikke tæller personalemøderne med. Jeg synes, mine nye kolleger har taget rigtig godt imod os, og så hjalp det selvfølgelig også, at Teksttolk, Tolketid og vores tredje søsterfirma 12k deler kontor, så jeg havde jo mødt dem alle i forvejen og stiftet bekendtskab med dem i løbet af foråret. Jeg har det rigtig godt! Nu hvor efteråret er kommet over os, er der også mere og mere arbejde til os, idet vi har fået flere opgaver, så jeg føler mig desuden sikker i min stilling.

Ellers er der ikke så meget nyt at fortælle om livet herovre.
Jeg var selvfølgelig også på ferie i tre uger i juli, hvor jeg besøgte min søster i Brighton, tog til Toscana med min mormor og så slappede jeg af den sidste uge i Jylland hos familie, så jeg har rigtig nydt ferien! Jeg regner bestemt også med, at jeg på et tidspunkt tager mig sammen og lægger billeder fra ferien op her på bloggen!
Men fremover vil jeg virkelig prøve at opdatere oftere. Jeg har bare ikke haft så meget at fortælle - udover om min fantastiske ferie, men det er nemmere at fortælle, når der også er billeder at se på samtidig.

Jo, så har vi også haft DHL på arbejde! Det er en begivenhed, hvor alle firmaer kan melde sig til og skal gå eller løbe 5 km, hvorefter der er hygge og grill. Der bliver bestilt firmatrøjer til alle, så der bliver noget sammenhold, og i år var vi et stort hold i alt! Tolketid og 12k slog sig sammen, så vi løb/gik sammen i blandede grupper - både blandet i firmaer men også hørende og døve, ansatte tolke og chefer. Jeg er lidt usikker på formålet med begivenheden, men der var i hvert fald mange tusinde mennesker samlet i Parken, hvor det blev afholdt. Udover DHL var der samme aften en stor fodboldkamp på stadion lige ved siden af, så der var en del politi rundt omkring. Det var rigtig hyggeligt at opleve det!
Nedenfor lægger jeg to holdbilleder op fra dagen, så I kan se. Nedenunder kommer mere generelle billeder, som jeg selv tog i løbet af det hele.

Det samlede hold til gåturen. Os fire til venstre er fra Tolketid, og pigen til højre er vores døve veninde,
som trådte til, da vi manglede en ekstra "mand".

Organisationens aktive deltagere + kameramand og en tolk, som kom 2 minutter efter, billedet blev taget.

Startskuddet hørtes og vi maste os fremad

Min sektion med gå-holdet

En flot rute i Parken

Jeg sneg mig lige til at tage et billede her

Vi gik forbi stadion (tror jeg det her er), hvor der blev spillet kamp

Der var forskellige mennesker, der underholdte forskellige steder på ruten

Der var virkelig enormt mange mennesker

Vores tid (men da vi nåede igennem buen, var der allerede gået 8 minutter)

Min hold som hepper på den anden side!

Andre hold

Superhygge om aftenen

Rigshospitalet

Ny bolig!

Nu har jeg så virkelig gode nyheder! Jeg har allerede fundet et nyt sted at bo, og jeg kan allerede flytte ind d. 20 i denne måned, altså om 10 dage.

Boligen er faktisk to værelser i en privat villa på tre etager i Hellerup. Det er tre minutter fra s-tog og busser, området er helt roligt og stille, og der er faktisk virkelig smukt. Villaen har en køn lille have og terrasse, og der er en utroligt hyggelig stemning indenfor og i værelserne. Det er simpelthen så hjemligt, og jeg har virkelig mulighed for at skabe et godt hjem der. Huslejen er ganske rimelig, så jeg kan også få sparet godt op.

Jeg ved godt, at jeg havde lovet at sætte billeder op af min tidligere lejlighed, men denne gang skal jeg nok gøre det! Jeg tror også bare, at jeg blev ved med at glemme det, fordi det ikke føltes som mit ægte hjem. Jeg syntes, at det var fint, da jeg var i det, for det var jo en dejlig lejlighed og placeret et dejligt sted, men det har selvfølgelig ikke været mit helt eget. Selvom jeg "kun" får nogle værelser for mig selv, er det alligevel mine, som jeg ikke skal ud af eller dele. Jeg skal så dele køkken og badeværelse, men udlejeren er rimelig struktureret og er lige så glad for at planlægge som mig, så jeg tror, det kan fungere godt.

