Efter vores gåtur i mandags, passede det perfekt med, at vi sluttede gåturen ved nationalmuseet. Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg skulle forvente, for museet var heller ikke ret stort. Entré koster 30kr pr voksen, og receptionisten var klar til at vise den bedste rute, da der også var to mindre bygninger med hver sin udstilling, som hørte med til museet.
Som sagt havde jeg ikke rigtig nogle forventninger, men vi blev begge meget imponerede over alt det, vi fik set derinde. Der var intakte nationaldragter, antikke dragter til jagt og påklædning, bælter, støvler, kajakker, både og genstande fra hjemmet og jagten. Vi brugte i alt cirka en time på at gå rundt og kigge, men man kan sikkert være der meget længere, hvis man vil læse alle informationspladerne, som var hængt op. Vi læste det, vi kunne nå, men vi kom lidt over en time før lukketid, og selvom vi overhovedet ikke følte os i tidspres, nåede vi bare ikke at læse det hele.
Det, jeg selv blev mest overrasket over, var, at der var mennesker på Grønland allerede i år 2400 f.Kr., som opholdt sig og jagede i et området "Independence" helt oppe i det nordligste Grønland. De levede primært af moskusokser, som ikke frygtede mennesker. Siden da har Grønland været beboet i flere omgange, hvor beboelserne er forladt, og nye er dukket op senere.
Lige nu er der faktisk en virtuel udstilling på Grønlands nationalmuseums hjemmeside, hvor man kan se og læse alt om Grønland fra 1721-2021 (fra koloni til uafhængighed), og derudover kan man læse al information om de første mennesker, transportmidler, de forskellige kulturer, livsstil og levemåder, som de også udstiller på informationspladerne, inde under Udstillinger.
Jeg har taget følgende billeder af de udstillinger, jeg syntes var rigtig flotte, men hvad I selv må forestille jer er tre kvinde-mumier og en baby-mumie, som er udstillet allerbagerst, og som jeg syntes var lidt ulækkert at tage billeder af. I kan sikkert finde billeder andre steder på nettet, hvis I vil se nogle oldgamle, velholdte madammer.
|
Tilbehør til nationaldragten; bælter, bæltetasker og pynt. |
|
Nationaldragter og øverst en beskrivelse af folket "Herrnhutterne"s hårpyntens betydning. Hårpynten fra venstre til højre betyder farverne; teenager, ugift, gift, har barn uden for ægteskab, fødedygtig enke og enke. |
|
Jægerens redskaber. |
|
Hjemmets redskaber |
|
Påklædning fra 1885-1900 |
|
På væggen vises en kort film om hundeslædens historie, og hvordan/hvorfor den er ved at uddø. Den største årsag er, at hundene nu ikke må være i byen, da de fleste mennesker har fuldtidsarbejde og har brug for nattesøvn. Hundene larmer for meget og blev sendt ud af byen. Det gør det sværere for hundeejerne at passe dem. |
|
Legetøj og tupilakker |
|
Legetøj og tupilakker |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar