Mallorca del 6: Hjemrejsen

I dag, lørdag, skal vi hjem. Vi ville ikke lave noget specielt, da bussen kom efter os 16.20, ca.
Vi stod op og fik morgenmad kl. 9. Mormor var igen gået ned før mig, så jeg spiste mest for mig selv, men det er intet problem. Det slog mig, hvor godt hotellet egentlig var; de var altid villige til at hjælpe og komme med forslag til at gøre vores ophold bedre, og de gik virkelig op i fællesskab gæsterne i mellem. Alle bordene og siddepladserne var placeret, så man vendte mod hinanden frem for at have ryggen til hinanden, og altanerne var tæt på hinanden, så man kunne snakke, hvis man havde lyst til det.
Mens jeg studsede over hotellets fordele, kiggede jeg ud over søen knap 20 meter væk, og pludselig springer tre fisk op som delfiner over vandoverfladen. De skinnede i solen, og det gav et perfekt afskedsindtryk!
Vi pakkede i går aftes det meste af vores bagage, og en times tid om formiddagen blev brugt på at pakke helt færdig. Kl. 10 havde vi sat kufferterne ind i bagagerummet, afleveret nøglekort og var på vej ud til poolen. Efter et stykke tid gik det op for mig, hvor meget jeg egentlig kunne lide stedet; det var totalt rart at høre radio uden Rasmus Seebach sange!!!! De danske radioværter voldtager jo vores stakkels ører dagligt med hans jammerlige 'musik', og der var kun gode lokale og internationale sange over radioen her!
I løbet af formiddagen var der ikke så mange hotelgæster ved poolområdet, men så snart middagssolen satte ind, myldrede det med mennesker, og det ville have været svært at få en liggestol, hvis ikke vi var kommet så tidligt. Jeg prøvede at udnytte det lækre vand, mens jeg havde chancen, så jeg befandt mig næsten mere i poolen, end jeg lå og slikkede sol sammen med mormor. En af gangene, jeg bare sprang i fra kanten, kiggede en svensk kvinde og hendes mor på mig, og spurgte, om vandet ikke var koldt. Jeg sagde, at det ikke var så slemt, men de kendte ikke 'slemt', så vi skiftede over på engelsk. Vi faldt rigtig godt i hak og snakkede om alt muligt. Kvinden hed Karin (udtalt umuligt) og var 33 år og gravid. Jeg var overrasket over hendes manglende accent, og vi fandt hurtigt ud af, at vi begge havde været udvekslingsstudenter i USA, og vi fortalte historier derfra. Hun præsenterede så sine søskende (familien kom fra Göteborg), som også havde været af sted. Hendes bror (som vi først havde troet var hendes mand - han havde formidabelt hår!) havde været i Kentucky, Karin selv i Seattle og hendes søster i Ohio. Så de var altså på familietur her i Mallorca. Så begyndte vi at snakke om fremtidsplaner og arbejde - Karin er selv sygeplejerske, så hun blev interesseret, da jeg nævnte min interesse for jordemoderfaget. Hun gav mange gode råd og anbefalede, at jeg skulle tage til Sverige for at blive uddannet, for det er undersøgt, at man bliver bedst uddannet der. I Skåne skulle det være lige så godt som i resten af Sverige, men der ville vi bedre kunne forstå hinanden. Jeg er jo åben for forslag, men det er stadig lidt for tidligt at bestemme mig for uddannelsessted.
Mormor og jeg gik op i bad lidt i to og var færdige halv tre, for så at gå på Burger King. Vi havde gået forbi stedet hver eneste dag, og lige meget hvor man er, er der hurtig service - når vi ikke havde flere timer til at spise, var BK ideelt. Det har gerne taget halvanden time at spise hver aften hele ugen. Så gik vi ud for at kigge på sko. Igen. Mormor havde haft kig på et par sko, som hun gerne ville have, og jeg fandt også selv et par rigtig lækre sko. Bussen til lufthavnen var ti minutter forsinket, men vi nåede frem i stadig god tid, og det var nemt at finde rundt. Jeg kom med det samme i snak med to femtenårige piger fra Varde, og vi udvekslede historier fra både denne ferie og vores tidligere ture i udlandet. Den ene, Nana, var lidt.. irriterende på den påtrængende måde.. hun snakkede og snakkede og afbrød gerne sin veninde, Lea, når hun gik i gang med en historie. Lea lignede min værtssøster, Taylor, fra USA, og det var nok en af grundene til, at jeg bedst kunne lide hende. På et tidspunkt på busturen, kiggede jeg ud af vinduet... og så en lille bitte hund, måske 25 cm høj (lignede en legetøjshund) med glat sort pels og slank krop, der løb ved siden af en hestevogn! Hestevognen kørte kun i trav, og den lille hund løb så hurtigt, at jeg slet ikke kunne se dens ben - det lignede at den svævede! Den var så nuttet, og hele bussen fik altså øje på den hund og grinede! Jeg har aldrig set noget lignende!
To Startour guider fra Sverige gik på bussen sammen med os (og satte lidt en stopper for pigernes og min samtale, for de spærrede vores udsyn til hinanden - men jeg blev også lige pludselig virkelig træt, så jeg tog mig et powernap i stedet) for at byde os farvel og følge os sikkert gennem bagagetjek. De viste sig dog at have omtrent så godt styr på processen som en treårig, så mormor og jeg fandt selv ud af det. 