Villaen har som sagt tre etager, og udlejeren udlejer faktisk to værelser på både 1. og 2. sal. Begge står ledige, og jeg har så fået lov til at vælge først. Da jeg først besluttede at leje to værelser hos hende, var det faktisk ret svært at beslutte mig for, hvilken sal jeg helst ville bo på. De øverste to værelser er rigtig godt arrangeret pladsmæssigt, der er en kanon udsigt, der er masser af opbevaringsplads i form af to skunke, og der er godt med skabsplads. Anden sals værelser var smalle og lange, men der var helt nye skabe og en dejlig stor altan! Jeg tænkte egentlig mest på altanen i første omgang, fordi jeg kunne have mine planter derude, men min udlejer har ikke noget problem med, at nogle af planterne kan være udenfor på terrassen/i haven, og jeg kan jo bare sidde udenfor i haven/terrassen, så altanen er ikke så nødvendig. Og så er der oven i købet en lille niche i det ene værelse med et par skabe, køkkenbord over og en håndvask, så der er mulighed for et tekøkken; jeg behøver altså ikke gå nedenunder, hver gang jeg vil have popcorn eller te. Så jeg glæder mig bare virkelig til at flytte ind og få lavet det rigtig hyggeligt!
Jeg lover at tage billeder denne gang, når jeg får indrettet og fået det hele på plads!
Men jeg ville bare dele hurtigt, at jeg ikke står uden tag over hovedet, og at det hele nok skal gå.

Lejeopsigelse

Der er desværre sket det kedelige, at jeg er blevet opsagt af min lejlighed tidligere på ugen. Da vi indgik aftalen om at underskrive kontrakten, vidste jeg godt, at min udlejer kiggede efter en ny lejlighed, som kunne rumme hele hans familie, og at jeg i den sammenhæng skulle overtage lejemålet efter ham. Jeg fik så et opkald af ham tidligere på ugen, hvor han så havde den gode nyhed for ham, at han havde fundet en ny lejlighed... men han havde så fundet ud af, at jeg ikke lovligt ville kunne overtage lejemålet, fordi der er en lang venteliste hos boligforeningen, som håndterer lejlighedskomplekset. Dem kan jeg ikke bare springe over. Så jeg må starte forfra igen.
Jeg snakkede i den her sammenhæng med min chef, fordi min prøveperiode fra 1. juni er afsluttet, og jeg ville høre, hvordan min status var i firmaet; om de stadig overvejede mig, eller om jeg nu er fast inventar. Min chef sagde, at hun snart ville indkalde mig og Mads (som også arbejder for Teksttolk men startede en måned før mig) til en samtale om vores ansættelse, hvilket jeg ser frem til. Jeg ringede så til hende (det gør vi via video/Skype) dagen efter min samtale med min udlejer, da jeg lige ville nævne, hvordan min situation var, og for at få et praj om min status i firmaet. Mit formål med at ringe, var fordi jeg tænkte, at hvis jeg ikke var sikret på arbejde, kunne det nok påvirke, hvor grundigt  jeg kommer til at lede efter et nyt lejemål. Men min chef var bare virkelig positiv; hun sagde, at hun var rigtig glad for min indsats og mine kompetencer, og hun håbede meget, at vi kunne fortsætte vores samarbejde. Så sådan jeg opfattede det, har jeg en meget fast plads i firmaet, og det er jo bare en kæmpe lettelse!

Men nu har jeg så modtaget min udlejers opsigelse af vores lejekontrakt, hvor jeg har indtil d. 31. juli til at finde et nyt sted at bo. Vores kontrakt har faktisk kun én måneds opsigelsesvarsel, men jeg har fået to måneder, så jeg ikke skal ræse igennem boligmarkedet og/eller ende på gaden. Jeg har så været rimelig aktiv lige fra min samtale med udlejeren, og allerede i torsdags så jeg en kælderlejlighed i Valby, i morgen skal jeg se en kælderlejlighed i Vanløse, og på onsdag skal jeg muligvis til Brøndby Strand, men lige det syn har jeg ikke fået et tidspunkt på endnu.
Kælderlejligheden i Valby var bare slet ikke god; den stod til 50 km2, men 2/3 af den var badeværelse, værelset var ubehageligt småt, og "køkkenet" var et tekøkken med 1 meter bordplads, 2 elektriske kogeplader, en håndvask, skabsplads under vasken, og ingen plads til hverken ovn/komfur eller køleskab. Der var slet ikke plads til bare en tiendedel af mine ting. Så det bliver bare et nej på alle punkter. Jeg er meget fleksibel, når jeg er så presset af tid, for jeg kan jo kigge efter en mere ideel lejlighed, mens jeg bor et mindre permanent sted. Men det skal også kunne lade sig gøre, at jeg bor der - jeg kan jo ikke sove oven i bogreolen. De to kælderlejligheder, jeg skal se på i morgen og onsdag, virker faktisk gode på papiret. Jeg er ret spændt på at se, hvordan de er i virkeligheden, men hvis de er lige så okay i virkeligheden som på papiret, kunne jeg sagtens bo der på ubestemt tid. Begge lejligheder er også billige i husleje og forbrug, så jeg ville have mulighed for at spare meget op på siden.

Så kryds fingre for mig! Jeg skal nok holde jer opdateret.
Hav det godt!