Oplevelser uden grænser: Isfjorden del 1 Afgang

Vejret denne uge har ikke været noget at råbe hurra for. Det er ærgerligt, da Mathias kun har ferie denne uge, indtil om to uger igen, hvor han har taget endnu en uge. Vi havde håbet, at vi kunne komme ud på en masse eventyr og få en masse oplevelser, men vejret har bare ikke været til det. Det var et vilkår, vi ofte har hørt heroppe, og vi vidste det også godt. Det var bare ærgerligt. Vi tænkte dog, at vi mindst skulle én gang op på bjerget Lille Malene og mindst én gang have en guidet sejltur. Endnu en udfordring har været, at der denne uge har været et større udbrud af corona i Nuuk, så de har med ingen varsel krævet vaccination eller coronapas til nærmest alt inklusiv offentlig transport, og vi skal have mundbind på, når vi opholder os indendørs uanset hvor.

Vi bestilte billetter i mandags (før restriktionerne) til en sejltur til isfjorden onsdag og krydsede fingre for, at de ikke ville aflyse turen pga. dårligt vejr eller corona. Da vi stod op onsdag morgen og trak gardinet fra, stod solen dog ind som fra et fyrtårn fra en helt klar, blå himmel. Vi var enige om, og er stadig i dag enige om, at det var den heldigste dag at planlægge sådan en tur!

Vi skulle møde kl 10 nede på Tidevandstrappen, som er forholdsvist tæt på lejligheden, og hele turen skulle vare til kl 16, så det ville blive en god, lang, grundig oplevelse!

Mens vi ventede, kom to mænd, en kvinde og en familie bestående af bedsteforældre, en mor og et barn, så båden ville blive fyldt op. Det var en fin, "lille" båd med 9 siddepladser, og Mathias og jeg endte med at sidde på første række med godt udsyn over det hele. Der var en kaptajn, som styrede båden og en kollega, som primært fortalte om det, vi passerede og skulle se; først ville vi sætte kursen mod Fuglefjeldet, hvor de fleste fugle i området kommer for at yngle, herefter ville vi sejle så langt ind i isfjorden, vi kunne, spise frokost, herefter sejle til bygden Qoornoq, og efter en lille tur op til kirken, skulle vi hjem.

Jeg har taget rigtig mange billeder, som jeg gerne vil dele, så for ikke at gøre det for uoverskueligt, har jeg valgt at dele oplægget om isfjorden op i fire dele. De vil blive lagt op i den rigtige rækkefølge.

Noget, jeg fandt fascinerende og overraskende var, at efterhånden vi kom længere ind i fjorden, kom der naturligvis flere "iskosser", som er det rigtige ord for de små og kæmpestore isklumper i vandet. (Det udtales "isgosser", for jeg har lært, at k udtales som g på Grønland.) Men jo længere ind i fjorden jo flere iskosser, og det overraskende var, at når vi kiggede fremad, lignede det altid, at havet var helt tæt af is, og det så slet ikke ud, som om vi kunne sejle derind, men efterhånden som vi kom længere frem, opdagede vi, at der alligevel var langt mellem iskosserne. Der var gerne 10m eller længere imellem dem, og det viser bare, hvor nemt det snyder herude. Man skal være rigtig forsigtig.