Glædelig grønlandsk nationaldag!

Mandag 21.06.21

I dag var Grønlands nationaldag, og hold da kæft hvor var det heldigt, at jeg nåede at komme ud af karantæne inden! Kun et par dage før skrev Mathias’ chef ”Dan”, at vi var inviterede på sejltur denne dag, og vi svarede med det samme, at vi meget gerne ville med.

Mathias har før været afsted med firmaet på sejltur, og han har hver gang sagt, at det har været rigtig hyggeligt. Vi købte nogle nødder og småkager til turen samt saftevand. Vi vidste ikke, hvad dagen præcist ville indebære, men vi glædede os til at komme afsted. Efter 5 dage i hjemmekarantæne var det også god timing, at vi lige skulle på udflugt.

Vi mødtes ved værkstedet kl 7.45, hvor vi fandt ud af, at det ikke var en firmaudflugt men faktisk bare Dans familie, en anden medarbejder fra værkstedet, os to og så bådens kaptajn. Det ville altså formentlig blive en uformel, intim tur, og det startede bare rigtig godt. Vi kørte fra værkstedet til lystbådehavnen, hvor ”Jens” ventede ved sin båd. Båden var en ganske fin størrelse, men vi var 8 personer i alt inklusiv to børn, så vi måtte skubbe lidt til hinanden for at være der, men stemningen var rigtig god.

Nuuks lystbådhavn

Et af Nuuks fire krigsskibe

Målet med turen var frokost på en ret berømt restaurant ved navn Qooqqut som i mit uerfarne øre lød udtalt som ”Råkrut”. Hvad vi så først fik at vide, efter vi satte fra land, var, at vi selv skulle fange frokosten! Jens havde flere fiskestænger og nogle helt simple spoler på størrelse med en frokosttallerken med et lille håndtag i midten og så ellers 3-4 kroge på.

Vi sejlede en lille time ind i fjorden, hvor jeg på charmerende vis måtte samle underkæben op flere gange ved udsigten. Først fik vi udsigt til Nuuk by fra søsiden, og faktisk så vi fejringen af nationaldagen i et slags torv tæt på vandet. Dan siger, at grønlænderne uden tvivl har haft deres nationaldragt på og lavet forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Jeg fortryder på ingen måde, at vi brugte dagen, som vi gjorde, men jeg er meget nysgerrig over, hvad de har lavet i byen.

Jeg lagde desuden mærke til, hvordan husene ikke kun inde i byen var bygget direkte på klipperne, men selv helt ude ved klipperne på vandkanten, som kunne være mange meter over vandet, var husene anlagt med trapper og terasser og det hele. Sågar flere af husene havde en altan, hvor man kunne smide en fiskestang direkte ud i vandet! Vi kunne også tydeligt se en trappe, som nærmest flugtede på siden af klippevæggen over vandkanten i mange meter af gangen. Husene var enormt farverige, men særligt én bygning med et rør ud i vandet så lidt anderledes ud og var som en af de eneste bygninger farvet helt grønt. Dan forklarede, at det var et slags sanitetshus, hvor folk i gamle dage kom og hældte deres toiletindhold ud og dermed videre ud i havet. De kaldte det Chokoladefabrikken i gamle dage, haha.

Vi var i starten ude i ret åbent vand, men efterhånden som vi kom længere ind i fjordene og syd om Sadelø, blev der smallere mellem kysterne på hver side – som faktisk var roden til bjergformationer. Det ene snebjerg erstattede det andet, og meget få steder var der vandret nok til, at der overhovedet kunne vokse noget grønt på for slet ikke at tale menneskebeboelse.

En lille time inde i sejlturen stoppede vi op lige ved et vandfald. Som om det ikke var luksus nok, var det lige dér, vi skulle fiske vores frokost! Der skulle være 90m ned til bunden og god mulighed for fangst. Ønsket var rødfisk men de befinder sig noget længere nede.

Det magiske torskested!

Den bedste udsigt midt i en båd med fiskeline i hånden!

Dan og Jens startede med en fastsurret, kæmpe spole, og den anden kollega og jeg fik hver vores tallerkenstore spole, som vi var nødt til at holde i hånden. I starten var jeg pissebange for, at jeg skulle tabe den, eller at en fisk kunne rive den ud af hånden på mig, men altså, jeg fangede jo nok ikke noget alligevel, så det var nok ikke nødvendigt at tænke over.

Nåh, jeg nåede knap nok at få loddet halvvejs ned i vandet, før jeg mærkede et lille ryk. Flere ryk fulgte og så måtte jeg rulle spolen op. Jo tættere på overfladen den kom, jo større modstand fik linen, og da jeg fik fisken op til overfladen, tabte jeg næsten underkæben. Det var en torsk på størrelse med min arm! Det måtte være begynderheld, for jeg har aldrig brugt sådan en håndspole før, men Dan blev udnævnt til fisk-af-krog-mester, og så smed jeg linen ud igen. Denne gang syntes jeg godt nok, at den var tung, og jeg var lige ved at give den til Mathias, så han kunne trække den op, men nej, jeg ville sgu vise, at jeg kunne! Denne gang kom tre fuldfede torsk op på én gang! Det var ikke så underligt, den var så tung.

Min første torsk!

På den anden side af båden fangede de kun små fisk, som skulle sættes ud igen, og de var lige ved at ville bytte plads, indtil de også begyndte at få de store torsk.

Vi stoppede et par steder mere på vejen mod Qooqqut for at fiske, og i alt fangede vi 13 store basser. Af dem fangede jeg de 7-8 af dem. Det kom også på bekostning af noget hud på min tommelfingerkno, da spolehåndtaget skrabede på en uheldig måde ved opspolingen.

Dagens fangst

 

Vi ankom til Qooqut lidt før 12, hvor vi gik direkte op og afleverede vores fisk. Det var en hyggelig, lille restaurant med udsigt direkte over vandet og snebjergene bag. Bag restauranten bredte græsklædt land sig med bjerge til hver side. Menuen var varieret, men alle voksne skulle have "Fish and Dish", som var muligheden for selv at bringe sin fangst ind og få den tilberedt, som kokkene fandt det bedst. Det var så lækkert! Forretten var asiatisk inspireret suppe med torsk og rogn. Til hovedretten lavede to slags stegte torskeretter med hhv. en slags sursødsovs og en asiatisk inspireret dressing/sovs og en dampet torskeret med stuvet spinat. Dertil hørte salat, ris og kartofler samt rognen, de fandt i fiskene tilberedt på samme måde som fiskene. Den var meget blødere end det i dåse. Efter måltidet gik Mathias og jeg en tur på en lille times tid bagefter og nød naturen og vejret. De fleste dage er der overskyet og småregn, men lige i dag strålede solen fra den stod op til solnedgang, og temperaturen var faktisk ganske udmærket. Mens vi var der, kom der flere og flere både til. Passagererne gik enten op mod restauranten eller satte telt op flere steder. Nogle startede også bål, formentlig med det formål at lave mad. Dem vi mødte ønskede os Glædelig nationaldag med store smil og flere af dem med nationaldragt. Det var helt fantastisk at se. Vi tog nogle billeder, hyggede os, og så sejlede vi igen ved 15 tiden. Inden vi lagde til, skulle Jens have tanket op for benzin, og det foregik på en lille platform, hvor bådene kunne lægge til hele vejen rundt. Derefter sejlede vi hen til lystbådehavnen. Det var en helt fantastisk tur! Mathias og jeg havde snakket om, at hvis vi kom tilbage til Nuuk i god nok tid, ville vi gå ned i byen og deltage i aktiviteterne og mærke stemningen, men Dan sagde, at de plejer at slutte ved 17 tiden, som var passeret på dette tidspunkt. Da vi ikke kunne finde et program for nationaldagen i Nuuk, havde vi ikke lyst til at gå helt derned for den risiko, at det var slut, så vi gik bare hjem, spiste aftensmad og hyggede. Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse! Vejret var godt, sejlturen var kanon, stemningen hyggelig, og så var det bare specielt at opleve noget, som vi ikke bare lige kunne arrangere selv. Det var også tydeligt, at dagen er meget speciel for grønlænderne, og det i sig selv var også fedt at opleve. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik muligheden!