Oplevelser uden grænser: Hverdagen indtræffer

Tirsdag den 6. juli markerer den tredje uge, jeg har været i Nuuk nu. Spændingen ved at være i et nyt land er aftaget en lille smule, og hverdagen begynder at indfinde sig.

Bevares, naturen kan stadig tage vejret fra mig, især når solen skinner og får alle farver til at tage sig stærke ud, og havet og himlen lyser kraftigt blå. Byen i sig selv er stadig så speciel at kigge på, at jeg ikke endnu går rundt med næsen i telefonen.

Mathias går på arbejde fra 7 til 16, og jeg udnytter tiden med at gå nogle gode ture, købe ind, tage diverse kurser gennem fagforeningen, træne, udforske området og prøve på at finde ud af de små, gemte perler, som turister ikke med det samme opdager. I øjeblikket bruger jeg også tid på at undersøge, hvad vi skal lave, når Mathias har ferie. Byen er bare ikke så stor, og jeg føler, at jeg nu har set det meste her. Jeg har været meget rundt i den gamle bydel af Nuuk, som er noget af det hyggeligste! Her findes ikke boligblokke, som i de andre bydele, men kun fine, farvede huse og nogle med hvide havehegn omkring. Vor Frelser Kirke står for foden af en klippe, som bærer en statue af Hans Egede på toppen. Han var præst og missionær, som kom til Grønland i 1700 tallet. Mange ting er opkaldt efter ham her i Nuuk, hvilket overrasker mig lidt, eftersom han ikke var den første skandinaver på Grønland.

Mathias og jeg gik en tur op på klippen for at se statuen og udsigten deroppefra sidste weekend, hvor der var knaldgodt vejr - og faktisk fandt vi ud af, at det var Hans Egede Dag. På vejen hen til til klippen med statuen gik vi også forbi en masse mennesker forsamlet på torvet, men vi kunne ikke se, hvad der foregik.

Den gamle bydel i Nuuk.

Den gamle bydel med klippen og Hans Egede statuen

Hr Hans Egede i egen høje stenperson!

Vi handlede på vej hjem, da der var en masse tilbud, jeg gerne ville have med, da maden er noget dyrere, end jeg er vandt til. Det ville måske blive lidt knebent, for køleskabet går mig til midt på låret, og fryseren er en lille hylde med låge inde i køleskabet, men det skulle altså kunne lade sig gøre! Idet vi næsten var nået hjem, kom Mathias' chef "Dan", som vi var ude at sejle med, forbi i sin bil. Han så, hvor meget vi slæbte på, så han ville lige køre os det sidste stykke hjem. Han bor selv ret tæt på. Da vi så ankom, kom Dan lige i tanke om, at han havde nogle torsk i fryseren, han havde fanget, som de aldrig får spist, så dem ville han gerne forære os. Jeg tænkte "Fedt, fisk, men åh nej, åh nej, fryserplads!" Vi kørte ned til hans hus, sagde hej til hans hustru og datter igen, og så kom Dan ellers ud med en stor, gennemsigtig sæk med tre kæmpe torsk og en lille pose med en masse ansjoser. Han er et meget gavmildt menneske, og jeg var meget taknemmelig - også fordi jeg på Qooqqut fik øjnene op for, at torsk faktisk er rigtig lækkert, og nu satte jeg mig for også at lære, hvordan man fileterer hele fisk. Vi takkede ham meget på turen hjem, og så skulle vi ellers hjem og gribe fat i det mareridt at finde plads i fryseren og køleskabet til det hele.

Det var forresten også lige op til Tjekkiet-Danmark kampen, så det var mest mig, der kæmpede med at sætte vores varer på plads. Lige meget hvor meget jeg rykkede rundt, kunne jeg ikke få plads til den ene af torskene, så hvad anden undskyldning behøver man så for at spise den samme dag? Jeg fik i hvert fald hurtigt set en video om, hvordan man fileterer den, og da den var tøet nok op, gik jeg i gang. Det gik helt ærligt ikke vildt godt, men vi fik en masse små stykker stegt torsk til aftensmad med hasselback kartofler og gulerødder. Indtil nu har vi desuden prøvet diverse grønlandske særvarer som hvalbøf og hellefisk. Vi har købt røget hval, men vi har ikke åbnet den endnu. Hvalkød er mørklilla og fin i strukturen, og vi brugte noget tid på at undersøge den bedste måde at tilberede den på, men flere opskrifter sagde altså bare en tur på panden med salt og peber. Vi blev noget forbløffet, da de mørklilla bøffer blev helt lysebrune ligesom en almindelig bøf!