Fridag:
I dag havde mormor og jeg aftalt at have en fridag, og da vi ikke skulle noget bestemt, ville jeg altså sove længe! Jeg stod først op halv ni (uuuuuh! Ja, halv ni!), men mormor stod op selv og gik til morgenmad lidt før. Jeg kom dig hurtigt efter, og vi endte alligevel med at spise sammen, fordi vi spiser med så forskellige hastigheder. Vi blev på værelset helt til kl 13, fordi det stormede så voldsomt ligesom om natten de sidste par gange. Kl 13 var vi blevet inviteret på frokost, hvor vi fik rigtig lækker paella (Spaniens nationalret) med alt godt fra havet (en reje så stor som min hånd fra hale til snude, kammuslinger, blåmuslinger, blæksprutte, kylling, bønner, peberfrugt og alt muligt underligt). Derefter gik vi ud for at shoppe. Vi havde spurgt i receptionen, om der var et shoppingcenter i nærheden. Han havde sagt, at der var et sort center, hvis vi gik langs shoppinggaderne, men der var meget længere (igen) end vi havde regnet med. På vejen derhen så vi en lokal mand på cykel, som havde en blå ara (papegøje) på cykelstyret og et ballondyr. Jeg tog en masse billeder, mens han kom hen mod os, og da han nåede os, stoppede han og satte araen på mormors hoved! Hun var ret bange for at den ville skide på hende, men det er en af de ting, man sjældent vil glemme! Han stak af, før vi havde mulighed for at give ham lidt for det, så han må bare cykle rundt med den for sjov. Vi blev slemt skuffede, da vi endelig kom til 'centeret', for der var kun to butikker, hvoraf den ene var til mænd og den anden til kvinder med minimal størrelser. Vi gik ret hurtigt igen og kiggede i stedet i det klassiske boder langs vejene, hvor vi kunne prutte om prisen, selvom det ikke altid gik lige godt. Lige pludselig blev mormor og jeg væk fra hinanden, og det tog godt et kvarter med neglebidning og spørgen hos tyskere, englændere og lokale om de havde set hende, før vi så hinanden igen. Mormor havde tjekket ved hotellet, om jeg var taget derhen, fordi hun troede at jeg var sur, fordi hun havde taget 'lang tid' med at kigge på sko. Jeg var bare gået ind i prøverummet.
Hen på eftermiddagen fik jeg flettet mit hår i bittesmå fletninger. Jeg har aldrig haft en mere praktisk frisure - jeg behøvede knap nok vaske hår, fordi man ikke kunne se om det var fedtet, og jeg havde aldrig hår i ansigtet... men det klædte mig ikke, og det var virkelig ærgerligt. Vi gik på stranden bagefter, hvor vi badede en times tid. Det var den eneste dag, vi umiddelbart var stødt på bølger, og vi blev hele tiden skyllet ind mod land. Der kunne ellers have været lækkert at svømme i det blikstille vand, vi havde set hele ugen.
Denne dag var der ikke menu til aftensmad, men i stedet en buffet. Der var en masse underlige ukendte retter, som jeg fik forklaringer på fra en af kokkene, der holdt øje med mængderne. Jeg vil gøre opmærksom på, at på dette tidspunkt af ferien foregik størstedelen af mine samtaler på spansk - så vil jeg ikke nævne det mere. Jeg fik igen en lille 'sproglektion' fra den kvindelige tjener - hun retter af og til på min udtale og hjælper lidt med ordene. Jeg blev også gode venner med 'morgendamen', som tjekker vores værelsesnummer hver morgen, inden vi tager morgenmad. Jeg har lagt mærke til, at ikke mange turister gider gøre sig ulejligheden at lære sproget eller snakke afslappet sammen med dem. Det er nok derfor, vi blev så gode venner. Efter maden gik vi en tur i byen i mørke, hvor alle gadesælgerne og de smukke lys kom frem. Vi fik købt lidt tøj og hygget os. Jeg lagde mærke til, at en del sorte mennesker kom frem med deres boder osv., når mørket tog over. En af dem var en rigtig afrikansk dame, som havde en baby siddende i et tørklæde på ryggen, som man ser de har på billeder - babyen var virkelig sød! Vi var tilbage på værelset omkring halv ti, og tro mig når jeg siger, at regnen faldt kraftig og vild, det sekund vi trådte ind af døren! Vi kiggede på hinanden og roste os selv for vores gode timing! Vi gik i seng umiddelbart efter. Jeg begyndte at sove inde i stuen på sofaen, fordi jeg ikke kan sove så tidligt på aftenen, uanset hvor træt jeg er i kroppen, og jeg vil ikke forstyrre mormor, når jeg så endelig går i seng. Jeg blev ret længe oppe og hørte min uhyggelige lydbog, mens jeg sad ude på altanen igen og lod indtrykkene og spændingen i luften skylle ind over mig.
Fredag - Marineland:
I dag skulle vi til Marinelandet lidt syd for Palma. Vi stod op lidt over 7 (aaaaargh), og vi nåede fint frem på mødestedet, men igen kom bussen ti minutter for sent - 9.05.
Vi har efterhånden set hele Alcúdia, fordi vi på turene samler folk op forskellige steder.
I går på strandmarkedet (hvor vi så babyen på ryggen af afrikaneren) så vi et par i trediverne gå med en chihuahua. Siden da har jeg set rigtig mange turister med netop små chihuahua hunde. Denne dag kiggede jeg ud af vinduet i bussen på vej til Marinelandet, og igen så jeg et par i fyrrerne, som gik med en lille chihuahua. Manden var ret pumpet og stor, så jeg synes bare, det ser rigtig spøjst ud, at det netop var ham og ikke hans meget feminine kone, der gik med den.
Vores guide hed Geronimo i dag. Han lavede ikke meget andet end at tage imod vores billet og tjekke vores hotel og værelsesnummer. Vi ankom halv 11 og fik mødetidspunkt, hvorefter vi bare blev sendt af sted. Vi blev mødt af to ansatte, som bød os velkommen med at sætte en blå ara (kæmpe papegøje) på mit håndled og tage et billede. Jeg måtte holde den på hånden, indtil næste par turister kom, og det var en rigtig fed oplevelse! Det var ikke nogen særlig stor park, og vi havde god tid, så vi gik bare stille og roligt rundt og kiggede på alle havdyrene og fuglene. Der var en masse fisk, hibiscus (hawaii blomster), skildpadder osv i fri bure. Der var volierer udenfor med nogle sjovt udseende fugle, og ellers to lukkede afdelinger, hvoraf en havde terrarium, aber og akvarier, og den anden var en 'to-rums' gigantus voliere med alle slags fugle i - alt lige fra ænder og parakitter til kæmpe araer.
Kl. halv 12 var et delfin- og søløveshow, som vi var dybt imponerede over. Mormor har ofte sagt, at hun allerede har set et delfinshow (for 40 år siden), men selv hun blev grebet af det. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange billeder og videoer, jeg fik taget der. Det varede ca. tre kvarter, og vi fik frokost kl 13. Vi nåede lige at blive færdige, før vi kunne komme til et papegøjeshow 'med pirater'. Her sad jeg ikke så praktisk billedmæssigt, men det var rigtig sjovt. Det var helt teater-agtigt, hvor en kvinde i 20erne og en mand i 30erne var klædt ud, fortalte om fuglearterne, deres udryddelsesrisici, og så havde de virkelig arrangeret en masse sjov. De 'mobbede' hinanden, holdte konkurrencer og fik fuglene til en hel masse. Alt foregik på jappende spansk, men jeg fangede alligevel ret meget af det.
Bussen afgik først kvart over fire, og kl 14.30 havde vi allerede set alt igen to gange.
Vi placerede os på en bænk og hyggede os en times tid og kiggede ud over stranden på den anden side af en lille mur. Vi snakkede om, hvor heldige vi havde været med vejret hele ugen; hver dag omkring 30 grader fra formiddag til spisetid om aftenen og høj solskin hele dagen (pånær de foregående to nætter og gårsdagens formiddag). Vi så søløve-delen af showet igen kl. halv fire og smuttede kl. fire for at nå bussen, som kom samtidig med os. Vi fik pladser nederst i bussen, og mange kom heldigvis før tid, så vi ikke kom af sted for sent.
Geronimo havde meget styr på personerne på turen - han tjekkede vores hotel og værelsesnummer tre gange i løbet af dagen.
Orv, jeg fandt desuden ud af, at Tramuntana (af bjergkæden) er ordet for den kolde nordenvind om vinteren! Mallorca har jo deres eget sprog, og jeg er ved at have luret lidt af det.
På vejen tilbage til hotellet kørte vi blandt andet gennem en smal passage med biler og mure (jeg er virkelig imponeret hvor dygtige buschaufførerne er hernede), og pludselig holdt der bare en lastbil foran et apotek (Farmacia), som vi ikke kunne komme forbi. Chaufføren gik ud og skyndede på lastbilchaufføren og hjalp ham med forehavendet, men vi ventede alligevel over ti minutter, før vi kørte igen.
Denne dag var jo sidste dags aftensmad i restauranten, og jeg lærte endelig, hvad tjenerne hed, og hvad det lækre hvide snask til brødet på bordet hed. Snasket hedder ayoli/aioli, og vores regelmæssige tjenere hedder Christian (ham på min alder), Andres (overtjener) og Marisa (hende, der hjalp mig med sproget). Vi gik en sidste tur efter aftensmaden, hvor vi købte et par kjoler, og hvad vi ellers havde kigget på i løbet af ugen - det var jo sidste chance!
Igen regnede det, så snart vi kom inden for døren. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan vi kan være så heldige hver gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar