Næste stop: Madeira

Det er et år siden, jeg sidst berettede om en rejse; da Mathias skulle et år til Grønland men heldigvis kom hjem før tid. Vi har naturligvis haft flere oplevelser sammen i mellemtiden, ikke mindst små to uger på camping over sommeren og en tur på Tinderbox festival. 

Vi havde for længe siden snakket om, hvor vi skulle hen af spændende steder, fordi en udlandstur i sommerferien er obligatorisk for mig, og egentlig havde vi set os varme på Kroatien, men krigen mellem Rusland og Ukraine var brudt ud, og vi turde ikke tage chancen mod øst. Endelig blev valget mellem Irland og Portugal, og efter nogle dages betænkning endte vi faktisk på Madeira. Det er ikke et sted, vi hidtil har snakket om, for det har virket lidt som et dyrt, luksuriøst sted ligesom Maldiverne, men jo mere vi undersøgte det, jo mere kunne det sammenlignes med Gran Canaria - bare mere eksotisk i natur. Historier fra andre, der har været på Madeira, har kun bekræftet, at det er en ø for naturelskere og vandreentusiaster, så der var ikke behov for mere overvejelse, og samtidig kan vi glæde os over, at der ingen giftige dyr er. 

Vi brugte lang tid på at undersøge øens muligheder, og gennemgående er de mange vandreture. Madeira har nogle af de ældste og længste vandingssystemer, som kaldes levadaer, og disse kan man følge rundt på øen, gennem dale og se utallige vandfald. Derudover er der en af de populæreste vandreture, som er en rute fra bjergtoppen Pico do Arieiro til bjergtoppen Pico do Ruivo. Som vi har kunnet læse os til, er der nærmest kun to udfordringer ved Madeira; offentlig transport er ikke så udviklet, hvilket enten begrænser turisters bevægelighed, og ellers skal man leje en bil; og så er der meget få strande. Vi har valgt at leje en bil for første gang på ferie (dog kun noget af tiden), for vi vil virkelig gerne udnytte alle de muligheder, der byder sig, og angående strandene er hverken Mathias og jeg stranddyr; vi vil hellere bruge tiden på at opleve end ligge i solen, selvom der selvfølgelig skal være plads til begge dele. 

Idag er endelig afgang. Vejrudsigten er lovende. Jeg fik en sms fra rejseselskabet for et par dage siden om, at der var travlhed i lufthavnen (vi har jo også fulgt med i nyhederne), så de anbefalede, at man kommer 2-3 timer før afgang. Så med en afgang kl 7.10 endte vi med at møde i lufthavnen kl 4.20 om morgenen, puha.

Udsigten fra lufthavnsbussen

Vandland findes også med bjerge i baggrunden

Vi ankom fint til Funchal lufthavn og blev mødt af bjerge, palmer og solskin. Kufferterne ankom på rekordtid, og vi havde god tid til at hæve kontanter til busturen ind til byen, som går hver 30-45 min. På turen slog det os, at terrænet minder meget om et frodigt, eksotisk Grønland med klipper langs smalle veje og bygninger, der trodser naturens udformning. Aldrig har Grønland dog set palmetræer og subtropisk klima, og størstedelen af husene her består af hvide mure og rødorange tag. Vores hotel, Four Views Baia, ligger på en ret stejl bakke, men med al held fandt vi ud af, at lufthavnsbussen faktisk gjorde holdt ikke så langt derfra, omend det stadig var stejlt det sidste korte stykke vej. Hotellet som helhed oversteg vores forventninger, udsigten er skøn, og værelset er fint. De billeder, vi har set på hjemmesiden, passer fuldstændig med virkeligheden. 

Stien frem til hotellet var linet med palmetræer, blomster og en masse firben!

Udsigten fra vores hotelværelse

Kort tid efter ankomst gik vi ud et kort smut for både at se nærområdet men også kigge efter indkøbsmuligheder. Det var lidt et lurvet sted, vi gik ind i først, men vi fik smagt nogle spændende læskedrikke, og så ville vi kigge andetsteds, når vi skulle ned i byen og spise - efter en time eller to på hotellet for lige at slappe af. Målet var at springe i med hovedet først og prøve nogle lokale retter ved reputable steder, så kl 17 begav vi os ud på vores mission. Tættere ved marinen fandt vi en grillrestaurant med stor terrasse og udsigt over Santa Catarina Park. Her fik vi to versioner af øens nationaldrik, Poncha, en stor flammegrillet bøf og en portion sort sværdfisk, som er nationalspisen. Retten kan laves på mange måder, særligt traditionel med grillet banan og passionsfrugtpuré, men denne jeg fik blev bare stegt og serveret med dyppelse og grøntsager. Ak, det må prøves et andet sted! Maden var lækker, betjeningen god, og eftersom vi alligevel var i byen, ville vi gå rundt og opdage. 

Santa Catarina Park

Funchal set fra Santa Catarina Park

Palácio de São Lourenco; Funchals første fæstning, bygget i 1529-1540

Til slut ville jeg bare vise udsigten fra aftensiden

Vi har haft en fantastisk første dag - på trods af en meget tidlig start på dagen (og i skrivende stund har jeg været vågen i 21 timer og gået over 20.000 skridt), har vi haft en succesfuld ankomst til Madeira, og vi har allerede startet ferien med et brag; god mad, smuk gåtur i det sydlige Funchal og den gamle bydel, set masser af firben og bananpalmer, og nu til sidst vil jeg have en rigtig god, tiltrængt nats søvn.