Isfjorden del 4 Qoornoq og hjemkomst

Efterhånden som der blev længere og længere mellem iskosserne, nåede vi til bygden Qoornoq. Vi gik i land med hjælp fra kaptajnens kollega, som gav os den korte guidede tur rundt samt op til kirken, men så snart alle var i land, sejlede båden tilbage ud i vandet. Et øjeblik er jeg ret sikker på, at alle troede, den var på vej helt væk, men den blev selvfølgelig, hvor den var og ventede på os. 

Lige fra første skridt på fast land blev vi bare angrebet af sværme af små lortefluer, som vi også oplevede uden for Nuuk og ved Cirkussøen. Her fandt jeg ud af, at de kaldes knorter.

Der var ikke langt op til Qoornoq kirke, som var målet for den lille rundtur, og vi fik endda lov til at komme ind og kigge. Bag kirken var desuden en trappe, som ledte op på en 1.sal, der fungerede som minimuseum over bygdens historie. 

Det var her, jeg faldt i snak med en kvinde på vores alder ved navn Bianca, som viste sig at have boet i Nuuk de sidste to år pga. arbejde med et år tilbage på kontrakten. Vi snakkede sammen hele resten af turen hjem, hvor hun besvarede alle de spørgsmål, vi lidt har brændt inde med, fordi vi ikke har haft nogen at spørge. Hun gav os en masse tips til oplevelser og generelt livet på Grønland, og hun henviste Mathias til, at alt foregår på facebook og nævnte nogle grupper, der kunne være interessante for ham. Det er stedet, man møder folk, finder begivenheder og arrangementer og bare kan snakke med folk af samme interesser. Hun har virkelig været en kæmpe hjælp, for vores egen research har ikke fået de store resultater. Jeg ærgrer mig også over, at det først er nu, vi møder hende, for det ville have været fedt at have fået alle de informationer tidligere, men Mathias har fået hendes nummer, og jeg er bare glad for, at han har andre at henvende sig til uden for sit arbejde. Hun virkede virkelig sød!

Da vi kom tilbage til Nuuk, blev vi sat af ved Kolonihavnen, og straks spurgte Bianca os og to mænd, der kom sammen, om vi havde lyst til at spise en is sammen på cafeen og snakke lidt. Det sagde vi klart ja til og fandt et bord udenfor, så vi kunne nyde vejret fortsat. Her snakkede vi i over to timer om alt fra privatlivet til vores ophold på Grønland og videre færd. Vi endte med at bryde op ved ønsket om aftensmad, så vi fulgtes op til byens centrum og gik herefter hver for sig.

Hele dagen har været en kæmpe succes; alt fra vejret til turen til selskabet kunne ikke være bedre, og det var en rigtig god afslutning, at vi lige fik et par timers socialisering med jævnaldrende. 

Skal man nogensinde til Grønland, er en sejltur til isfjorden en obligatorisk aktivitet!

Vi lærte, at der stadig begraves med sten ovenpå lig, da man en stor del af året
ikke kan grave i jorden pga. frosten.

På vejen tilbage til Nuuk sejlede vi forbi et vandfald, vi lige skulle opleve.

Kaptajnen syntes selvfølgelig, at han ville drille os og sejlede helt tæt på.

Nuuk fra vands.