Jeg elsker følelsen af sikkerhed. Jeg elsker, når mit liv ikke er helt sikkert, og jeg egentlig bare tager en dag af gangen, som når jeg rejser, men der er nu ikke noget, som slår den kombinerede følelse!
Det er faktisk ret klamt, for mens jeg har gået og stresset over ikke at vide, hvad jeg skulle de næste fire måneder, fordi jeg ikke kunne finde arbejde, begyndte jeg at få knopper i hele ansigtet! Og det føltes SÅ ulækkert, og intet jeg gjorde (rens osv) hjalp. Nu finder jeg, at de er begyndt at gå væk. Fordi jeg ved, at jeg snart ikke er arbejdsløs mere! Men det er nok bedst, at jeg spoler lidt tilbage, for der er kommet en ny vending på min situation..
Okay, så ret hurtigt (sjovt nok) efter jeg skrev sidste blogindlæg om familien i München, skrev jeg og spurgte dem, om de snakkede med andre potentielle Au Pairs, og gudhjælpemig om de ikke gjorde det! Så de sidste par dage har jeg gået med sommerfugle i maven over tvivlen, for hvis de vælger den anden pige over mig, vidste jeg jo ikke, hvad jeg skulle. MEN!
Så i dag besluttede jeg mig at tjekke min profil inde på hjemmesiden, hvor jeg finder disse familier, og der venter en besked fra endnu tysk familie, som skrev til mig for en uge siden, og jeg svarede, men jeg havde ikke lagt mærke til et svar fra dem før nu. De vil også gerne have mig de næste par måneder, og det lyder ikke til, at de har andre potentielle piger, for de inviterede mig direkte, men jeg skrev efter yderligere informationer og be- eller afkræfte det.
Så jeg er næsten 100 procent sikker på, at hvis ikke det bliver den ene familie, så bliver det den anden! Jeg har en helt fantastisk følelse af ro og sikkerhed over mig lige nu!
Haha, jeg vågnede ellers i dag i vild panik, fordi jeg troede, at det var fredag. Jeg kom åbenbart til at slå min alarm fra kl 8 og sov videre, og jeg vågnede af mig selv halv 10 og bogstavelig talt sprang ud af sengen med adrenalinen pumpende i blodet, mens jeg trak tøj ud af skabet.. og så huskede jeg på, at det bare var torsdag.. og jeg kiggede længselsfuldt på sengen, mens min puls faldt til et lidt sundere niveau. Fredag har jeg et interview kl 11, som skal afgøre, om jeg er egnet som Au Pair i USA selv. Det foregår hos og af en tidligere Au Pair på engelsk (som jo dog ikke vil være noget problem), og jeg har fået adresse, kigget på ruten fra Bruuns galleri og har snart pakket alt færdig til turen til Mallorca, for jeg tager hjem til mormor og morfar lige efter interviewet, fordi vi følges ad næste dag, så vi ikke skal mødes et underligt sted ingen af os kender.
I dag var jeg hjemme hos nogle af familiens venner, Inge og Bjarne, for at få opfyldt endnu et af kravene til Au Pair programmet: personlige referencer! Jeg har fået to af mine veninder til at udfylde et ark med spørgsmål om min karakter, men jeg synes også, jeg skulle have en voksens vurdering, og Inge var klart den bedste kandidat. Jeg har kendt hende i omkring 8 år og endda arbejdet under hende. Det måtte ikke være familie, som udfyldte disse ark. Udover disse vurderinger, skulle jeg også skaffe minimum to vurderinger fra tidligere familier, jeg har babysittet for, og jeg fik lige med nød og næppe skrabet de to sammen - jeg fik Benedicte og min gamle værtsmor Carrie til at skrive, og jeg mangler bare at få dem printet ud nu. Og nu mangler jeg kun en lægeerklæring, som jeg får på tirsdag d. 17., udfylde en online ansøgning på den amerikanske Au Pair database, vælge familie, og skaffe et visum. Visummet skal jeg igen til København og hente på den Amerikanske Ambassade, men jeg er så heldig at have en rigtig rigtig god veninde, som bor et sted i hovedstaden, så jeg har fået lov til at komme og trænge mig på ved hende et par nætter. Det skal nok blive hyggeligt!
Jeg GLÆDER mig til Mallorca!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar