Ja, så er det allerede ved at være snart, at jeg tager ud i verden igen.
Da jeg kom hjem fra et besøg hos min far i søndags, kom min mor ind til mig med et brev og nerverne tydeligt uden på tøjet. Hun havde troet, det var et afvisningsbrev, men da jeg jo allerede havde givet hånd med dem visuelt, var jeg bare nysgerrig. I brevet var de forventede togbilletter, som Eleanor og Ben sendte mig, så jeg kan komme fra lufthavnen til München Hovedbanegård og fra München HBG til Schliersee, hvor vi skal være den første uge af mit ophold. Fra nu af har mor/Pauli fået lov til at åbne min post, så de ikke går og har ondt i maven over det ukendte indhold.
Jeg har efterhånden fået styr på alt; flybilletter, tid, transport i Tyskland, og Pauli kører mig til Billund. Jeg mangler kun at pakke, og det begynder jeg så småt med nu.
I dag var jeg i matas efter hudfarve 'foundation', afleverede alle mine
lånte bøger på biblioteket og ellers tullet rundt i Bjerringbro, så jeg
tror faktisk ikke, jeg har flere ting, der holder mig tilbage :)
Ellers går det bare stille og roligt. Jeg laver mad hver dag og vasker tøj for at kompensere for manglende anden daglig aktivitet, og ellers bruger jeg min tid på en tegneudfordring (at tegne en ny tegning hver dag i 30 dage efter et udvalgt skema - I kan se dem på facebook, hvis I er interesserede) og læse i min tyske bog (Die 13½ Leben des Käpt'n Blaubär) for at få sproget ind så hurtigt som muligt. Det overrasker mig, at jeg stadig har så nemt ved at læse. Jeg tror, det bliver en udfordring at snakke tysk i starten, men i bøgerne skal jeg meget sjældent slå ord op. Det samme har jeg opdaget med spansk; jeg købte min yndlingsbog Vindens Navn på spansk i Mallorca, og jeg forstår næsten det hele! Det er fandme fantastisk, og jeg håber, jeg med tiden kan holde det ved lige!
I morgen skal jeg til fødselsdagsfest hos min gamle ven Dennis, og jeg har allerede fået pakket hans gave ind. Sprut har jeg i skabet altid, fordi jeg så sjældent drikker, så det behøvede jeg ikke spilde penge på. Tanya (bedste veninde) kommer efter mig, fordi hun alligevel skal gennem Ulstrup, for at komme hjem til ham, og så overnatter vi hos ham. Jeg er dog lidt nervøs, for vi bliver kun tre piger og 10-15 fyre. Jeg har sjældent været sammen med bare en enkelt dreng de sidste tre år, så jeg skal til at skrue lidt ned for den underlige del af min personlighed. Det bliver spændende.
Jeg håber I alle har det godt.
Vi snakkes :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar