Mallorca del 2: Robinson

Jeg har allerede nået at blotte mig for naboerne! Men hver historie til sin tid - bare vid, at jeg var ved at dø af flovhed..
Okay, så da vi kom tilbage fra poolen i går, lå der en seddel foran døren med besked om, at der om aftenen ville være rigtig fiesta med levende musik nede ved baren. Vi gik og glædede os til det, men det viste sig egentlig at være en enkelt mand med en elguitar, som sang hele aftenen. Så mormor og jeg holdt vores egen lille fiesta i stedet. Vi fik en ret uinteressant kyllingesuppe til forret, 'sirloin' steak til hovedret som jeg fik bestilt ekstra rød til mig selv (poco hecho) og lidt is til dessert. Portionerne er stadig overvældende. Vi besluttede os for at gøre det lidt fint, så mormor fik rødvin og jeg bestilte et lækkert (og dyrt) glas sangria. Det var en ordentlig kande, jeg fik serveret, og der var masser af frugtstykker i. Det smagte, som om der både var rødvin og vodka i, så da jeg fik drukket det sidste, var jeg ikke helt ædru mere. Gennem hele aftenen blev vi angrebet af den ene myg efter den anden - gerne i grupper. Jeg tæller mine myggestik med jævne mellemrum og jeg vil prøve at huske at skrive det endelige tal sidst på ugen. I løbet af middagen kom en lille dreng fra nabobordet og viste sin hånd for os - han havde en stor klump bandage på og støtte på sin ene finger. Vi kunne ikke helt bestemme os for deres sprog.. alt fra italiensk til svensk blev foreslået mellem os selv. Brødet, der bliver sat på bordet inden forretterne, er populært blandt børnene at smide i floden ikke ti meter fra os, hvor der var flokkevis af sorte ænder (spørg mig ikke hvilken slags fugl, det var). Da nabobordets brød var brugt op, satte vi vores kurv frem til dem, og det var virkelig en fryd at kigge på dem. Det virker ikke så længe siden, da jeg selv var så foderentusiastisk. Tilbage ved halv 22 tiden, lagde vi os i sengen og læste stille og roligt, inden vi gik i seng. Det var en rigtig hyggelig måde, at slutte dagen på.
Vi står begge op inden kl 8 hver morgen, så vi ikke går glip af spontane udflugter. De begynder tidligt her. Vi har nogle altan-naboer, som er rigtig søde, og vi hilser på hinanden hver morgen. Blandt andet en midaldrende mand to altaner til venstre greb mig i at tage tidlige morgenbilleder den første dag. Nede ved morgenbuffeten har vi også mødt to andre søde mennesker, Anette og hendes 82-årige mor, som havde været der et par dage før os, så de havde luret systemet og de små smuthuller her. Startour afholder, som I ved, udflugter med guides, men vi var overraskede over priserne - de fleste spændende ting koster minimum 40 euro og kan komme helt op på 57 euro. Anette og moren fortalte os dog, at ved rundkørselen et par hundrede meter fra hotellet er der et spansk bureau, som også sender på udflugter. Det er lidt forskelligt, hvad de inkluderer, men det er næsten halv pris! Desuden sagde de, at nede på stranden er der en badebro, hvor en stander står, og her holder et helt tredje bureau til, som bare sejler med folk på forskellige ture og varigheder. Vi er dem evigt taknemmelige. Vi besluttede os for oprindeligt at gå ned og se, hvilke ture, strandbureauet havde, men vi gik ind på rundkørselbureauet først. Dette bureau hedder No Frills Excurtions. Det er både udflugt-bureau og biludlejning. Her sad en sød kvinde, som kunne både flydende spansk, tysk og engelsk! (Tro mig, det er meget sjældent man møder en tysktalende spansker eller bare en som snakker nogenlunde engelsk!) Hun fortalte, at vi skulle komme til hende dagen inden, der bliver afholdt den udflugt, vi gerne vil på, og så kan vi købe billetten, og hun fortæller os, hvor vi skal dukke op hvornår. Jeg vil rigtig gerne se bjergbyen Valdemossa, og der bliver arrangeret en om tirsdagen. Det er en kombineret tur, hvor vi også kan se olivenolie 'møller'. Vi købte bare billetten med det samme. Der bliver holdt en masse andre spændende ting, og jeg tvivler på, at vi overhovedet får brugt Startours ture. Stranden var rigtig flot! Kridhvid sand og turkis vand så langt øjet rækker. Det er en meget børnevenlig strand, man skal langt ud, for ikke at bunde, og hvis man kigger efter, kan