Isfjorden del 2 Fuglefjeldet

Vi ankommer til Fuglefjeldet og kan allerede fra lang afstand høre skræppen fra utallige fugle. Kaptajnen nævnte 6-7 forskellige fugle, der yngler her, men han sagde også, at der er mange flere. De anlægger rede alle steder, der bare er den mindste mulighed for, at den sidder fast. Det ligner umiddelbart et umuligt arbejde, når fjeldet er så stejlt, men de kan åbenbart godt sætte reder fast. Fuglefjeldet er 1200m højt, og hele fjeldsiden fra top til bund har reder strategisk placeret, og mågerne ynglede for to uger siden, så ungerne var små, grå, pjuskede og overraskende svære at få øje på. Selvom vi sejlede helt tæt på, var de ikke nemme at se. Det er også en fordel mod rovfugle, sagde kaptajnen. 

Da vi nåede frem, slukkede kaptajnen motoren, så vi rigtig kunne høre alt, der foregik, og så vi ikke forstyrrede fuglene for meget. Vandet havde en naturlig stille og rolig fremdrift i den rigtige retning, så båden skulle ikke engang styres væk fra kollisionsfarer. 

I det fjerne ses gletscheren som det meget lyse stykke i midten.

Herinde findes den gletscher, som producerer al den is, der findes i fjorden!

Fuglene og deres mange, mange reder!

Fuglefjeldet, som vi forlader det i kursen mod gletscheren.

Isfjorden del 1 Afgang

 Vejret denne uge har ikke været noget at råbe hurra for. Det er ærgerligt, da Mathias kun har ferie denne uge, indtil om to uger igen, hvor han har taget endnu en uge. Vi havde håbet, at vi kunne komme ud på en masse eventyr og få en masse oplevelser, men vejret har bare ikke været til det. Det var et vilkår, vi ofte har hørt heroppe, og vi vidste det også godt. Det var bare ærgerligt. Vi tænkte dog, at vi mindst skulle én gang op på bjerget Lille Malene og mindst én gang have en guidet sejltur. Endnu en udfordring har været, at der denne uge har været et større udbrud af corona i Nuuk, så de har med ingen varsel krævet vaccination eller coronapas til nærmest alt inklusiv offentlig transport, og vi skal have mundbind på, når vi opholder os indendørs uanset hvor.

Vi bestilte billetter i mandags (før restriktionerne) til en sejltur til isfjorden onsdag og krydsede fingre for, at de ikke ville aflyse turen pga. dårligt vejr eller corona. Da vi stod op onsdag morgen og trak gardinet fra, stod solen dog ind som fra et fyrtårn fra en helt klar, blå himmel. Vi var enige om, og er stadig i dag enige om, at det var den heldigste dag at planlægge sådan en tur! 

Vi skulle møde kl 10 nede på Tidevandstrappen, som er forholdsvist tæt på lejligheden, og hele turen skulle vare til kl 16, så det ville blive en god, lang, grundig oplevelse! 

Mens vi ventede, kom to mænd, en kvinde og en familie bestående af bedsteforældre, en mor og et barn, så båden ville blive fyldt op. Det var en fin, "lille" båd med 9 siddepladser, og Mathias og jeg endte med at sidde på første række med godt udsyn over det hele. Der var en kaptajn, som styrede båden og en kollega, som primært fortalte om det, vi passerede og skulle se; først ville vi sætte kursen mod Fuglefjeldet, hvor de fleste fugle i området kommer for at yngle, herefter ville vi sejle så langt ind i isfjorden, vi kunne, spise frokost, herefter sejle til bygden Qoornoq, og efter en lille tur op til kirken, skulle vi hjem. 

Jeg har taget rigtig mange billeder, som jeg gerne vil dele, så for ikke at gøre det for uoverskueligt, har jeg valgt at dele oplægget om isfjorden op i fire dele. De vil blive lagt op i den rigtige rækkefølge. 

Noget, jeg fandt fascinerende og overraskende var, at efterhånden vi kom længere ind i fjorden, kom der naturligvis flere "iskosser", som er det rigtige ord for de små og kæmpestore isklumper i vandet. (Det udtales "isgosser", for jeg har lært, at k udtales som g på Grønland.) Men jo længere ind i fjorden jo flere iskosser, og det overraskende var, at når vi kiggede fremad, lignede det altid, at havet var helt tæt af is, og det så slet ikke ud, som om vi kunne sejle derind, men efterhånden som vi kom længere frem, opdagede vi, at der alligevel var langt mellem iskosserne. Der var gerne 10m eller længere imellem dem, og det viser bare, hvor nemt det snyder herude. Man skal være rigtig forsigtig. 