At finde den rigtige gate var ikke noget problem, men.. vores fly var næsten tre kvarter forsinket! Vi begyndte rigtig at svede, for vi skulle jo med lufthavnsbussen igen tilbage til Århus, og den kørte tre kvarter efter original landetid! Da alle var til stede, og flyet begyndt at køre, sagde piloten dog, at vi ville ankomme til Billund en halv time før tid, og at flyturen kun ville vare tre timer.
Sikkert tilbage i lufthavnen, ventede vi utålmodigt på vores kufferter, og vi nåede lige at begynde at svede igen, før båndet endelig begyndte, og vi kunne komme udenfor. Vi nåede lige præcis hen til bussen 4 minutter, før den kørte! Med en dyb beroligende indånding fik jeg smidt kufferterne i bagagerummet, mens mormor betalte billetterne.. da hun imidlertid ikke kunne finde sit kreditkort, lagde jeg ud, og vi kunne endelig komme hjem!
Busturen føltes kun som halv times tur (varede 1½ time), fordi jeg lå på tværs hen over to sæder med benene bøjet rundt i en sjov stilling (det var så behageligt!) og min lydbog i ørerne.
Mor kom os i møde ved ankomst, og jeg fik lov til at køre hjem. Vi brugte størstedelen af tiden på at drille hinanden, og vi var hjemme igen kl. 2 om natten. Mormor kaprede min seng, og jeg sov inde på gæsteværelset.. men jeg kunne bare ikke sove! Jeg tror, powernappet i bussen på Mallorca var skyld i det. Marlene havde været til fest om aftenen, og da hun kom hjem ved halv 4 tiden, ringede hun for at høre, hvor jeg var. Hun kom ind og puttede hos mig og holdt mig vågen med sin jappen og sladren i over en time.. og da jeg så begyndte at snakke, blev hun dødstille og var næsten faldet i søvn, da jeg så sendte hende ind til sig selv. Jeg fortrød dog ret hurtigt, for jeg kunne stadig ikke sove, og det var alligevel hyggeligt at putte sammen. Jeg fik ikke mange timers søvn, før jeg hørte Flicka (vores schæfer) snuse ind i dørsprækken, og jeg skyndte mig at komme op, før mor lukkede hende ind for at 'vække' (læs: springe rundt i min seng og snuse/slikke/rode mig i ansigtet og håret) mig. 
Det var mormors og min fantastiske ferie til Mallorca!
Jeg håber I kunne holde ud at læse det hele, og hvis ikke, får jeg bare selv fordel af det om 20 år, når hukommelsen svigter. Jeg sætter snart billeder ud på facebook. 


Paragraf til mine veninder:
Der er ingen rigtig ferie uden fyre - jeg har ikke skrevet om dem indtil videre, men her kommer det altså: Civilvagterne ("Guardia Civil") er virkelig lækre! Der er selvfølgelig de gamle, og dem prøver jeg så vidt at undgå at se, men ALLE de andre ligner Kevin fra American Pie Reunion (den nye) hvor han har fået skæg og et glimt i øjet (i filmen - der er ikke rigtig nogle gode billeder på google, så hvis I vil se det rigtige øjeguf, så se lige lidt fra filmen).
Mormor og jeg har ikke været så meget ved poolen på hotellet, men når vi har, udnyttede vi det! Jeg lagde dog mærke til, at der altid var et ungt par måske først i 20erne, hvoraf fyren mest af alt mindede mig om et rovdyr - lige som man læser om i pladderromantiske bøger. Jeg har aldrig forstået det og altid fundet det både latterligt og urealistisk, men nu har jeg set, hvor forfatterne har fundet inspirationen fra, for de fyre findes altså! Han bevægede sig adræt og flydende, var bredskuldret og muskuløs.. og han var en, som alle lagde mærke til, når han gik rundt (Ha! Nu kan jeg også skrive en bog!). Han befandt sig dog mest på en luftmadras ude i vandet, og af en eller anden grund, 'gaze locked' vi altid, så snart vi begge var i vandet. Selvom jeg prøvede at holde øjnene for mig selv og undgå det, var jeg jo altid nysgerrig, når der foregik noget rundt omkring, og hvis det foregik for tæt på fyren, fik vi endnu et gaze lock. Det var ret foruroligende, og jeg kunne ikke engang lide det. Da mormor og jeg så stod og ventede på bussen til lufthavnen, kom han gudhjælpemig hen til mig og spurgte, om vi også skulle til Stavanger. Han blev endda for at snakke, men jeg virkede vel smånervøs, så han gik igen. Han var simpelthen så lækker, men bare synet af ham gav mig koldsved og myrekryb ned af rygraden.
Til sidst så jeg også lidt øjeguf i form af tre tyskere på ferie sammen. De kom først torsdag aften - lige præcis efter jeg fik mit grimme praktiske hår -.- Der var jeg godt nok flov over fletningerne.. Der var jeg sq glad nok for at vi skulle hjem snart.
Orv, jeg var lige ved at glemme tjeneren! Christian, ham på min alder, han var altså også ret lækker. I starten virkede han lidt tilbageholden, men så snart vi faldt i snak, smilede han som den gladeste person i verden, og han mindede mig lidt om Nathan Scott fra One Tree Hill. 
Vores bulgarske guide Nik fra reservatet var heller ikke så slem. Han er en af de mænd, der bare bliver lækrere med alderen! Og han var rigtig sød at snakke med!
Ellers var der ikke så mange skår.. det var ikke ligefrem fyrene, jeg kiggede efter, men lidt 'eye-candy' kan forsøde ture, og jeg synes, det har været lige tilpas.