man se stimevis af små fisk, der glimter lige under vandoverfladen. Da vi ikke havde mulighed for at melde os til en tur i dag (vi skulle jo melde os til dagen før), kiggede vi ovre ved strandbureauet. Hvad vi lige kunne spotte umiddelbart, var der en tur på 3½ time, 4 timer og 5 timer. Vi syntes begge, at 5 timer er for længe, og den på 4 timer inkluderer en time på en strand et stykke herfra, og det var vi heller ikke interesseret i, så det blev turen på 3½ time. Damen ved standeren sagde dog, at den godt kunne tage omkring en halv time længere - spaniere er jo ikke så hys med tiderne. Båden, ved navn Robinson, sejlede kvart i 12, så det gav os omkring fem kvarter at rende tilbage og klæde om. Der skulle også være mulighed for omkring 20 minutters badning, så vi ville være forberedte til, hvis vi nu fik lyst. Båden kom perfekt til tiden, og vi gik om bord via en meget ustabil gangbro. Vi fandt hurtigt siddepladser helt ude ved siden, så jeg kunne få nogle gode billeder. Først da båden sejlede mod en badebro en kilometer fra vores strand, gik det op for os, at vi ingen ide havde om, hvad vores strand hed! Jeg syntes at have set navnet Formentor et sted på standeren, men det kunne jo lige så godt være bureauets navn! Men vi lænede os tilbage og ville ikke tænke på det, før det var op over. Turen var fantastisk! Jeg tror, der har været 30-32 grader hele dagen (føltes som 40!), men mens vi sejlede, blev vi blæst godt i gennem. Vi sejlede langs kysten -eller, hvad der ville have været en kyst. Der var bjerge hele vejen, og de gik HELT ned til vandet. Det var faktisk bare ligesom enorme klippeblokke placeret tilfældigt i vandet. Farverne var smukke og stod i skarp kontrast til hinanden. Vi kunne lige netop ane bjergene på den anden side af havet. Vi sejlede i, hvad der føltes som en evighed. I mens gik halvdelen af bådens passagerer rundt for at tage billeder og stod alle i vejen for hinanden - og mig! Det var squ irriterende! Båden sejlede halvvejs ind i huler, der havde dannet sig i klippeformationerne, hvilket var en fed overraskelse. Mormor og jeg sad på andenforreste række til højre lige bag ved et rart tysk ægtepar, som jeg havde nogle hyggelige samtaler med - på tysk naturligvis. Man skal vel øve sig. Vi stoppede efter omkring to timers sejlads lidt ud for en by midt inde mellem bjergene, så folk kunne få lov til at bade. Desværre havde vi kun tyve minutter. Jeg havde netop overtalt mig selv til at hoppe i, da hornet lød. Øv! Det så rigtig lækkert ud, vandet - totalt turkisblåt og garanteret langt over 5 meter dybt, men vi kunne stadig se bunden - og en masse fisk, der svømmede rundt og glitrede, når solen ramte. Sejlturen tilbage tog ikke nær så lang tid som turen ud. Det tog godt to timer derud, men på vej tilbage sejlede vi bare fugleflugt tilbage i stedet for langs kysten. Blæsten var langt kraftigere og bølgerne højere. Ofte blev mormor og jeg ramt af skumsprøjt fra siden, når skibet bare pløjede sig igennem. En enkelt gang ramte skibet så nøjagtigt ind i en bølge, at den blev kastet op over førerhuset på øverste dæk, og det lignede en ren tsunamibølge, da den ramte og gennemblødte alle om de så sad midtfor eller ude i siderne! Det var en fantastisk at høre alle damerne klukke af fryd og fnise som helt unge teenage piger! Det kan nok anbefales som rystesammentur, sådan en sejltur, for bølgen bragte alle tættere sammen. Stemningen var rigtig god! Vi kom faktisk først i land en halv time / tre kvarter efter tidsplanen. Vi var altså ude at sejle i mere end fire timer, og jeg kan rigtig godt lide ved spanierne, at de ikke er så hys med tiden. Alt er bare mere afslappet. Da jeg svang rygsækken over skuldrene, kunne jeg godt mærke lidt svie, men det helt store chok ventede, da jeg tog al mit svedige tøj af hjemme på værelset. Mormor havde smurt mig gavmildt ind i solcreme på ryggen og skuldrene, men enten havde solen toastet det væk, eller også havde vi overset et par steder. Mine underarme har fået en flot brun farve, men overarmene er har fået et underligt mønster pga den ujævne solcreme, og min tyrenakke og brystet er krabberødt og solskoldet! Kort sagt ligner jeg et farvekort fra Ghana.

Vi var godt svedige, da vi nåede tilbage til værelset ved 17 tiden. Vi havde været ved købmanden efter rugbrød (ja, det er rigtigt!) og lidt pålæg og snacks til at tage med på turen i morgen på tilbagevejen, og vi fik lidt at spise, inden vi besluttede os at vaske vores klamsvedige kroppe i poolen. Det blev en god lang svømmetur, hvor mormor måtte indrømme for sig selv, at hun ikke er helt ung længere (fnis). Men det var rigtig lækkert. Vandet hernede er generelt slet ikke som i Danmark, og jeg skal helt sikkert ud at bade i havet ved førstgivne lejlighed. Vi fik en sød badeven, en lille tysk dreng, som var meget begejstret ved ikke at være den eneste i vandet længere. Efter svømmeturen tager jeg direkte tilbage på værelset for at skylle kloret og det salt, der nu engang stadig sad på mig (jeg sværger, da vi gik i land igen, havde jeg saltskolder over alt på kroppen!). Da jeg fik duppet mig tør, ville jeg hænge håndklæderne ud på altanen for at tørre, for der hænger tørresnore. Jeg ville ikke tage tøj på pga min solskoldninger, og jeg havde taget en godt lag creme på mod det. Jeg tænkte ikke på, at nogle af naboerne kunne være hjemme, fordi folk plejer at bade, gå tur eller være på udflugt på det tidspunkt, men da jeg splitterravendehansjørgen står på altanen og hænger håndklæderne til tørre og vender mig for at gå ind igen, sidder manden fra morgenerne og kigger med åben mund. Han får heldigvis hurtigt kigget ned i bordet, da jeg ser ham. Men hvor var jeg flov! Jeg ved ikke, hvor den nøgen-naturlighed kom fra. 
Ved 19.30 tiden gik vi ned til aftensmad. Jeg tog det tøj på, med de længste ærmer i min kuffert for ligesom at værne mod myggene. Det var nok alligevel ikke så effektivt. Det føltes som om de holdt gilde ved mine skinneben. Vi bestilte tunsalat, søtunge og 'flan' (æggekaramelbudding) til mormor og alm blandet salat, stegte blæksprutteringe og 'flan' til mig. Vi prøvet at smage noget nyt hver dag, selvom den blandede salat er den mest appetitvækkende for mig. Vi får jo hver aften en menu, hvor vi kan vælge mad fra, og det står på engelsk, tysk, svensk og spansk, og det er faktisk vældig rart at kunne ty sig til de andre sprog, for nogle af de engelske ord kender jeg ikke. Mormors schnitzel fra første aften genkendte jeg fra tysk, og hendes søtunge så jeg på svensk. Og så det engelske 'hake'. Hvem ved hvad 'hake' er? Der stod noget ulæseligt på tysk og 'kummel' på svensk. Det viser sig at være kulmule, da jeg slog det op i ordbogen tilbage på værelset. Jeg tror godt, at tjenerne har luret, at jeg forstår det spanske, for de fletter efterhånden spansk ind i vores samtaler. Jeg støtter mig stadig til engelsk, men ellers foregår det hovedsageligt på spansk. Det er rigtig hyggeligt, og jeg elsker den måde de udtaler ordene og deres tykke accent. Og de er squ så venlige alle sammen!
Da vi kom tilbage til værelset ved 21 tiden, så jeg et lille bitte firben på væggen foran vores værelse! Jeg fik en masse billeder af den, og den var så sød! Der lå der en seddel ved døren igen - denne gang en invitation til frokost på torsdag kl 13. Vi skal melde os til på forhånd om vi kommer, for de vil lave paella til alle hotellets gæster,og det er selvfølgelig meget rart at vide, hvor mange, der kommer.
Siden har vi bare hygget os. Jeg glæder mig til Valdemossa i morgen!
Godnat alle sammen.