Helt til venstre stikker et lille bjerg op - det er Fuglefjeldet, som vi sejlede til først.

Fuglefjeldet er det, der rager op i midten. Der er godt 40 km dertil fra bådens lokation her.

Boardwalking langs Nuuk

Jeg kan huske allerede på Grønlands nationaldag, hvor vi var ude og sejle med Mathias' chef m.fl., at jeg lagde mærke til en land bro af en slags, som fulgte en del af kystlinjen. Det var først, da vi kom ud fra nationalmuseet, at vi opdagede, hvor denne bro befandt sig og havde sit afsæt. Den startede nede ved kolonihavnen og kaldes en "boardwalk". Vi tog den hjem og fik en rigtig hyggelig tur med god udsigt hele vejen. Det er ikke sidste gang, vi tager den!

Grønlands nationalmuseum

 Efter vores gåtur i mandags, passede det perfekt med, at vi sluttede gåturen ved nationalmuseet. Jeg var ikke helt klar over, hvad jeg skulle forvente, for museet var heller ikke ret stort. Entré koster 30kr pr voksen, og receptionisten var klar til at vise den bedste rute, da der også var to mindre bygninger med hver sin udstilling, som hørte med til museet. 

Som sagt havde jeg ikke rigtig nogle forventninger, men vi blev begge meget imponerede over alt det, vi fik set derinde. Der var intakte nationaldragter, antikke dragter til jagt og påklædning, bælter, støvler, kajakker, både og genstande fra hjemmet og jagten. Vi brugte i alt cirka en time på at gå rundt og kigge, men man kan sikkert være der meget længere, hvis man vil læse alle informationspladerne, som var hængt op. Vi læste det, vi kunne nå, men vi kom lidt over en time før lukketid, og selvom vi overhovedet ikke følte os i tidspres, nåede vi bare ikke at læse det hele. 

Det, jeg selv blev mest overrasket over, var, at der var mennesker på Grønland allerede i år 2400 f.Kr., som opholdt sig og jagede i et området "Independence" helt oppe i det nordligste Grønland. De levede primært af moskusokser, som ikke frygtede mennesker. Siden da har Grønland været beboet i flere omgange, hvor beboelserne er forladt, og nye er dukket op senere. 

Lige nu er der faktisk en virtuel udstilling på Grønlands nationalmuseums hjemmeside, hvor man kan se og læse alt om Grønland fra 1721-2021 (fra koloni til uafhængighed), og derudover kan man læse al information om de første mennesker, transportmidler, de forskellige kulturer, livsstil og levemåder, som de også udstiller på informationspladerne, inde under Udstillinger. 

Jeg har taget følgende billeder af de udstillinger, jeg syntes var rigtig flotte, men hvad I selv må forestille jer er tre kvinde-mumier og en baby-mumie, som er udstillet allerbagerst, og som jeg syntes var lidt ulækkert at tage billeder af. I kan sikkert finde billeder andre steder på nettet, hvis I vil se nogle oldgamle, velholdte madammer. 

Tilbehør til nationaldragten; bælter, bæltetasker og pynt.

Nationaldragter og øverst en beskrivelse af folket "Herrnhutterne"s hårpyntens betydning. Hårpynten fra venstre til højre betyder farverne; teenager, ugift, gift, har barn uden for ægteskab, fødedygtig enke og enke.

Jægerens redskaber.

Hjemmets redskaber

Påklædning fra 1885-1900

På væggen vises en kort film om hundeslædens historie, og hvordan/hvorfor den er ved at uddø. Den største årsag er, at hundene nu ikke må være i byen, da de fleste mennesker har fuldtidsarbejde og har brug for nattesøvn. Hundene larmer for meget og blev sendt ud af byen. Det gør det sværere for hundeejerne at passe dem.

Legetøj og tupilakker

Legetøj og tupilakker

En dejlig gåtur

Mathias har endelig fået en uges ferie, og vi nyder tiden sammen. Jeg har tidligere opdaget en dejlig gåtur rundt om Nuuk op til bydelen Qernertunnguit, hvor man oplever flotte udsigter og en brat opstigning, inden man ender i Nuuks gamle bydel, og den tog vi sammen i mandags. Nedenfor ses et par billeder, og det passede perfekt med, at da vi gik gennem den gamle bydel, endte vi nede ved kolonihavnen, hvor nationalmuseet er. Her ville vi gerne slutte dagens udflugt, og det deler jeg i næste opslag.