Isfjorden del 3 Frokost

Fra Fuglefjeldet sejlede vi så langt ind i isfjorden, vi kunne komme til i retning af den gletscher, al isen kommer fra. Vi skulle have så mange indtryk, vi kunne få, og så var formålet, at vi skulle spise frokost der. Det er helt ubeskriveligt smukt at sejle på de vande med iskosser overalt i former og farver, man ikke lige regner med findes, og kaptajnen var meget omhyggelig med at sejle langt rundt om (hvilket også gjorde turen sjovere). Hvis det alligevel skete, at vi sejlede over et lille stykke is, lød det pudsigt nok præcis, som hvis man kører noget over i bil!

Vi fik at vide, at den store gletscher foruden iskosserne også er skyld i, at vandets farve overordnet var turkis, da isens bevægelse ud mod vandet sliber sandet ekstremt fint, inden det kommer med ud i vandet. Nogle gange kan det også gå så hurtigt, at der er sand og sten ovenpå iskosserne.

Da iskosserne befandt sig for tæt på hinanden til, at kaptajnen ville fortsætte, slukkede han motoren, og så fik vi en halv times frokostpause. Vi skulle selv have madpakke med, og den indtog Mathias og jeg forrest på båden, hvor vi kunne sidde i fri luft og nyde udsigten. Her fik vi selskab af bedsteforældrene i den store familie og hyggesnakkede i de skønne omgivelser. Der var helt stille foruden vandets klukken, men pludselig hørte vi en lang, dyb rumlen i baggrunden og et dump plask, og selvom vi ikke så noget, måtte det være noget is, der knækkede af noget større is. Det understreger bare, hvor vild og utæmmelig naturen er, når noget er så langt væk, at man ikke kan se det, men stadig kan høres så højt og tydeligt.

På tilbagevejen passerede vi Fuglefjeldet igen og satte kursen mod Qoornoq, en lille bygd forvandlet til sommerhusområde. Mange bygder ligger øde af den årsag, at den grønlandske stat i stigende grad afviser at sejle proviant ud, da det er meget omkostningsfuldt, så derfor oplever de bosiddende i bygderne dilemmaet om, hvorvidt de selv skal sejle til de større byer efter proviant, eller om de skal flytte ind til byerne. De fleste finder det nemmere at flytte, og så bliver bygderne et sommerhusområde i stedet. Det er rigtig synd for kulturen, men man kan også godt se, at tiderne forandrer sig, og færre mennesker forbliver selvforsørgende, omend vi ved, mange stadig er det. 

Næste indlæg bliver det sidste om vores tur på isfjorden, så nyd billederne indtil da!

Vi sejlede i denne retning, hvor gletscheren ligger helt inde.