Madeira fra rettet

Efter en lang dag igår og mange skridt i benene, havde vi en rolig formiddag med sen opvågning og morgenmad kl 9. Vi må indrømme af være imponerede af morgenmadsbuffeten - vi har efterhånden været en del steder henne både i Danmark og udlandet, og dette slår faktisk alt. Selve buffeten fyldte halvdelen af hele spiseområdet med alt fra det klassiske brød, yogurt og æg til 5-6 forskellige slags oste, wienerbrød, frugt (papaya, passionsfrugt, ananas og melon), en kok til at lave omelet foran os af valgfrie ingredienser, luksus-kaffemaskiner og mange andre ting. Den var helt overdådig. Vi blev også mætte!

Kl 12 kom en medarbejder fra lejeselskabet Avis med en bil til os. De fleste forsikringer er allerede dækket af vores rejseselskab, men vi købte selvrisikoforsikring direkte, så vi kun skal bekymre os om at aflevere med fuld tank - selvrisikoen lå ellers på 10.000kr, og det er ærgerlige penge at skulle af med, hvis noget sker. Vi fik bilnøglerne, bekræftelser via email, gik direkte op på værelset og pakkede til dagens eventyr. Afsted.

Det er ikke en kedelig tur nord for Funchal!

Her kan man se bananpalmerne til venstre for vejen

Ved hvert sving kunne man se enten eksotisk skov eller bjerge!

Vi satte kursen mod den nordligste by Porto Moniz, da vejret var lidt overskyet. Egentlig ville vi gerne ud på en vandretur, men vi vil gerne som udgangspunkt gemme vandreturene til solskinsdagene. Fra Funchal går en hovedvej/motorvej nordpå, og med så bjergrigt et terræn, var vejene enten meget vinklede, og ellers kører man igennem en masse tunneller gennem bjergene. Naturen forbløffer os stadig; palmer og grønt overalt, blomster og bananpalmer langs vejkanterne og et meget varieret terræn giver altid noget at kigge på. Vi ser bananpalmer overalt! Det er næsten ærgerligt, de ikke er modne endnu, for de skulle være berømte for at være en særlig slags banen; lille men særligt sød. Måske er vi heldige at finde dem i byen. På vejen mod Porto Moniz kom jeg i tanke om, at jeg havde læst noget om byen Seixal, som vi alligevel passerede. Den skulle være et besøg værdigt, og ganske rigtigt kom vi frem til øens sorte strand med vulkanske lavaklipper omkring. 

Den (naturlige) sorte strand i Seixal

Vi gik naturligvis lidt rundt og kiggede, og der var bare enormt smukt. Herfra kørte vi til Porto Moniz, hvor vi fandt gratis parkering og en udsigt, vi tabte underkæben over. Porto Moniz er kendt for en naturlig swimmingpool udformet af vulkansk lava. De har opgraderet med at bygge trin og badebro til solbad, men det var så smukt, og vi har hensigter om at vende tilbage og bade der. Vi fandt en lille bitte diskret café, som havde de bedste anmeldelser i området - og sjovt nok havde alle restauranterne med den gode udsigt over vandet havde enormt dårlige anmeldelser. Vi bestilte den lokale ret Lapas (en slags musling, der kun findes i disse områder, stegt i egen skald med hvidløg), pregos (rund sandwich af sød kartoffel med æg, ost, skinke, salat, tomat og en tynd skive grillet oksekød) og limonader. Jeg har svært ved at forestille mig, at det kunne smage bedre et andet sted - det var sindssygt lækkert. Selv Mathias, som var tilbageholden med skaldyr, kæmpede med mig om de sidste lapas. 

De lokale lapas

Herefter gik vi rundt i Porto Moniz, hyggede os og ville så tage kystvejen mod vest på vejen hjem, tage afstikkere hvis vi fandt noget spændende, og ellers stoppe ved Cabo Girao Skywalk, hvis den ikke lukkede, før vi kom. Cabo Girao ligger i byen/bydelen Camara de Lobos, som Winston Churchill sad og malede i. Jeg skal lige love for, at Mathias får kørt noget bjergkørsel og bratte sving i stejle højder. 

De vulkanske lavapools i Porto Moniz

Porto Moniz set ovenfra

Vi var egentlig klar til at køre kystvejen hjemad, så vi satte kursen mod hotellet. På vejen fandt vi en afstikker i form af et udsigtspunkt ved byen Ponta do Pargo, som hedder Miradouro do Fio. Alle udsigtspunkter hedder "miradouro". Herfra kørte vi videre som planlagt, men vi kunne overhovedet ikke finde Skywalken i Cabo Girao, som var næste punkt på planen, så vi tog til et nært udsigtspunkt i stedet ved navn Ribeira da Alforrs, hvorefter vi satte kursen hjem. Her var klokken efterhånden 19.30 (20.30 dansk tid), og Mathias var ved at være træt i hovedet af kørsel i det bjergrige terræn og lokal vanvidskørsel (han kører meget varsomt). 

Miradouro do Fio

Ribeira da Alforrs

Herefter tog vi direkte hjem, åbnede en flaske rosé og hyggede os resten af aftenen!